Debat

Nykredit: Landbrugets økonomi er bedre end sit omdømme

DEBAT: Præmissen i debatten om landbruget er ofte, at landbruget er kritisk gældsplaget, men mange landmænd har både acceptabel indtjening og acceptabel finansiel situation. Der er dog behov for at komme i gang med investeringerne, skriver Poul Erik Jørgensen.

Mange rationaliseringseffekter er allerede nået, ved at de driftsaktive heltidsbrug har tilforpagtet 30-40 procent af arealet, skriver Poul Erik Jørgensen.
Mange rationaliseringseffekter er allerede nået, ved at de driftsaktive heltidsbrug har tilforpagtet 30-40 procent af arealet, skriver Poul Erik Jørgensen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Poul Erik Jørgensen
Landbrugsdirektør, Nykredit

Præmissen i debatten om landbruget er ofte, at landbruget er i krise og kritisk gældsplaget. Det er ikke mit generelle billede af erhvervet.

Der er en gruppe landmænd med stor gæld og svage økonomiske resultater. Men samtidig er der en meget stor spredning i resultater, og en gruppe af landmænd har både acceptabel indtjening og en acceptabel finansiel situation.

Og det gælder ikke alene i 2019, flere sektorer har særligt gode resultater.

Bevidstheden om risikostyring af de forhold, som landmanden selv kan påvirke, er øget meget de seneste år og vil blive en stadigt stigende del af ledelsesopgaven.

Poul Erik Jørgensen
Landbrugsdirektør, Nykredit

Behov for lønsomme investeringer
Men selvfølgelig er der udfordringer, som der vist er i alle brancher. I landbruget har nettoinvesteringerne været negative i næsten ti år. Der er behov for, at investeringsaktiviteten kommer i gang igen med lønsomme investeringer.

Byggeomkostninger skal holdes på lavt niveau per staldenhed, og maskininvesteringer skal kombineres med maksimal kapacitetsudnyttelse, så pris per driftstime og arealenhed minimeres, samtidig med at nyere teknologi kan optimere kvalitet og de samlede driftsomkostninger.

Mange rationaliseringseffekter er allerede nået, ved at de driftsaktive heltidsbrug har tilforpagtet 30-40 procent af arealet, og en stor del af den betydelige ejendomshandel, der gennemføres, sker som konsolidering i bedrifter, der vokser.

Det er en naturlig proces, der er med til at holde økonomien fornuftig i de succesfulde heltidsbedrifter.

Men der er en udfordring i at få flere unge i gang med selvstændig landbrugsdrift – enten som traditionelle selvejere eller som forpagtere og delejere af bedrifter sammen med investorer.

I familiehandler kan unge lettere komme ind ved, at der succederes i latente skatter. Muligheden for succession eksisterer også ved handel til unge uden for familien, men forudsætter en treårig proces. Det ville lette meget, hvis unge på baggrund af for eksempel en dokumenteret landbrugsuddannelse kunne succedere i en fri handel – og dermed reelt sidestille med, hvad der kunne ske, hvis der i forvejen var skiftet til selskabsform.

Læs også

Forudsigelighed er afgørende
Landbrugsinvesteringer er kendetegnet ved en forholdsvis lang tilbagebetalingstid og er derfor særligt afhængig af en god forudsigelighed i rammerne for investeringerne.

Priser på produkter og råvarer i produktionen er naturligvis svingende, men bevidstheden om risikostyring af de forhold, som landmanden selv kan påvirke, er øget meget de seneste år og vil blive en stadig stigende del af ledelsesopgaven.

Alle ved også, at der vil komme påvirkninger i de udefrakommende vilkår i form af bæredygtighedsdagsordenen, landbrugspolitikken i EU og andre reguleringer.

Landbruget udvikler sig løbende. Ud over at være en afgørende del af fødevareklyngen, yder landbruget samtidig i stigende grad bidrag til bæredygtig energi og råvarer til andre industrier som for eksempel medicinalindustrien.

Dermed bidrager erhvervet til udvikling i hele Danmark og har ikke mindst en stor rolle uden for de store byer. Samtidig har landbrugserhvervet og fødevareklyngen jo en klar udmelding om at være en del af løsningen i forhold til klimaudfordringerne. Baggrunden for samspil om forudsigelighed bag kommende investeringer og udvikling skulle dermed være gode.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan kommer landbruget gælden til livs?

Udsving i konjunkturer og store begivenheder påvirker de enkelte landbrug kraftigt på bundlinjen, både når det går op og ned. Særligt hårdt rammer det, fordi mange bedrifter siden finanskrisen har kæmpet med høj gæld og problemer med at skaffe kapital.

Hvordan får landbruget bugt med gældskrisen, så fremtidige kriser ikke rammer så hårdt, som for eksempel tørken i 2018 gjorde?

Det kommer en række eksperter med deres bud på i denne temadebat på Altinget Fødevarer.

Her er aktørerne:
  • Brian Skov Nielsen, områdedirektør for Sydbank Landbrug
  • Jesper Sølver Schou, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet
  • Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef for Seges
  • Palle Høj, direktør for rådgivningsvirksomheden Sagro
  • Poul Erik Jørgensen, landbrugsdirektør i Nykredit
  • Thorbjørn Koefoed, formand for Landbo Ungdom. 

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Poul Erik Jørgensen

Fhv. landbrugsdirektør, Nykredit og formand, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
agronom (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1982)

0:000:00