RU: Det er decideret skræmmende, når elever spørger, hvorfor de skal gøre sig umage, hvis de ikke skal bruge et snit over ni

Karakterdebatten er blusset op igen, efter at regeringens Reformkommission præsenterede deres forslag på uddannelsesområdet, som blandt andet indeholder en grænse på 9 som højeste adgangskvotient på de videregående uddannelser.

Det har medført massevis af reaktioner fra både unge og ældre med blandt andet kommentarer om, at man dermed fjerner incitamentet til at gøre sig umage, og at det så vil være overflødigt at arbejde hårdt i gymnasiet og præstere godt.

Lige netop den slags reaktioner viser, hvorfor kommissionens forslag er så vigtigt. For det er et symptom på, hvordan karakterkulturen og karakterernes betydning i optagelsessystemet er med til at skævvride vores syn på formålet med at gå i skole og elevernes motivation for at arbejde hårdt.

Hvorfor gøre sig umage, hvis ikke for at få et 12-tal? Hvorfor dygtiggøre sig og fordybe sig, hvis ikke det bliver målt i tal og decimaler?

Uddannelse på samlebånd 

Uddannelse er ved at blive til en maskine, hvor vi putter vores præstationer ind i den ene ende og håber på at få en god karakter ud i den anden ende.

I stedet for at være et sted, hvor vi lægger vores bedste indsats for at opnå så meget viden og læring som muligt.

Det er særligt slemt i gymnasierne, fordi karaktererne har så stor betydning for vores fremtidige uddannelsesmuligheder, og faktisk kun har fået større og større betydning de sidste 10 år. 

Det er på tide at tage et kritisk blik på, hvordan karakterkulturen skader vores læring.

Maria Georgi Sloth
Uddannelsesordfører, Radikal Ungdom

Når elever skriver "hvorfor gøre sig umage, hvis ikke man skal bruge et snit over 9," er det decideret skræmmende for mig.

For det siger noget om, hvor meget vi vokser op med og får banket ind i hovedet, at hovedformålet med at gå i skole er at præstere godt i andres øjne, så du får en høj karakter.  

Det bekræftes også i undersøgelser fra for eksempel Uddannelses- og Forskningsministeriets evaluering af optagelsessystemet fra 2020, hvor de fleste af de adspurgte gymnasieelever svarede, at høje karakterer var det vigtigste for dem på deres uddannelse. Vigtigere end muligheden for at lære nyt, få faglige udfordringer eller gode venner. 

Det massive fokus på karakterer er både skadeligt for vores undervisningsmiljøer og direkte skadeligt for vores læring.  

Når din lærer først og fremmest bliver din bedømmer, og det bliver vigtigere at virke dygtig end at blive dygtig, så undlader du måske at spørge om hjælp, når der er noget du ikke forstår. 

Karakterkulturen skader indlæringen 

Fra forskning ved vi, at når elever bliver så drevet af ydre motivation og karakterer, som det er tilfældet for mange, så er det med til at gøre os mere præstationsorienterede fremfor læringsorienterede, så vores læring bliver mere overfladisk, mindre reflekteret og hænger dårligere ved.  

Det handler om udenadslæren fremfor dybere forståelse. Vi får simpelthen mindre ud af vores læring, og trænes samtidig i at være drevet af ydre motivation som karakterer, fremfor selv at finde tilfredsstillelse i at gøre os umage og lære nyt. 

Det bliver vigtigere at virke dygtig end at blive dygtig.

Maria Georgi Sloth
Uddannelsesordfører, Radikal Ungdom

Det er på tide at tage et kritisk blik på, hvordan karakterkulturen skader vores læring. Derfor er kommissionens forslag et vigtigt skridt i den rigtige retning, hvis det kan tage toppen af karakterfikseringen og jagten på de høje snit på gymnasierne.  

Men det er kun et plaster på et gabende sår i vores uddannelseskultur. Jeg har ikke den perfekte løsning på, hvordan vi indretter vores optagelsessystem optimalt.  

Men jeg drømmer om en verden, hvor det gøres helt uafhængigt af karakterer fra ungdomsuddannelserne, så vi kan sætte gymnasiet fri til at fokusere på læring, fremfor produktion af gode gennemsnit.