IFRO: Hvis der er styr på indtjeningen, er gæld ikke et problem

DEBAT: Gæld er i sig selv ikke noget problem, så længe indtjeningen er tilstrækkelig til at betale renter og afdrag. Selv om fremtiden ser lys ud, skal landbruget fortsat være opmærksom på at styrke indtjeningen, skriver Jesper Sølver Schou og Jens-Martin Roikjer Bramsen.

Af Jesper Sølver Schou og Jens-Martin Roikjer Bramsen
Henholdsvis lektor og akademisk medarbejder, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Den danske landbrugssektor har en gæld på omkring 330 milliarder kroner, og hvis man læser i pressen eller spørger den almindelige dansker, vil man ofte støde på udsagn om, at landbruget har en gældskrise.

Men i hvilket omfang er dette korrekt? Og i hvilke situationer er landbrugets gæld et problem for erhvervet?

De fleste danske boligejere har et lån i deres ejerbolig. Nogle har så meget opsparing, at de kan klare sig med et realkreditlån, mens andre også har brug for et dyrere banklån.

Så længe husholdningen har indkomst nok til at betale renter og afdrag, er gældens størrelse ikke noget problem i sig selv. Desuden modsvares gælden af værdien af boligen, så i den forstand har husejeren typisk flere værdier (aktiver) end gældsposter. På den vis er det helt almindeligt og uproblematisk at have gæld.

Tilsvarende er det for landmænd og andre virksomheder. Gæld er i sig selv ikke noget problem, så længe indtjeningen er tilstrækkelig til at betale renter og afdrag, og værdien af aktiverne (for eksempel jord og bygninger) er højere end gælden.

En boble brast under finanskrisen
Der opstår først økonomiske problemer, hvis man får problemer med at betale renter og afdrag på gælden (indtjeningsproblemer), eller hvis værdien af aktiverne falder, så gælden overstiger værdien af disse (insolvens).

Det særlige for landbruget er, at flere landbrug har været belastet af netop disse to problemstillinger under og efter finanskrisen i 2007/08. I landbruget betød stor optimisme i starten af 2000'erne, at der skete en gældsopbygning på grundlag af overdrevne forventninger til indtjening og værdiansættelse af aktiverne, hvilket – da boblen brast – førte til værdifald, solvensproblemer og dyrere lån.

Samtidig fulgte år med lav indtjening afledt af udefrakommende kriser, som igen førte til mere gældsopbygning og stigende finansieringsomkostninger. Kort sagt en ond spiral.

Og i en sådan situation bliver gæld et problem, som fører til mangel på likviditet og manøvrerum, ejerskifter bliver sat på pause, og i sidste ende kan det føre til dæmpning af produktivitetsudviklingen grundet manglende udvikling i landbrugssektoren.

Indtjeningen skal fortsat styrkes
Nu ses konturerne af en ny situation. Renten er lav, og udsigterne for indtjeningen de kommende år er gode. Dette giver råderum til at konsolidere landbrugsbedrifterne ved at opbygge egenkapital og mulighed for at nedbringe den dyreste del af gælden.

Begge dele fører til lavere finansielle omkostninger og kan starte en positiv cirkel, selvom gælden isoleret set måske kun falder en smule.

En vigtig faktor for at understøtte denne positive cirkel er at blive ved med at have opmærksomhed på at foretage sunde økonomiske dispositioner, som styrker indtjeningen og værdien af bedriften.

På den måde kan den positive cirkel yderligere forstærkes af mere robuste bedrifter, hvilket mindsker usikkerheden for långivere, øger egenkapitalen og kan gøre landbruget mere interessant for eksterne investorer.

Nogle bedrifter er stadig for uproduktive
Disse muligheder giver anledning til at være mere optimistisk på landbrugets vegne, men to forhold skal dog nævnes. For det første er vi kun i begyndelsen af den positive spiral, og meget kan ske, hvis landbruget eksempelvis rammes af svinepest, stigende renter eller lignende, som slår bunden ud af indtjeningen.

Samtidig ændrer det forhold, at landbruget som helhed står i en bedre situation, ikke ved, at nogle landbrugsbedrifter ganske enkelt er for uproduktive eller fortsat har for store finansielle byrder til at være konkurrencedygtige.

Når en forbedret økonomisk situation generelt sætter mere gang i køb og salg af landbrugsbedrifter, kan dette nok betyde, at flere af de nødlidende landbrug bliver lukket og sat til salg af kreditorer, der øjner en mulighed for at mindske deres tab.

I et større perspektiv kan flere konkurser og tvangssalg i en periode med god indtjening således paradoksalt nok være et sundhedstegn for landbruget.

Forrige artikel Nykredit: Landbrugets økonomi er bedre end sit omdømme Nykredit: Landbrugets økonomi er bedre end sit omdømme Næste artikel DN: Overvågning af fisk er i alles interesse DN: Overvågning af fisk er i alles interesse
Genoplev debatten: Fem pointer om landbrugets økonomi

Genoplev debatten: Fem pointer om landbrugets økonomi

OVERBLIK: Hvordan kommer landbruget gælds- og indtjeningskrisen til livs? Det har en række debattører diskuteret på Altinget Fødevarer det seneste stykke tid. Her kan du genlæse nogle af budskaberne.