Det Unge Akademi: Svært at få bedre undervisning i disse sparetider

Af Peter Dalsgaard og Karen Gram-Skjoldager
Medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab

Som forskere og universitetsundervisere læste vi med stor interesse Altingets artikel 'Mål for god undervisning skal stimulere uddannelser'.

Artiklen beskriver Danmarks Akkrediteringsinstitutions (DA) intention om at fremme studentercentreret læring gennem øgede krav til og dokumentation af, hvordan undervisningen tilrettelægges med større fokus på den enkelte studerende.

Vi deler fuldt ud DAs ønske om at fremme studentercentreret læring. Til gengæld forholder vi os skeptisk over for nogle af de ideer om styring og incitamenter, der udtrykkes i indlægget.

Bl.a. fremføres det, at "et eksternt krav virker stimulerende. Det får institutionerne til at tage sig lidt mere sammen" og "underviserne skal udfordres og presses til at levere en mere differentieret pakke, end de gør i dag".

Bevillinger er faldende
Set fra et underviserperspektiv afføder det en række kommentarer: For det første er studentercenteret læring allerede et uomgængeligt aspekt af arbejdet for de fleste universitetsundervisere.

Danske universiteter og undervisere kan ikke trylle, og vi bør have en diskussion af, hvordan vi realistisk udvikler gode undervisningsrammer under de stadig strammere ressourcevilkår.

Peter Dalsgaard og Karen Gram-Skjoldager
Medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab

Det er et kernepunkt i næsten alle diskussioner og udviklingsaktiviteter vedrørende undervisning, hvordan vi kan understøtte og forbedre det.

Med andre ord: Vi gør det allerede, og der bliver mere og mere af det. For det andet står ønsket om øget studentercentreret læring i kontrast til de støt faldende bevillinger per studerende.

Studentercentreret læring er ressourcekrævende, og efterspurgte læringsaktiviteter som feedback og praksisnær, projektbaseret undervisning er typisk mere tidskrævende end eksempelvis forelæsninger.

Ikke desto mindre er bevillingen per studerende faldet støt i løbet af de seneste ti år, og tendensen fortsætter med de årlige besparelser på 2 procent.

Derfor kan øgede krav til mere ressourcekrævende undervisning ikke stå alene.

Der er store, veldokumenterede problemer med overarbejde, stress og udbrændthed på universiteterne, bl.a. som følge af stadig flere krav til undervisning og dokumentation.

Derfor fremstår forslagene om øgede krav til universiteterne og større udfordringer og pres på undervisere, så vi "kan tage os lidt mere sammen", fra et underviserperspektiv ikke så lidt provokerende.

Brug for en realistisk diskussion
DA’s henvisning til ”de bedste amerikanske universiteter” er i den sammenhæng ikke særlig hjælpsom. De amerikanske Ivy League-universiteter har undervisningsbudgetter, der er mange gange større end de danske.

Danske universiteter og undervisere kan ikke trylle, og vi bør have en diskussion af, hvordan vi realistisk udvikler gode undervisningsrammer under de stadig strammere ressourcevilkår.

For det tredje rummer artiklen ingen overvejelser om, hvorvidt de stigende krav fra bl.a. DA til at dokumentere, afrapportere og efterevaluere på stadig flere dele af universiteternes virke har den konsekvens, at vi kan bruge mindre tid på alt det gode, man ønsker at måle os på.

Universiteterne har i de seneste år opbygget store bureaukratier omkring dokumentation og afrapportering af kvalitet.

Når kravene til indberetning og dokumentation stiger, uden at bevillingerne vokser, må man jo finde den tid et andet sted.

Retorisk kan man spørge, om det f.eks er feedback til studerende, vi skal skære ned på, når vi skal bruge mere tid på at registrere og rapportere om vores studentercentrerede læring?