Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Jacob Jensen

Søren Egge Rasmussen (EL) spørger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, hvad omkostningerne ville være, hvis man lavede en model ligesom Danmarks Grønne Investeringsfond, og man finansierede modellen via grønne obligationer, som f.eks. pensionskasser kunne købe

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 64, Spørgsmål 3
Under 1. behandlingen af B 64 (oprettelse af en statslig jordfond) nævnte ministeren, at forslaget ”vil lægge beslag på en uforholdsmæssig stor del af statens finanser. Der omsættes årligt landbrugsjord for i omegnen af 20 mia. kr. Hvis man eksempelvis skulle opkøbe bare de 5 pct., ville det så svare til et finansieringsbehov på 1 mia. kr.” Vil ministeren redegøre for, hvad omkostningerne ville være, hvis man lavede en model ligesom Danmarks Grønne Investeringsfond, og man finansierede modellen via grønne obligationer, som f.eks. pensionskasser kunne købe?

Svar fra fredag den 9. juni 2023
Det bemærkes indledningsvist, at der med de nævnte tal blot er tale om et regneeksempel. Der er således ikke regnet på de konkrete konsekvenser af forslaget, herunder finansiering. I forhold til spørgsmålet om Danmarks Grønne Investeringsfond, oplyser Erhvervsministeriet følgende:

”Danmarks Grønne Investeringsfond (DGIF) er oprettet som en statslig lånefond, der har til formål at medfinansiere investeringer, som fremmer en grøn omstilling af det danske samfund. Forudsætningen for at få lånefinansiering fra DGIF er, at der er tale om økonomisk bæredygtige projekter. Det betyder, at der skal foretages investeringer i rentable projekter, hvor indtjeningen i projektet vurderes at være tilstrækkelig til at sikre tilbagebetaling af renter og afdrag til DGIF, der kan dække fondens udgifter til administration, herunder kreditvurdering og risikostyring, fundingomkostninger samt opbygning af egenkapital i fonden. DGIF er i 2023 blevet en del af Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO).

Det fremgår af beslutningsforslag B 64, at en statslig jordfond skal have til formål at opkøbe landbrugsejendomme og landbrugsjord, evt. i forbindelse med konkurser eller truende konkurser, hvor de opkøbte ejendommes jordarealer senest et år efter opkøbet skal overgå til økologisk drift, skovrejsning eller natur, medmindre arealerne er erhvervet med henblik på at indgå i jordbytte.

Herudover fremgår det, at dele af de opkøbte ejendommes jordarealer skal udlægges til naturarealer og skov, ligesom driften skal imødekomme ønsket om større balance mellem landbruget og det øvrige samfund, herunder overordnede samfundshensyn som f.eks. indfrielse af Danmarks klimamål, naturbeskyttelse, grundvandssikring og økologisk drift.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk Udgifterne til etablering af en lånebaseret statslig jordfond vil afhænge af, i hvor høj grad den konkrete anvendelse af jorden erhvervet af fonden generer et tilstrækkeligt afkast til at servicere udgifterne i form af renter, afdrag og øvrige udgifter. Der er med de oplysninger, der er angivet i beslutningsforslaget ikke tilstrækkelige forudsætninger for at vurdere, hvad det vil koste at etablere en statsligt jordfond som foreslået.

I det omfang, at en jordfond skal finansiere opkøb af jord med henblik på at udlægge jorden til natur eller skovarealer, der ikke giver et økonomisk afkast, vil det øge risikoen for, at indtjeningen på fondens aktiviteter ikke vil være tilstrækkelige til at servicere udgifter til renter og afdrag ved en lånefinansieret overtagelse af jordarealerne.” Jacob Jensen / Mark Olsen
0:000:00