Kemigigant: Drop nu grøfte-gravningen mellem konventionel og økologisk

Niels Bjerre er altid lidt på vagt, når han bliver inviteret ud som paneldeltager til debatarrangementer.

Som agricultural affairs manager i Bayers Crop Science har han flere gange oplevet at blive castet til at skulle være en stor modstander af økologi.

“Jeg er ofte udset til at skulle være imod økologi, og det er altså på ingen måde tilfældet,” siger Niels Bjerre.

Men derfor stiller han 9. maj op til en debat om fremtidens mad på Ryegaard Gods på Sjælland, hvor han blandt andet skal debattere med CSR-chefen i Coop og Danmarks Naturfredningsforening.

Det konventionelle landbrug forurener, og det økologiske er entydigt godt og løser samtlige problemer. I min optik holder det ikke til et faktatjek.

Niels Bjerre
Agricultural affairs manager i Bayers Crop Science

Niels Bjerre håber, at parterne i hvert fald kan blive enige om en afgørende ting: At få en mere nuanceret debat.

“Jeg oplever debatten meget sort-hvid, og jeg ville blive rigtig glad, hvis vi kunne få lidt farver og nuancer ind i hele den debat. Og det gælder faktisk begge veje. Jeg er ked af, at man graver en grøft og prøver at grave den dybere mellem to produktionsformer, konventionel og økologisk,” siger Niels Bjerre.

Der er blevet skabt en markant afhængighed i løbet af nogle årtier, og der må vi da have lov at diskutere, om der er grund til bekymring over, hvor vi er på vej hen, og hvordan fremtiden ser ud.

Thomas Roland
CSR-chef, Coop

Han oplever, at der bliver sat lidt for entydige prædikater på de to produktionsformer.

“Det konventionelle landbrug forurener, og det økologiske er entydigt godt og løser samtlige problemer. I min optik holder det ikke til et faktatjek,” siger Niels Bjerre.

En usund afhængighed
Debatten er arrangeret af foreningen Verdens Bedste Fødevarer, Coop, Dansk Planteværn og DI Fødevarer. CSR-chef i Coop, Thomas Roland, siger da også ja tak til en mere konstruktiv debat.

“Vi har et ønske om en mere nuanceret debat om fødevarerne. Vi erkender jo også, at 88 procent af de fødevarer, vi sælger, har mødt pesticider på et eller andet tidspunkt,” siger han.

Coop har ellers for nylig været i krydsilden i en skinger debat om konventionelle fødevarer over for økologiske, efter at medlemsbladet Samvirke bragte et billede af en mand, der spiser konventionel salat iført beskyttelsesdragt og gasmaske.

Helt principielt vil Thomas Roland til enhver tid forsvare retten til at sætte brugen af pesticider til debat.

“Et ja tak til en mere nuanceret debat er sørme også at sige ja tak til at tage en nuanceret debat om de pesticider, som vi så anvender, fordi man skal ikke slå alle pesticider over én kam. Der er kæmpestor forskel på, hvilken effekt de har på miljø og sundhed,” siger Thomas Roland.

Han mener samtidig, det er afgørende at tage debatten om, hvordan dansk landbrug er blevet så afhængigt af pesticider.

“Der er blevet skabt en markant afhængighed i løbet af nogle årtier, og der må vi da have lov at diskutere, om der er grund til bekymring over, hvor vi er på vej hen, og hvordan fremtiden ser ud. Det håber jeg at kunne gøre på debatmødet den 9. maj,” siger Thomas Roland.

Landbruget en succeshistorie
Set fra Niels Bjerres perspektiv skal man dog heller ikke glemme, at landbrugets udvikling er en kæmpe succeshistorie. I 1950 havde man 15 kvadratmeter jord per indbygger i verden til at lave dagens mad. I dag har man seks. Og ifølge Niels Bjerre bliver der brugt blot 4,8 kvadratmeter aktiv landbrugsareal til at lave dagens mad på per verdensborger i 2050.

“Og det er jo grunden til, at vi hele tiden snakker om produktivitet, effektivitet og udbytteforbedringer, fordi det er den helt overordnede ligning i verden, at vi skal øge udbytterne, og det skal vi gøre med et mindre aftryk. Og der er pesticiderne en del af svaret,” siger han.

Som eksempel nævner Niels Bjerre en beregning af æbleproduktionen, han selv har lavet på baggrund af nye tal fra ICROFS, Aarhus Universitet. Her kommer han frem til, at hvis hver dansker skulle spise et dansk æble om dagen, så skulle man med konventionel æbleproduktion have cirka 6.000 hektar æbler i Danmark mod de nuværende 1.100 hektar. Skulle alle æblerne være økologiske, så skulle man have 18.000 hektar æbler i Danmark, hvor der er cirka 350 hektar økologiske æbler i dag.

“Min pointe med det her er, at når du spiser et æble, så sætter du et aftryk et eller andet sted i verden, og det er jo også et eksempel på, at hvis æblerne går til spilde ude i marken, fordi de rådner eller går til i insektangreb, så er det også en del af hele madspilds-diskussionen,” siger Niels Bjerre.

Taler forbi hinanden
En mere nuanceret debat handler også om at få en mere fælles forståelse for, hvad bæredygtighed er.

“Der diskuterer vi rigtig, rigtig tit forbi hinanden. Bæredygtighed betyder, at vi skal leve op til både miljømæssig, social og økonomisk ansvarlighed. Der er nogle, der i debatten kravler fuldstændig op i den miljømæssige gren, og jeg er fuldstændig klar over, at vi kan blive beskyldt for at kravle op i en økonomisk gren, men bæredygtighed handler om alle tre aspekter, ikke kun den ene,” siger Niels Bjerre.

Thomas Roland mener, at argumentet om udbytter hurtigt bliver lidt pseudo i forhold til danske landmænd. For danske landmænd handler det jo alligevel ikke om at mætte de sultne i Afrika, siger han.

“Hvis vi virkelig skulle gøre noget for verdens fødevareforsyning og verdens fattige, så skulle vi selvfølgelig lave en meget mere vegetabilsk produktion i det her land, og det gør vi ikke. Så argumentet om størst mulig effektivitet er noget pjat, fordi det handler ikke om mængderne, vi kan producere, eller antallet af munde, vi kan mætte, fordi så skulle vi gøre noget helt andet,” siger Thomas Roland.

Derimod handler det om, hvor danske landmænd kan få flest kroner for deres varer, og hvis det i øjeblikket er det økologiske marked, så bør landmændene da bestemt overveje, om det var en retning at gå, mener han.

Så langt er Niels Bjerre helt enig.

“Hvis en æbleavler kan få en bedre økonomi ud af at sælge ti tons økologiske æbler frem for 30 tons konventionelle æbler, så skal han da gøre det. Helt klart,” siger han.

Konventionelt er blevet mere lysegrønt
Men Niels Bjerre kunne bare godt ønske, at den konventionelle branche også får en vis anerkendelse for de store skridt, der trods alt er taget så langt, både i forhold til mennesker og miljø.

“Da jeg var barn, brugte vi ukrudtsmidler, som faktisk var giftige, og som også var mærket giftige for mennesker. Jeg kan huske, hvordan gårdspladsen var helt gul, og jeg tror såmænd også, hunden og min fars arme var helt gule. Hvis jeg ser på det med nutidens briller, så var det da ikke bæredygtig adfærd overhovedet, men både landmænd, myndigheder og producenter er blevet meget, meget bedre. Er der mulighed for forbedringer? Det håber jeg sandelig. Det er jo lige præcist det, som vi prøver og gør,” siger Niels Bjerre.

Thomas Roland mener da også, at forskellen på konventionel og økologisk er blevet mindre de senere år. Både fordi det konventionelle er blevet mere lysegrønt, men også fordi de økologiske producenter i virkeligheden begynder at have lige så effektive og optimerede produktionsapparater som de konventionelle.

“Men man skal stadig passe på, at man ikke glemmer at forholde sig kritisk til den praksis, der foregår nu, bare fordi man kan lave et skønmaleri af, hvor verden kunne være på vej hen. I virkeligheden går det nemlig ikke helt så stærkt med at få de mest giftige pesticider væk, som man kunne få indtrykket af, når man eksempelvis taler med industrien,” siger Thomas Roland.

Debatten mellem aktørerne bliver også livestreamet via facebooksiderne Verdens Bedste Fødevarer og Dansk Planteværn. Læs mere om arrangementet her.