Industrien: Regeringens udspil skal handle om kompetencebehov – ikke kun geografi 

Regeringen ønsker at trække helt nye streger på uddannelseskortet, så det er muligt at uddanne sig flere steder i landet.

Det er fornuftigt og vigtigt – både for de unge og for erhvervslivet. Uddannelser skaber liv i byerne og kan være til stor gavn for det lokale virksomheder. Men selvom der er er gode elementer i regeringens udspil, er der også elementer, som er bekymrende.

Regnestykket om at begrænse uddannelsesmuligheder i de store byer med op til ti procent for at sikre flere muligheder i resten af landet går ikke op. Hvis planen skal lykkedes, bør den ikke handle om, hvorvidt de studerende læser i Aalborg, Aarhus, Odense eller København – men om de læser sig til de kompetencer og kvalifikationer, som vores samfund har brug for og efterspørger. Det er en mellemregning, som skal løses i tæt dialog med erhvervslivet og faktisk også de unge.

Som en ingeniørvirksomhed, der har behov for at trække på specialiserede kandidater, er det vigtigt at kunne nå ud til de studerende allerede, mens de er under uddannelse.

Derfor giver det god mening at få rykket studiepladser ud i de områder, hvor der er et erhvervsliv, som efterspørger dem. Men det bør ikke ske på bekostning af de uddannelser i storbyen, som er i høj kurs, eller på bekostning af de forskningsmiljøer i storbyen, som er blevet opbygget over årtier.

Risikerer at miste 1.000 studiepladser
Hovedstadsregionen vokser relativt mere end de andre regioner frem mod 2030. Det stiller store krav til regionens klimatilpasning og infrastruktur, og behovet for Stem-kompetencer stiger.

Desværre står både Københavns Universitet, DTU og IT-Universitetet i en situation, hvor de risikerer en gradvis reduktion af deres studiepladser på op til ti procent. Det er over 1.000 pladser.

Det vil blive en endnu større udfordring at få samlet forskerkompetencerne, hvis forskerne og miljøerne opdeles på tværs af landet

Kenneth Aaby Sachse og Mette Fjord Sørensen
Økonomichef i Foss og underdirektør i Dansk Industri

Når omfanget er så stort, vil det også ramme uddannelser, hvor der ikke er udfordringer med ledighed. 62 procent af de videregående uddannelser i storbyerne med ledige pladser er en ikke-ledighedsdimensioneret Stem-uddannelse. Chancen for, at de bliver ramt med en gradvis reduktion, er desværre alt for sandsynlig.

Allerede i dag oplever mange virksomheder, at de har svært ved at finde de rigtige medarbejdere. Hver gang en virksomhed må opgive at besætte en stilling, koster det vækst og job for hele området.

En reduktion kan gøre det mere udfordrende for erhvervslivet at ønske sig flere uddannede inden for eksempelvis Stem-området. Fordi der er tale om et loft og ikke en engangsreduktion må uddannelsesinstitutionerne ikke overskride et bestemt antal pladser.

Opretter man en ny plads et sted, er man nødt til at tage pladsen et andet. Det vil fastholde uddannelserne i status quo, og på sigt kan det betyde, at virksomheder ikke kan rekruttere de ønskede højtspecialiserede kandidater.

Skal ikke kun handle om geografi
Samtidig er der en risiko for, at reduktionen af studiepladserne vil destabilisere mange års oparbejdede forskningsmiljøer og videnscentre.

Danmark har i forvejen meget svært ved at få den tilstrækkelige masse indenfor stort set alle forskningsområder, og det vil blive en endnu større udfordring at få samlet forskerkompetencerne, hvis forskerne og miljøerne opdeles på tværs af landet.

Det er vores klare anbefaling til politikerne, at de ikke skærer i uddannelsespladser i de fire store byer på områder, hvor Danmark mangler arbejdskraft. Hvis udspillet skal skabe mere balance, skal det handle om kompetencebehov – ikke kun geografi.

Derfor er den klare opfordring at reducere optaget på uddannelser med mange ledige nyuddannede – eksempelvis historie, filosofi og biologi. Kun i dialog med erhvervslivet kan regeringen blive klogere på kompetencebehovene i erhvervslivet, og hvor der er jobmuligheder.

Ellers er der risiko for, at man reducerer pladserne på de uddannelser, hvor virksomhederne i forvejen har svært ved at finde medarbejdere. Det kan vi ikke byde nogen – hverken de studerende, erhvervslivet eller vores samfund.