Økologisk Landsforening til L&F: CO2-afgift lukker ikke det danske landbrug

Af Per Kølster og Sybille Kyed 
Hhv. formand og landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening 

Landbrug & Fødevares direktør Anne Lawaetz Arhnung skriver i et debatindlæg 1. oktober her på Altinget at: ”Det er nu engang en ko, som producerer mælk, og hønsene, der lægger æg. Vi arbejder efter naturens orden. Vi kan ikke bare sætte grøn strøm til koen eller til markerne”, og at en generel CO2-afgift, som den Klimarådet har foreslået, vil betyde så store udgifter på den korte bane, at overskuddet til grøn forskning og investeringer i fremtiden vil forsvinde.

Økologisk Landsforening er ikke uenig i, at det er koen, der producerer mælk, og hønsene, der lægger æg, og at vi ikke kan sætte grøn strøm til dem. Men vi er uenige i, at vi fortsat skal have så stort et antal landbrugsdyr i det danske landbrug.

Et helt andet landbrug
Det danske landbrug i sin nuværende karakter er ikke kun et problem for klimaet, det er også et problem for biodiversitet, vandmiljøet og drikkevandet, og der er et stort antibiotikaforbrug ud over, at vi har affolket landdistrikterne og placeret en meget stor del af landbrugsarealerne på et begrænset antal hænder.

I Økologisk Landsforening ser vi derfor for os, at vi skal arbejde os henimod et helt andet landbrug, end det vi har i dag, så vi får et bæredygtigt landbrug i overensstemmelse med FN's 17 verdensmål. Vejen frem er ikke at vente på ny teknologi, der skal dæmpe klimapåvirkningen. Vejen frem er at sætte økonomi på alle de ressourcer, der indgår i fødevaresystemet, som det ser ud i dag, så der sker en tilpasning herunder efterspørgsel på og introduktion af ny teknologi.

En CO2-afgift er et omkostningseffektivt redskab til at skabe den omstilling, hvis den kombineres med andre tiltag. Det er årsagen til, at Økologisk Landsforening har udarbejdet et forslag til en ny indretning af EU's landbrugsstøtteordninger, som indeholder en CO2-afgift og samtidig introducerer en mark-naturafgift.

Det danske landbrug i sin nuværende karakter er ikke kun et problem for klimaet, det er også et problem for biodiversitet, vandmiljøet og drikkevandet.

Per Kølster og Sybille Kyed
Hhv. formand og landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening 

Begge krav skal være opfyldt for at få den fulde basisindkomststøtte. Overskrides kravene, udløser det et støttetræk, leveres der bedre end kravene, belønnes landmanden med ekstrabetaling fra landbrugsstøtten.

Med disse to krav, så mener vi i Økologisk Landsforening, at vi har skabt stærke incitamenter til at skabe en nødvendig omstilling. 

Værdig og rimelig omstilling
Vi er selvfølgelig helt enige med Landbrug & Fødevarer i, at afgiften, uanset hvordan den indføres, skal introduceres med øje for, at vi ikke lukker det samlede danske landbrug. Afgiften skal skabe en omstilling, ikke afvikle. Derfor kommer man også til at tage stilling til, hvor CO2-loftet skal ligge, og hvor stort et krav, der skal stilles til mark-natur, idet man må gå gradvis til værks, når der skal skabes omstilling. Det er helt på linje med, at klimarådet foreslår en rabat, så der ikke sker en lækage.

Det er også hævet over enhver tvivl, at Danmark vil være afhængig af, at de andre EU-lande også handler, og at verden som sådan lever op til Paris-aftalen. Det burde dog ikke være et spørgsmål, men en præmis. Økologisk Landsforening mener derfor, at den danske regering skal gå foran og præsentere en mulig ny model for EU's landbrugsstøtte, der leverer på såvel farm-to-fork-strategien, biodiversitetsstrategien som EU's kommende klimalov.

Det er ambitiøst, og det er skræmmende at arbejde med disruption, som der reelt er tale om, når vi ser på den forandring, der ligger forude. Og undervejs i den omstillingsrejse, så kommer vi også til at bede de siddende regeringer om at tage ansvar for, at hjælpe landmænd ud af den situation, de har placeret sig i ved at bygge et landbrug op i tillid til den politik, der er blevet ført.

I Holland bliver nogle landmænd købt ud af bedriften, fordi der er en beslutning om at skære ned på den samlede produktion af svin. Dette greb kan også blive nødvendigt i Danmark for at komme i mål på en værdig og for alle rimelig måde på rejsen mod bæredygtig udvikling.