Nykredit: Landbrugets økonomi er bedre end sit omdømme

Af Poul Erik Jørgensen
Landbrugsdirektør, Nykredit

Præmissen i debatten om landbruget er ofte, at landbruget er i krise og kritisk gældsplaget. Det er ikke mit generelle billede af erhvervet.

Der er en gruppe landmænd med stor gæld og svage økonomiske resultater. Men samtidig er der en meget stor spredning i resultater, og en gruppe af landmænd har både acceptabel indtjening og en acceptabel finansiel situation.

Og det gælder ikke alene i 2019, flere sektorer har særligt gode resultater.

Bevidstheden om risikostyring af de forhold, som landmanden selv kan påvirke, er øget meget de seneste år og vil blive en stadigt stigende del af ledelsesopgaven.

Poul Erik Jørgensen
Landbrugsdirektør, Nykredit

Behov for lønsomme investeringer
Men selvfølgelig er der udfordringer, som der vist er i alle brancher. I landbruget har nettoinvesteringerne været negative i næsten ti år. Der er behov for, at investeringsaktiviteten kommer i gang igen med lønsomme investeringer.

Byggeomkostninger skal holdes på lavt niveau per staldenhed, og maskininvesteringer skal kombineres med maksimal kapacitetsudnyttelse, så pris per driftstime og arealenhed minimeres, samtidig med at nyere teknologi kan optimere kvalitet og de samlede driftsomkostninger.

Mange rationaliseringseffekter er allerede nået, ved at de driftsaktive heltidsbrug har tilforpagtet 30-40 procent af arealet, og en stor del af den betydelige ejendomshandel, der gennemføres, sker som konsolidering i bedrifter, der vokser.

Det er en naturlig proces, der er med til at holde økonomien fornuftig i de succesfulde heltidsbedrifter.

Men der er en udfordring i at få flere unge i gang med selvstændig landbrugsdrift – enten som traditionelle selvejere eller som forpagtere og delejere af bedrifter sammen med investorer.

I familiehandler kan unge lettere komme ind ved, at der succederes i latente skatter. Muligheden for succession eksisterer også ved handel til unge uden for familien, men forudsætter en treårig proces. Det ville lette meget, hvis unge på baggrund af for eksempel en dokumenteret landbrugsuddannelse kunne succedere i en fri handel – og dermed reelt sidestille med, hvad der kunne ske, hvis der i forvejen var skiftet til selskabsform.