Om  
Arne Schousboe

Dødsfald: Professor, dr.scient., chefredaktør Arne Schousboe (79)

Fhv. professor, dr.scient. Arne Schousboe, Værløse, er død, efter kort tids sygdom, 79 år. Bisættes 9. marts 2024.

Redaktionen

Den frederiksbergske gartnersøn Arne Schousboe gik selv akademikervejen og blev cand.scient. i biokemi fra Københavns Universitet i 1968.

Hans karriere kulminerede som professor ved Danmarks Farmaceutiske Universitet fra 1990, og hvor han også var institutbestyrer 2005-10. Så blev Schousboe deltidsansat professor ved Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet fra 2011 og frem til 2020, hvor han officielt gik på pension.  

Arne Schousboe var medlem af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd 1994-97 og 1997-99 og af Miljø- og Energiministeriets Rådgivende Forskningsudvalg 1997-2000.

Blandt flere tillidshverv var Arne Schousboe chefredaktør for Neurocemical Research fra 2011.

Professoren, der var Ridder af Dannebrog, efterlader bl.a. sin hustru siden 1967, lektor, dr. med., cand.scient. Ellen Inger Holm Schousboe.

Bisættelsen finder sted fra Hareskov Kirke lørdag 9. marts kl 12.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Arne Schousboe

Professor, dr.scient., chefredaktør for Neurochemical Research
cand.scient. i biokemi (Københavns Uni. 1968)

0:000:00