Sydbank: Dårlig indtjening er et større problem for landbruget end gælden

DEBAT: Selvom landbrugets gæld har været stigende siden 2008, er renteudgifterne – paradoksalt nok – faldet med omtrent 60 procent. Landbrugets økonomiske problem er altså ikke gælden, men udefrakommende pres på indtjeningen, skriver Brian Skov Nielsen.

Af Brian Skov Nielsen
Områdedirektør, Sydbank Landbrug

Vi hører ofte om det gældsplagede danske landbrug. Og det er der da også en vis sandhed i – landbruget er presset. Men det er samtidig en meget unuanceret fremstilling.

Når vi taler om landbrugets gæld, er det vigtigt at skelne mellem heltidslandbrug og deltidslandbrug. Ifølge Landbrug & Fødevarer er der cirka 26.000 landbrug i Danmark ved udgangen af 2018. Heraf var cirka 10.000 heltidslandbrug.

Ofte opgøres landbrugets gæld og indtjening samlet for både heltidslandbrug og deltidslandbrug, men det er problematisk, da deres gældsforhold er markant forskellige.

Hvor deltidslandbrugene har gode kapitalforhold, så må heltidslandbrugene siges at være gældstyngede. Danmarks Statistik angiver, at soliditetsgraden efter hensættelser for deltidslandbrug er 45,9 procent – for heltidslandbrugene er den 23,1 procent.

Udefrakommende faktorer truer landbruget
Gælden i landbruget er primært opbygget i nullerne, hvor der blev handlet jord til meget høje priser, og der blev investeret massivt i nye staldanlæg. Gælden er siden 2008 alene steget med cirka 5 procent.

Det paradoksale, når vi taler om landbrugets gæld, er, at renteudgifter til gælden i samme periode er faldet med samlet ti milliarder kroner – hvilket svarer til et fald i renteudgifter på 60 procent. De samlede renteudgifter fylder således markant mindre i landbrugsregnskaberne end i 2008, hvorfor det reelt set ikke er gælden, der er udfordringen, men indtjeningen generelt.

Indtjeningen ligger gennemsnitligt på et lavt niveau i det danske landbrug, og det betyder, at der er meget lidt likviditet til afvikling af gælden og dermed forbedring af kapitalforholdene, som er nødvendigt for landbruget som helhed.

Den største trussel mod landbruget er derfor yderligere pres på indtjeningen, hvilket for eksempel kan komme fra en kraftig reduktion eller omfordeling af EU-støtten i forbindelse med de igangværende CAP20-forhandlinger. Derudover er der hele klimadelen, hvor krav om reduktion af CO2-udledning fra landbruget vil kræve investering i ny teknologi eller eventuelt krav om reduktion af produktionen.

Jeg ser umiddelbart to umiddelbare løsninger for mig i forhold til at komme landbrugets gæld til livs.

1. Afvikl de mest pressede landbrug
Hvis vi kigger på landbrugets indtjening, så oplever vi meget store forskelle fra den bedste tredjedel og til den dårligste tredjedel.

En umiddelbar løsning på at forbedre landbrugets samlede gæld kunne derfor være, at de dårligst indtjenende landbrug bliver afviklet og overtaget af den bedste tredje del – eller af ny driftsleder.

Men mange landmænd i dårligste tredjedel har mere gæld, end der er aktiver for. Så en afvikling af bedrifter i dårligste tredjedel vil derfor ofte medføre tabsafskrivning i pengeinstitutterne.

Det vil helt sikkert kunne forbedre kapitalforholdene i landbruget samlet set. Men det kræver også rigtig stærk rådgivning af en forstående og konstruktiv bank, som jo altså skal være med til at betale regningen. Det er noget af det, vi i Sydbank har været med til at sætte i gang med vores landbrugspakke i 2016.

2. Udnyt de gode tider
Lige nu oplever svineproducenter meget høje priser, hvilket betyder, at de kan afvikle dyr bankgæld og forbedre kapitalforholdene markant på relativt kort tid. På baggrund af de estimater for 2019 og budgetter for 2020, vi ser i øjeblikket, så er der en klar tendens til, at svineproducenterne prioriterer afvikling af bankgæld.

Det er helt sikkert en god idé. For sandsynligheden taler for, at svinepriserne vil falde igen en dag, så jo mere gæld, der bliver afviklet nu, desto stærkere står landmanden den dag, den næste lavkonjunktur rammer svineproduktionen, eller vi får et udbrud af svinepest i Tyskland eller Danmark, som på kort tid kan vende hele billedet for svineproduktionen.

Forrige artikel Bæredygtigt Landbrug: Jord skal ikke omlægges på landmandens regning Bæredygtigt Landbrug: Jord skal ikke omlægges på landmandens regning Næste artikel Nykredit: Landbrugets økonomi er bedre end sit omdømme Nykredit: Landbrugets økonomi er bedre end sit omdømme
Genoplev debatten: Fem pointer om landbrugets økonomi

Genoplev debatten: Fem pointer om landbrugets økonomi

OVERBLIK: Hvordan kommer landbruget gælds- og indtjeningskrisen til livs? Det har en række debattører diskuteret på Altinget Fødevarer det seneste stykke tid. Her kan du genlæse nogle af budskaberne.