Slut med Harry Potter-universitetet

Af Mikkel Zeuthen
Formand, Danske Studerendes Fællesråd

Da Harry Potter og vennerne blev optaget på Hogwarts, trådte de ind i en helt særlig verden. En verden af magi, helt anderledes end verden udenfor. På Hogwarts bevægede Harry sig ind i den verden, han vidste, han skulle følge resten af sit liv - den eksklusive, magiske verden. Tilsvarende var det for få generationer siden kun få og udvalgte unge, der gik på universiteterne. Det var elitens børn, og de kom på universitetet for at blive forskere. Universitetet var sin helt egen forskerverden, eksklusiv og helt anderledes end verden udenfor - ligesom på Hogwarts.

I dag kommer langt flere på universitetet end tidligere, fordi den sociale mobilitet herhjemme er relativt høj. Ifølge OECD har Danmark den bedste eller næstbedste sociale mobilitet af alle OECD-landene - afhængigt af, hvordan man måler. For den statistik kan vi bl.a. takke SU-systemet, som langt hen ad vejen fjerner de økonomiske barrierer, der kan forhindre, at alle kan tage den uddannelse, som evnerne og lysten rækker til. Regeringen er derfor på dybt vand, når de vil skære i SU'en med et tvivlsomt motiv om, at unge skal hurtigere igennem uddannelserne.

Uudtalte forventninger
Selvom flere kommer på universitetet i dag, bliver vi stadigvæk undervist, som om at vi alle sammen skal være forskere. Dét på trods af, at kun få af os får den mulighed. Hvad resten af os skal bruge en lang videregående uddannelse til, kan være svært at gennemskue, specielt hvis man ikke har akademiske forældre, der har tydeliggjort det gennem ens opvækst.

Den sociale mobilitet har ikke ændret sig siden 1976, når det kommer til studerende fra ikke-boglige hjem, der får en universitetsuddannelse. Det vidner om, at tiden er kommet til at gå et skridt videre. Vi skal ikke længere kun fokusere på økonomiske barrierer, men også kigge på de kulturelle institutioner i universitetsverdenen, der virker ekskluderende og selvforherligende. Vi bør nu se på, hvad vi kan gøre for at skabe universiteter, der reelt giver alle unge lige adgang til at få uddannelsen i hus.

Nogle steder går det den rigtige vej. Men meget bør stadig gøres for at inkludere dem, der ikke hjemmefra har lært at begå sig i den akademiske verden. Undervisningen i dag, er nemlig fyldt med uudtalte forventninger til, hvordan man skal agere som studerende: Hvordan man skal tale og skrive, hvilke fancy professorer, man skal citere for at score en god karakter, osv. Der tages ikke højde for studerendes forskellige forudsætninger. Og hvis man ikke kan afkode forventningerne, kan det være svært at finde ud af, hvordan man kommer sikkert gennem sin uddannelse med størst muligt udbytte.

Vi bør nu se på, hvad vi kan gøre for at skabe universiteter, der reelt giver alle unge lige adgang til at få uddannelsen i hus.

Mikkel Zeuthen
Formand, Danske Studerendes Fællesråd

Universitetet som fuldtidsstudie
Et eksempel herpå er de uskrevne forventninger til, hvordan man skal selv-studere og fylde tiden ud i de mange timer, man ikke modtager undervisning. Uddannelsesstederne bør i stedet tage ansvar for, at det rent faktisk er muligt at være studerende på fuld tid og sikre tilsvarende rammer. Uden at gå på kompromis med fleksibiliteten for de studerende, som ikke har mulighed for at læse på fuld tid, fordi de har børn, et handicap eller bare et krævende studiejob.

Det mest ønskelige ville være at reducere mængden af selvstudie og i stedet udbyde dobbelt så meget undervisning på visse fag og uddannelser. Jeg anerkender, at det ville være dyrt. Men indtil den politiske vilje til investeringerne er til stede, kan man komme langt ved at facilitere det studiearbejde, der foregår uden for undervisningen. Såkaldt 'peer-assisted learning', hvor studerende hjælper hinanden igennem universiteternes meget selvstændige undervisningsform kunne være en model. Det kan for eksempel ske ved, at ældre studerende ansættes til at understøtte førsteårsstuderende, eller at universiteterne faciliterer og tager reelt ansvar for studiegrupper.

Det springende punkt er, at universiteterne dropper Harry Potter-mentaliteten og ryster selvtilstrækkelighed og eksklusivitet af sig. Uddannelsesstederne skal skabe et universitet, der kan rumme en bredere skare af studerende, et universitet, der er for alle, der har viljen og evnerne.