Uro om landbrugsfonde er ikke en nyhed
BAGGRUND: CBS-sagen har bragt fornyet fokus på landbrugets fonde. Det er dog langtfra første gang, der er virak om fondenes praksis.
Lasse Lange
JournalistRigsrevisionens hidtidige undersøgelser af landbrugets fonde er utilstrækkelige. Der må en kulegravning til.
Det er nemlig vanskeligt at se, om fondenes mange millioner bliver brugt efter formålet, ligesom det bør klarlægges, om landbrugets organisationer fører særlige regnskaber over, hvordan midlerne skal anvendes.
Sådan sagde Ritt Bjerregaard, daværende statsrevisor og folketingsmedlem for Socialdemokratiet, ifølge Aktuelt i februar 1985.
Finansieringsfonden af 1963 er baseret på de såkaldte Sveriges-penge. Da Danmark i 1959 indgik EFTA-frihandelsaftalen med bl.a. Sverige, kom den kun til at omfatte industrivarer. Sverige ville fortsat opkræve importafgifter på dansk landbrugseksport. Ved en særlig aftale i 1960 blev man enige om, at en del af importafgifterne skulle tilbageføres til dansk landbrug. Overførslerne stoppede ved Danmarks EF-medlemskab i 1972.
I slutningen af 1970'erne var bønderne i dyb krise. Derfor indgik landbruget i december 1980 et forlig med regeringen Anker Jørgensen (S) om en landbrugspakke. Forliget resulterede i etableringen af to grovvaregarantifonde, der skulle tilbyde landmænd med højtforrentet grovvaregæld billigere pengeinstitut-lån. Landbruget og staten indskød hver 150 mio. kr. i fondene, der skulle stå som garanter for de nye lån. Men kun få benyttede ordningen. Konsekvensen var, at landbruget fik pengene tilbage, mens statens nu ca. 280 mio. kr. af landbrugsminister Niels Anker Kofoed (V) blev overført til Finansieringsfonden af 1963.
Produktionsafgiftsfondene blev oprettet i 1972 med det formål at skabe en solidarisk ordning, hvor landmændene gik sammen om at finansiere aktiviteter, som den enkelte producent ikke selv havde mulighed for at finansiere. Herved sikredes den nødvendige innovation i landbrugserhvervet – både til gavn for landmændene og for samfundet generelt. Produktionsafgiftsfondene finansieres af produktionsafgifter. Produktionsafgiftsfondene fastlægger selv afgiften, eksempelvis pr. slagtet dyr eller kg mælk.
De 12 produktionsafgiftsfonde
- Fjerkræafgiftsfonden
- Frøafgiftsfonden
- Fåreafgiftsfonden
- Hesteafgiftsfonden
- Kartoffelafgiftsfonden
- Kvægafgiftsfonden
- Mælkeafgiftsfonden
- Pelsdyrafgiftsfonden
- Planteforædlingsfonden
- Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter
- Sukkerroeafgiftsfonden
- Svineafgiftsfonden
Promilleafgiftsfondene blev indført i 1978 med det formål, at midlerne skulle anvendes til at nedsætte landbrugets produktionsafgifter. Hovedformålet med promillemidlerne har således været at give støtte til produktionsafgiftsfondene, som derefter giver støtten videre til konkrete projekter inden for den enkelte landbrugssektor. Først i 1999 fik ministeren udtrykkelig hjemmel til, at promillemidlerne tillige kunne tildeles direkte støttemodtagere og til et bredere formål. Ordningen er godkendt af EU Kommissionen. Promilleafgiftsfondene finansieres igennem en bevilling på finansloven, hvor midler fra pesticidafgifterne føres tilbage til erhvervet.
De 3 promilleafgiftsfonde
- Promilleafgiftsfonden for landbrug
- Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget
- Fonden for økologisk landbrug
Landbrugets fonde er særlige forvaltningsmyndigheder, der ikke indgår i det almindelige, forvaltningsmæssige hierarki, men alligevel er underlagt blandt andet offentligheds- og forvaltningsloven samt Miljø- og Fødevareministeriets tilsyn.
Formålet med fondene er i dag at støtte afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse, dyrevelfærd, kontrol, medfinansiering af initiativer under EU-programmer samt i øvrigt til foranstaltninger, som ministeren for fødevarer giver tilladelse til.
Kilde: Berlingske Tidende/Landbrug & Fødevarer
Fødevarer
