Forskningscenter for præcisionsmedicin modtager Knæk Cancer-millioner

Tyve millioner af de indsamlede penge i forbindelse med Knæk Cancer går til Dansk Forskningscenter for Præcisionsmedicin i Blodkræft.

Astrid Johanne Bjørnskov

Lørdag kulminerede Knæk Cancer-kampagnen med et indsamlingsshow, hvor det stod klart, at i alt 141 millioner kroner var blevet indsamlet. Mandag 29. oktober offentliggjorde Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse, at behandlingen af patienter med kræft i blodet vil blive tilført 20 millioner kroner fra indsamlingen i forbindelse med kampagnen Knæk Cancer.

Forbedret livskvalitet
Dansk Forskningscenter for Præcisionsmedicin i Blodkræft modtager donationen. Arbejdet på forskningscentret har til formål at udvikle lægemidler, der kan målrettes de specifikke kræftceller hos den enkelte patient – kaldet præcisionsmedicin eller personlig medicin.

I første omgang vil forskningscentret  fokusere på sygdommene MDS og ALM, forklarer professor og overlæge på Rigshospitalet, Kirsten Grønbech.

0:000:00