Debat

L&F: Klimarådets forslag fjerner overskuddet til grøn forskning og investeringer i fremtiden

DEBAT: En generel afgift på CO2 kan betyde så store udgifter for landbruget, at overskuddet til at investere i en grøn fremtid forsvinder, skriver administrerende direktør i L&F, Anne Lawaetz Arhnung. 

De åbenlyse teknologier til den grønne omstilling af landbruget eksisterer ikke endnu, skriver Anne Lawaetz Arhnung.
De åbenlyse teknologier til den grønne omstilling af landbruget eksisterer ikke endnu, skriver Anne Lawaetz Arhnung. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Lawaetz Arhnung,
Administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer

Når vi om kort tid skal i gang med klimaforhandlingerne på fødevare- og landbrugsområdet, vil vi have et skarpt fokus på reelle forandringer, som gør en forskel i det store regnskab.

Det kræver, at vi tænker os om.

Vores mål er at blive et klimaneutralt erhverv i 2050. For at nå målet kræves der to ting: Konkrete tiltag her og nu samt investeringer i grøn forskning og teknologi.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Med den tilgang kan vi omstille vores produktion og samtidig skabe et bæredygtigt økonomisk fundament, så vi også i fremtiden går forrest i Danmark.

Omvendt vil en generel CO2-afgift, som den Klimarådet har foreslået, betyde så store udgifter på den korte bane, at overskuddet til grøn forskning og investeringer i fremtiden vil forsvinde.

De klare og åbenlyse løsninger for at komme i mål ligger endnu ikke klar i landbrug- og fødevaresektoren. Derfor kommer vi ikke uden om, at forskning og ny teknologi er en del af løsningen.

Anne Lawaetz Arhnung, Administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer

Man kan ikke sætte strøm til en ko
Heldigvis starter vi ikke fra nul.

Vi er allerede i gang med udtagning af lavbundsjorde og etablering af biogasanlæg. Vi foreslår mere græs i sædskiftet på markerne, gylleforsuring, klimaoptimering af foder og meget mere.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at fødevareerhvervet og landbruget adskiller sig markant fra andre erhverv på særligt et punkt: Vi beskæftiger os først og fremmest med biologiske processer.

Det er nu engang en ko, som producerer mælk, og hønsene, der lægger æg. Vi arbejder efter naturens orden. Vi kan ikke bare sætte grøn strøm til koen eller til markerne.

Skadelig dansk enegang
For det andet, så har ingen i hele verden endnu indført en bæredygtig model for en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer.

Reelt vil en CO2-afgift være dansk enegang, hvilket vil være skadeligt for udviklingen af erhvervet, fordi konkurrencen fra udlandet vil fortsætte og vores investeringsevne i fremtidens teknologier vil mindskes.

Tag ikke fejl. Det danske landbrugs- og fødevareerhverv er dybt engageret i den grønne omstilling.

I regi af klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren har vi foreslået tiltag, som kan nedbringe klimaudledningen med 62 procent i 2030, mens vi altså arbejder for klimaneutralitet i 2050.

En CO2-afgift risikerer at spænde ben for den grønne omstilling i landbruget, fordi erhvervet tappes for penge til netop grøn omstilling.

Åbenlyse løsninger er ikke klar
For at nå målene i 2030 og 2050 skal vi udvikle landbruget og skabe nye teknologier. Mange af de teknologier findes ikke i dag, og de vil koste penge at udvikle.

Derfor er afgiftsskruen, som Klimarådet foreslår, ikke nogen god model. Hvis en afgift skal give udvikling og omstilling, skal der være et klart alternativ, og de nødvendige klimatiltag skal være kendte og tilgængelige.

Eksempelvis kan det give god mening at omstille transporten til el. Men de klare og åbenlyse løsninger for at komme i mål ligger endnu ikke klar i landbrug- og fødevaresektoren. Derfor kommer vi ikke uden om, at forskning og ny teknologi er en del af løsningen.

Udvikling frem for afvikling
Til gengæld vil investeringerne kunne inspirere hele verden til at udvikle sig, hvilket vil gøre den store forskel for det globale klima.

Som statsministeren sagde i sin tale ved Grønt Erhvervsforum den 16. september:

”Danmark kan vise andre lande, at valget ikke står mellem grøn omstilling på den ene side og velstand og velfærd på den anden side.”

Nu skal ord omsættes til handling. Det er nu, vi skal bevise, at vi vil udvikling og ikke afvikling.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal afgiften på CO2-udledning se ud?

Da klimaaftalen for energi og industri faldt på plads kort før sommerferien, var det med løftet om, at regeringen i løbet af dette efterår vil præsentere et udspil til en grøn skattereform. 

Her vil et hovedelement være en "ensartet CO2e-afgift", der skal gøre skattereformen til en hovedmotor i omstillingen til et grønnere samfund.

Men skattereformen er underlagt stramme krav fra aftalepartierne: Den må hverken gå ud over konkurrencekraften, de offentlige finanser, beskæftigelsen, velfærdssamfundet, sammenhængskraften eller den sociale balance.

Samtidig har klimaminister Dan Jørgensen (S) kaldt Klimarådets forslag om en CO2-afgift for ren Georg Gearløs, idet en så omfattende CO2-afgift ifølge ministeren vil være et globalt nybrud.

Derfor tager Altinget Energi & Klima nu debatten om CO2-afgiften og inviterer en stribe af eksperter og interesseorganisationer til at bidrage med deres bud på, hvordan afgiften kan se ud. 

Hvilke hensyn bør politikerne tage? Hvordan får afgiften den ønskede effekt?

Kan og skal afgiften indrettes, så den undgår at blive dyrest for de fattigste? Og hvordan undgår vi, at produktion og CO2-udledning blot rykker uden for landets grænser, når afgiften rammer? 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Lawaetz Arhnung

Fhv. adm. direktør, Landbrug & Fødevarer
cand.jur. (Københavns Uni. 1996)