EU-kandidat: Hvis dansk forskning skal styrkes, bør det gøres mere attraktivt at benytte EU's Innovationsfond

Vi når ikke i mål med den grønne omstilling uden forskning og innovation. Derfor bør man formulere en strategisk dansk målsætning for, hvad, hvordan og hvor meget man vil bruge EU's Innovationsfond som bidrag til danske virksomheders udvikling af ny teknologi, skriver Ulla Tørnæs.

Tallene viser, at vi i Danmark ikke er særligt gode til at gøre brug af EU’s Innovationsfond. Måske har vi ikke haft tilstrækkeligt blik for Innovationsfondens støttemuligheder til at fremme den grønne omstilling, skriver Ulla Tørnæs, tidligere undervisningsminister og kandidat for Venstre til europaparlamentsvalget 9. juni. — Tallene viser, at vi i Danmark ikke er særligt gode til at gøre brug af EU’s Innovationsfond. Måske har vi ikke haft tilstrækkeligt blik for Innovationsfondens støttemuligheder til at fremme den grønne omstilling, skriver Ulla Tørnæs, tidligere undervisningsminister og kandidat for Venstre til europaparlamentsvalget 9. juni. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ulla Tørnæs

Kandidat til Europa-Parlamentet (V), Formand, Den Sociale Investeringsfond, Danida Fellowship Centre, bestyrelsesmedlem, professionshøjskole UC-Syd

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forleden deltog jeg i en super spændende konference på Christiansborg om Danmarks deltagelse i EU's forsknings- og innovationsprogrammer.

Konferencen var arrangeret af ikke mindre end 12 vigtige samfundsaktører med blandt andet DI og Akademikerne i spidsen. Alle med det klare budskab, at vi er nødt til at styrke både dansk og europæisk forskning. Og de har fuldstændig ret.

Vi når ikke i mål med den grønne omstilling uden forskning og innovation. Vi når heller ikke den helt nødvendige strategiske autonomi og forsyningssikkerhed i EU på vigtige områder som life science, forsvar, chip-produktion med mere, hvis ikke vi prioriterer forskning og innovation som en vigtig del af EU's kommende industripolitik.

I dag modregnes der krone til krone i det danske forskningsbudget, hvergang en dansk forsker henter en krone hjem. Det er tudetosset, demotiverende og bare skørt.
Ulla Tørnæs
Kandidat til europaparlamentsvalget for Venstre

Tudetosset at modregne hjemtagede midler

Mit budskab ved konferencen var først og fremmest en understregning af, at vi skal droppe den skøre modregning, der sker af de midler, dygtige danske forskere hjemtager gennem EU's forskningsprogram Horizon Europe.

I dag modregnes der krone til krone i det danske forskningsbudget, hver gang en dansk forsker henter en krone hjem. Det er tudetosset, demotiverende og bare skørt. I øvrigt ses der bort fra, at der jo betales lønninger og dermed skat af de midler, der hentes hjem fra EU.

Der sker også modregning i det danske forskningsbudget hver gang, en dansk virksomhed hjemtager midler fra EU's Innovationsfond. Det er faktisk endnu mere skørt, for Innovationsfonden er finansieret gennem salget af CO2-kvoter i EU's kvotehandelssystem.

Det betyder, at virksomhederne gennem køb af CO2-kvoter jo rent faktisk har betalt for de midler, der kan søges om i Innovationsfonden. Så når virksomheder som Topsøe, Seaborg eller andre lykkes med at hente midler fra EU's Innovationsfond, så reduceres forskningsbudgettet med tilsvarende beløb. Det er skørt.

Læs også

Vrede og en tabt underkæbe: Erhvervsorganisationer og fagforeninger kritiserer aftale om at skære på universiteter

Genforhandling er unik mulighed for dansk indflydelse

Tallene viser desværre, at vi i Danmark ikke er særligt gode til at gøre brug af EU's Innovationsfond. Måske har vi ikke haft tilstrækkeligt blik for Innovationsfondens støttemuligheder til at fremme den grønne omstilling.

En opfordring fra min side til regeringen skal derfor være, at man hurtigst muligt tager initiativ til at få formuleret en strategisk dansk målsætning for, hvad, hvordan og hvor meget man vil bruge Innovationsfonden som bidrag til danske virksomheders muligheder for at investere i udvikling af ny teknologi.

Tallene viser desværre, at vi i Danmark ikke er særligt gode til at gøre brug af EU’s Innovationsfond.
Ulla Tørnæs
Kandidat til europaparlamentsvalget for Venstre

EU's nuværende forskningsprogram Horizon Europe skal genforhandles under det danske EU formandskab i 2025. Det giver Danmark en helt unik chance for at sætte et markant fingeraftryk på EU's fremtidige forskningsprogram.

Jeg var undervisningsminister tilbage i 2002, da det daværende spanske formandskab fik vedtaget Barcelona-målsætningen. Altså den målsætning, der betyder, vi i dag i Danmark bruger et procent af vores BNP på forskning og innovation.

Jeg husker tydeligt, hvilken betydning Barcelona-målsætningen fik på dansk forskning. I kølvandet på målsætningen kom globaliseringsrådet og globaliseringspuljen med kolossal betydning for dansk forskning.

Jeg drømmer om, at den nuværende regering vil tage handsken op fra 2002 og foreslå "Københavner-målsætningen" – som oplæg til en styrket prioritering af forskning og innovation. Det vil være visionært.

Det vil være et væsentligt bidrag til at forbedre EU's konkurrenceevne overfor USA og Kina. Det vil være et væsentligt bidrag til at nå klimamålene og den strategiske autonomi. Og så vil det følge op på kommissionsformand Ursula Von der Leyens tidligere opfordring til medlemslandene om at øge forskningsbudgettet.

Politik har aldrig været vigtigere