KU foreslår flygtninge-taskforce

FLYGTNINGE: Københavns Universitet er kaldt til statsministerens topmøde om integration. Universitetet vil foreslå en taskforce, som hurtigt kan hjælpe flygtninge i gang med uddannelse eller arbejde. DF lægger op til at blokere forslaget (opdateret).

Københavns Universitet og prorektor Lykke Friis fik mandag opbakning fra alle rektorerne på landets universiteter til forslaget om en særlig indsats for at integrere flygtninge. <br>
Københavns Universitet og prorektor Lykke Friis fik mandag opbakning fra alle rektorerne på landets universiteter til forslaget om en særlig indsats for at integrere flygtninge.
Foto: Anders Birch/kemin.dk
Mads Bang

Vi ser frem til drøftelserne med regeringen om, hvordan vi bedst kan drage nytte af flygtningenes kompetencer og blive en støtte i deres vej mod arbejdsmarkedet.

Lykke Friis
Prorektor for uddannelse, Københavns Universitet
Fakta
De flygtninge, der i øjeblikket ankommer til Danmark, kommer typisk fra lande uden for EU og det såkaldte EØS-område. Borgere fra disse lande, herunder flygtninge med midlertidig opholdstilladelse eller med opholdsansøgning under behandling, skal ifølge gældende regler betale fuld studieafgift på danske uddannelser – et beløb, der kan løbe op i mange hundrede tusinder kroner.


Kilde: Københavns Universitet

Københavns Universitet skal senere på ugen med til statsministerens topmøde med civilsamfundet på Marienborg.

Her vil universitetet præsentere et forslag om at danne en taskforce, som hurtigt kan sætte handling bag universitetets ønske om en særlig indsats til integration af de flygtninge, der allerede var i gang med en videregående uddannelse, før de måtte flygte.

Socialdemokratiet bakker op, men DF lægger op til at ville blokere for forslaget.

0:000:00