Manglende supplering udfordrer overgange

Fleksibiliteten skal være større, og det skal være lettere at gå fra en professionsbachelor til at tage en kandidatuddannelse på universitetet. Sådan lyder beskeden fra politikerne, der dog samtidig har har begrænset universiteternes mulighed for at tilbyde suppleringskurser.

En ny rapport fra Danmarks Akkrediteringsinstitution peger på en række typiske kvalitets- og kompetencemæssige udfordringer, overgangen fra professionsbachelor til kandidatuddannelser er forbundet med. Supplering har hidtil været den dominerende metode til at lette overgangen fra professionshøjskoler til universiteter.

"Suppleringskurser har været et ualmindeligt udbredt virkemiddel, og der er nogle eksempler, hvor det har været det eneste," siger Anette Dørge, direktør i Danmarks Akkrediteringsinstitution. Hun peger på, at den manglende mulighed for supplering skærper kravene til de to andre muligheder, uddannelsesinstitutionerne har.

Den ene mulighed er målretning på professionshøjskolerne. Nogle skoler er allerede begyndt at have målrettede forløb for studerende, der vil fortsætte på en kandidatuddannelse. Den anden metode er tilrettelæggelse af specielle forløb på første del af kandidatuddannelsen, der sikrer ensartet niveau blandt de studerende senere på uddannelserne. På nogle uddannelser er der opdelte forløb alt efter de studerendes baggrund.