Innovationsmissioner: Missionsbaseret innovation sætter turbo på den grønne omstilling

En missionsbaseret tilgang til innovation kan sætte turbo på den grønne omstilling og sikre, at vi når klimamålene i 2030 og 2050, lyder det fra landets fire grønne innovationsmissioner.

Det kan være en potentiel barriere for innovationsmissionernes succes, at finansieringen kun strækker sig nogle år frem i tiden, mens missionernes roadmaps strækker sig frem til 2050, skriver landets fire grønne innovationsmissioner. — Det kan være en potentiel barriere for innovationsmissionernes succes, at finansieringen kun strækker sig nogle år frem i tiden, mens missionernes roadmaps strækker sig frem til 2050, skriver landets fire grønne innovationsmissioner.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Karina Marie Søgaard, Carina Jensen, Anette Engelund Friis og Anette Juhl

Hhv. direktør i INNO-CCUS, MissionGreenFuels, AgriFoodTure og Trace

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tilbage i 1960'erne opnåede det amerikanske rumagentur NASA det, som alle havde troet var umuligt: At sende en mand til månen. NASA lykkedes med missionen, fordi de samlede alle aktører, ressourcer og kompetencer om at nå ét mål. For når man gør det, kan man opnå det umulige.

I dag, over 50 år senere, har vi en ny mission: At reducere drivhusgasudledningerne i Danmark med 70 procent inden 2030 og at nå klimaneutralitet i 2050.

Målet er lige så klart som at sende en mand til månen. Og udfordringen er mindst lige så kompleks. Af samme grund er den danske tilgang også inspireret af netop Apollo-programmet. Regeringen har nemlig igangsat fire såkaldte innovationsmissioner, der adskiller sig radikalt fra den hidtidige tilgang til forskning og innovation i Danmark.

Hvor forsknings- og innovationsindsatsen historisk har været drevet af individuelle projekter, der i sagens natur er gået i mange forskellige retninger, vender missionerne det hele på hovedet og starter med målet: Hvis vi skal mindske udledningerne med 70 procent i 2030 og nå klimaneutralitet i 2050, hvordan når vi så i mål, hvis vi samler alle kræfter om at løse udfordringen?

Fire udvalgte områder

De danske innovationsmissioner med navnene INNO-CCUS, MissionGreenFuels, AgriFoodTure og TRACE fokuserer på fire udvalgte områder, der alle har et stort potentiale for CO2-reduktioner: Fangst, lagring og anvendelse af CO2, grønne brændstoffer til transport og industri, klimavenlig landbrugs- og fødevareproduktion samt en cirkulær økonomisk tænkning på tværs af værdikæden med afsæt i plastik og tekstiler.

Danmark har modsat de fleste andre lande en mangeårig historik for at arbejde sammen på tværs af sektorer
Karina Marie Søgaard, Carina Jensen, Anette Engelund Friis og Anette Juhl
Hhv. direktør, INNO-CCUS, MissionGreenFuels, AgriFoodTure og Trace

Hver mission er funderet på et detaljeret roadmap udarbejdet af en bred kreds af eksperter og aktører, som prioriterer alle indsatser og aktiviteter frem mod 2050.

Med afsæt i roadmappet går virksomheder, forskere, civilsamfundet og myndigheder sammen i en række partnerskaber for at udvikle og implementere innovative løsninger, der baner vejen for at nå klimamålene.

Missionerne er finansieret med 700 millioner kroner fra Innovationsfonden og en yderligere medfinansiering fra de deltagende virksomheder.

Alle aktiviteter i regi af missionerne kombinerer en top down- og en bottom up-tilgang, hvilket sammen med en tæt koordinering på tværs skaber en høj grad af synergi, en stor idérigdom og i sidste ende en maksimal effekt.

Missionerne skal samtidig gøde jorden for, at Danmark bliver foregangsland inden for innovative, grønne løsninger i de respektive sektorer. Dermed har missionerne både et teknologisk og samfundsmæssigt perspektiv.

Kompleks samfundsudfordring

Efter at have stået i spidsen for de fire innovationsmissioner i et år er der for os at se ingen tvivl om, at missionstilgangen er den rigtige for at løse en stor, kompleks samfundsudfordring som den grønne omstilling. Det giver en enorm gevinst, at alle parter på tværs af værdikæden arbejder sammen om det samme mål.

For eksempel øges hastigheden for at få nye klimateknologier implementeret ude hos brugerne, hvilket i dén grad er påkrævet. Som Klimarådet påpegede for nylig, så halter reduktionen af CO2-udledningen i Danmark markant efter regeringens mål.

Læs også

Regeringen har tre ting på den uddannelsespolitiske to do-liste efter sommerferien

Analyse

Samtidig er det en stor fordel, at missionerne er forankret i det offentlige system, og at regeringen er overordnet ansvarlig for finansieringen og dermed tager den største risiko. Dette er – akkurat som det var tilfældet for NASA i 1960’erne – centralt for at opnå den påkrævede impact.

De fire missioner har tilsammen mere end 300 partnere, og vi oplever en enorm samlingskraft på tværs af både virksomheder, forskere og myndigheder. Samtidig har vi i Danmark modsat de fleste andre lande en mangeårig historik for at arbejde sammen på tværs af sektorer, hvilket øger chancen for at nå i mål.

Ny tilgang kræver ny tænkning

Omvendt er missionstankegangen heller ikke uden udfordringer. Først og fremmest er det en ny måde at tænke på, og det skal mange aktører vænne sig til.

For eksempel kan den målstyrede tilgang være ny for nogle forskere, der har været vant til at lade forskningsresultaterne vise vejen og ikke før har deltaget i projekter med en så klar, samfundsmæssig målsætning.

I kraft af den øgede hastighed kan der også være udfordringer med den offentlige regulering i form af eksempelvis langstrakte godkendelsesprocedurer eller ufleksible dokumentationskrav, som stikker en kæp i hjulet for udbredelsen af grønne løsninger.

Den missionsbaserede tilgang er den rigtige til at løse den presserende klimakrise
Karina Marie Søgaard, Carina Jensen, Anette Engelund Friis og Anette Juhl
Hhv. direktør, INNO-CCUS, MissionGreenFuels, AgriFoodTure og Trace

Her er der behov for, at det offentlige side skaber en regulering med et langsigtet perspektiv, som indtænker de nye teknologier og virkemidler.

Ligeledes kan det være en potentiel barriere for innovationsmissionernes succes, at finansieringen kun strækker sig nogle år frem i tiden, mens missionernes roadmaps strækker sig frem til 2050.

Her er der behov for finansiering med en længere tidshorisont – for eksempel fra virksomheder, fonde eller en forøgelse af de offentlige midler til missionerne.

I den forbindelse er det også essentielt, at alle parter er med på præmissen om, at vi ikke nødvendigvis finder alle de gode løsninger her og nu. Missionerne er en omfattende, langsigtet satsning, som har været lang tid undervejs, siden de første frø blev sået tilbage i 2020.

Derfor er det centralt, at der er opbakning og tålmodighed fra alle parter ikke kun i dag – men også langt ind i fremtiden.

Dansk månelanding

Trods udfordringerne er bundlinjen, at den missionsbaserede tilgang er den rigtige til at løse den presserende klimakrise. Der er meget godt at sige om den traditionelle måde at drive innovation på, men vi er nødt til at tænke nyt. Og her er missioner vejen frem.

Det skal vi fra de danske innovationsmissioners side være endnu bedre til at fortælle om, så vi får skabt en øget forståelse for den nye måde at arbejde på. For vi er helt med på, at tilgangen er ny for alle parter.

Der gik otte år, fra præsident Kennedy offentliggjorde planen om at sende en mand til månen, til Neil Armstrong satte sin venstre fod på månens overflade. Der er 7,5 år til 2030 og 27 år til 2050, og i de danske innovationsmissioner er vi sikre på, at vi også når i mål her – akkurat som NASA gjorde det i 1969.

Politik har aldrig været vigtigere