DEA: Ny rapport sår tvivl om kvaliteten på de videregående uddannelser

I en ny rapport sammenligner DEA uddannelseskvaliteten på tværs af lande ud fra 12 tilgængelige parametre. 

Målet har været at finde ud af, hvordan det står til med uddannelseskvaliteten på de danske videregående uddannelser, og rapporten konkluderer, at Danmark ikke ser ud til at ligge i top.

Godt nok ligger Danmark placeret i den bedste halvdel af lande både i forhold til EU og de lande, vi typisk sammenligner os med, når det gælder gennemførsel på normeret tid, studieintensitet og beskæftigelsesgevinst af at tage en videregående uddannelse.

Midler til uddannelse ligger lavt
Værre ser det ud, når det for eksempel gælder de studerendes tilfredshed med deres uddannelse, de studerendes vurdering af deres egen arbejdsmarkedsparathed og universiteternes omdømme blandt arbejdsgivere.

Selv hvis vi ser bort fra den centrale udfordring, at kvalitetsbegrebet er mangefacetteret og vanskeligt at definere og måle, er det grundlæggende problem, at vi har et spinkelt datagrundlag for at vurdere, hvordan det egentlig ser ud med kvaliteten på de videregående uddannelser.

Mads Fjord Jørgensen og Tobias Høygaard Lindeberg
Hhv. programleder og udviklingschef, Tænketanken DEA

Hvis Danmarks placering holdes op mod de lande, vi normalt sammenligner os med, hvilket dækker over Norge, Sverige, Nederlandene, Schweitz, Østrig og Finland, så ligger Danmark i den tunge halvdel på ni ud af de 12 indikatorer.

Rapporten dokumenterer desuden, at Danmark investerer mindre i de videregående uddannelser end landene, vi normalt sammenligner os med. Både målt på, hvor mange penge (eksklusiv penge til forskning og udvikling), der bruges per studerende og i procent af BNP. 

Faktisk befinder Danmark sig på en 25. plads i OECD Education at a Glance-opgørelsen over udgifter til videregående uddannelse fra 2020 bag lande som Slovenien, Chile og Ungarn.

Derfor vidner Danmarks placering trods alt om, at de danske institutioner evner at være effektive med de midler, de har at gøre med.

Vi har ikke et dækkende eller præcist billede
Når to ud af tre danske unge forventes at tage en videregående uddannelse, så er vi som samfund stærkt afhængige af, at uddannelserne har en god kvalitet.

Men en central konklusion i rapporten er, at vi ikke har robust viden om kvaliteten af de danske videregående uddannelsers niveau sammenlignet med udlandet.

Selv hvis vi ser bort fra den centrale udfordring, at kvalitetsbegrebet er mangefacetteret og vanskeligt at definere og måle, er det grundlæggende problem, at vi har et spinkelt datagrundlag for at vurdere, hvordan det egentlig ser ud med kvaliteten på de videregående uddannelser.

Selvom det billede, vi har af uddannelseskvaliteten på tværs af lande, hverken er dækkende eller præcist, giver resultaterne i rapporten ikke grund til at tro, at vi som samfund kan læne os tilbage i tryg forvisning om, at vi står et stærkt sted i forhold til uddannelseskvalitet.

De identificerede indikatorer peger ikke på, at danske videregående uddannelser er ringe.

Men de peger heller ikke på, at Danmark ikke har en førende position, og når vores investeringsniveau tilmed er svagt, bør det give anledning til grundige overvejelser blandt alle uddannelsespolitiske aktører.

Der er behov for fokus på uddannelseskvalitet
I DEA ser vi på baggrund af rapporten behov for at fokusere på tre tiltag:

Viden er Danmarks væsentligste konkurrenceparameter. Derfor bør vi vide mere om, hvordan vi kan forbedre vores uddannelser.

Mads Fjord Jørgensen og Tobias Høygaard Lindeberg
Hhv. programleder og udviklingschef, Tænketanken DEA

For det første bør alle uddannelsespolitiske aktører have en større opmærksomhed på og anvende de tilgængelige data, som giver indsigt i forhold relateret til uddannelseskvalitet og et overordnet blik på Danmarks relative position i en international sammenhæng.

Her kan blandt andet nævnes Eurostudent, der er en del af et fælleseuropæisk projekt, som Danmark deltager i, som via selvstændige nationale spørgeskemaundersøgelser baseret på en fælles skabelon, gør det muligt at sammenligne de studerendes sociale og økonomiske forhold på tværs af landene i Europa.

For det andet bør vi sætte fokus på hvilke data, vi mangler for at kunne dække en større del af kvalitetsbilledet på de videregående uddannelser. En styrkelse af den datamæssige infrastruktur på de videregående uddannelser kan bidrage til at styrke arbejdet med kvaliteten af uddannelse og undervisning.

Dertil kan det indgå i undersøgelser om og forskning i spørgsmål relateret til kvaliteten af uddannelserne. Derudover kan Danmark med fordel deltage i undersøgelser, der bidrager til international sammenlignelighed.

For eksempel har Danmark i en årrække ikke været med i OECD-statistikken om udviklingen i investeringer i de videregående uddannelser. Det kan vi med fordel prioritere fremover.

Endelig for det tredje bør alle relevante uddannelsespolitiske aktører bidrage til samtalen om kvaliteten på de videregående uddannelser, og hvorvidt kvaliteten af uddannelse og undervisning prioriteres højt nok på politisk og institutionsstrategisk niveau.

Som sagt vil næsten to ud af tre danske unge gennemføre en videregående uddannelse på vejen ud på et arbejdsmarked med høje kompetencekrav.

Viden er Danmarks væsentligste konkurrenceparameter. Derfor bør vi vide mere om, hvordan vi kan forbedre vores uddannelser.