Manglende supplering udfordrer overgange
Mads Bang
JournalistEn ny rapport fra Danmarks Akkrediteringsinstitution peger på en række typiske kvalitets- og kompetencemæssige udfordringer, overgangen fra professionsbachelor til kandidatuddannelser er forbundet med. Supplering har hidtil været den dominerende metode til at lette overgangen fra professionshøjskoler til universiteter.
"Suppleringskurser har været et ualmindeligt udbredt virkemiddel, og der er nogle eksempler, hvor det har været det eneste," siger Anette Dørge, direktør i Danmarks Akkrediteringsinstitution. Hun peger på, at den manglende mulighed for supplering skærper kravene til de to andre muligheder, uddannelsesinstitutionerne har.
Den ene mulighed er målretning på professionshøjskolerne. Nogle skoler er allerede begyndt at have målrettede forløb for studerende, der vil fortsætte på en kandidatuddannelse. Den anden metode er tilrettelæggelse af specielle forløb på første del af kandidatuddannelsen, der sikrer ensartet niveau blandt de studerende senere på uddannelserne. På nogle uddannelser er der opdelte forløb alt efter de studerendes baggrund.
Tre udfordringer, universiteterne fremhæver i overgangen
(Kilde: Den svære overgang, 2013)
Videnskabsteori er en forklaring af videnskab og beskæftiger sig blandt andet med forskellige videnskabelige traditioner, grundlæggende præmisser og paradigmer og forholdet mellem videnskabelige traditioner og forskningsmetoder.
Hvis de studerende ikke har et stærkt videnskabsteoretisk fundament, kan det betyde, at de ikke bliver tilstrækkelig bevidste om valg og fravalg af metoder og teorier. Det kan gøre det vanskeligere for de studerende at leve op til niveaukravene i uddannelsens kompetenceprofil og herunder "at kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/-ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder", som det er formuleret i kvalifikationsrammen for videregående uddannelser (se bilag 1).
Det er særligt på de humanistiske, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelser i analysen, at flere universiteter betoner de videnskabsteoretiske kompetencer, mens de ikke fremhæves i forbindelse med kandidatuddannelserne inden for teknisk videnskab og naturvidenskab.
Fagspecifikke kompetencer omfatter fagets centrale teorier og metoder. På nogle kandidatuddannelser er det erfaringen, at nogle grupper af studerende med professionsbachelorbaggrund har begrænsede metodiske forudsætninger og eksempelvis ikke har erfaring med empirisk undersøgelsesarbejde. Det vil gøre det svært for disse grupper af studerende at få udbytte af de efterfølgende fag, og det kan bringe den faglige progression på kandidatuddannelsen i fare. De begrænsede metodiske forudsætninger kan ligeledes gøre det vanskeligere for de studerende at leve op til niveaukravet for kandidatuddannelser i kvalifikationsrammen for videregående uddannelser om at kunne "mestre fagområdets/-ernes videnskabelige metoder og redskaber". Flere universiteter lægger for eksempel vægt på, at de oplever konkrete mangler i de studerendes viden og kompetencer inden for kvantitativ metode og statistik.
Generelle studiekompetencer omfatter for eksempel fremmedsprog, problemformulering, litteratursøgning og akademisk skriftlig formidling.
På mange kandidatuddannelser udgør engelsk litteratur en væsentlig del af pensum, og
undervisningen foregår i større eller mindre grad på engelsk. Koblet med et nyt studiemiljø kan
engelsksproget undervisning og litteratur være en udfordring for nogle studerende med en
professionsbachelorbaggrund. På de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder oplever flere
universiteter derudover, at professionsbachelorer har behov for at styrke kompetencerne i akademisk
skriftlig formidling, herunder i at kunne formulere en akademisk problemstilling og være i stand til at
finde videnskabelig litteratur, der kan belyse problemstillingen.
Forskning
