Midtjyllands EU-kontor: En stærkere dansk stemme i Bruxelles vil sikre flere EU-midler

Af Lars Holte Nielsen

Direktør for Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles

Konkurrencen i Bruxelles bliver større og større. Det gælder både konkurrencen om opmærksomhed og indflydelse. Og det gælder konkurrencen om projekter og midler. Den hårde konkurrence har to konsekvenser.

Særlig fokus på projekter i verdens klasse
For det første nytter det ikke noget at tænke i bredden, vi er nødt til at tænke i eliten. Eliten er dem og de projekter, som reelt set har en chance for at opnå midler under Horizon 2020 eller de øvrige EU-programmer. Altså de, hvor projektet, vidensniveauet eller teknologien er i verdensklasse. Og de, hvor konsortiet, som skal gennemføre projektet, har den helt rigtige sammensætning til at få projektet i mål og finde løsninger på den relevante samfundsmæssige udfordring. Og de, hvor mindsettet hos personerne bag projektet er indrettet på en måde, så projektledelsen evner at arbejde langsigtet, struktureret, netværksorienteret på internationalt niveau og i overensstemmelse med EU’s administrative krav.

Det er den type projekter, vi skal fokusere vores ressourcer på, når vi går efter succes med Horizon 2020, både når det gælder projekter drevet af universiteterne, og når det gælder projekter drevet af virksomhederne. Blot at arbejde for, at der bliver indsendt flere ansøgninger, er ikke vejen frem. Mekanisk fokus på flere ansøgninger vil kun have den konsekvens, at uforholdsmæssigt mange samfundsmæssige ressourcer anvendes på projekter, som ikke har en chance, med deraf følgende frustration for ansøger og til skade for hele omdømmet af EU’s programmer.

Fælles strategi for succes 

Derfor er min opfordring, at de aktører, som er aktive på dette område, herunder staten, universiteterne og nationale og regionale rådgivere, går sammen om en fælles strategi for, hvordan vi sikrer, at eliten ser mulighederne ved EU-projekter og bliver hjulpet frem til succes med dem. Denne strategi kunne passende udvikles i regi af EU-DK Support, som uddannelses- og forskningsministeren har omtalt i et tidligere debatindlæg i denne serie. Det vil betyde, at EU-DK Support i nogen grad må sadle om og fokusere mindre på antallet af EU-ansøgninger og mere på at fremme de rigtige ansøgninger. Samtidig må EU-DK Support agere mere strategisk og fokusere arbejdet på at udvikle metoder til at udvælge de rigtige projekter, som skal have rådgivernes opmærksomhed.

Tilstedeværelsen i Bruxelles er afgørende

Den anden konsekvens af den hårde konkurrence er behovet for en kraftigere dansk stemme i Bruxelles. En kraftigere stemme i Bruxelles skal både bruges til at sikre, at eliten har programmer og indkaldelser at søge på. Findes disse muligheder ikke, skal vi arbejde for, at de opstår. Stemmen skal også bruges til at formidle muligheder, tendenser og uformel viden, som kan understøtte vores position i projektudviklingen og ansøgningsarbejdet hjem til Danmark. Bruxelles er langt væk, og den nødvendige dialog og indsigt er ikke en givet ting. Erfaringen viser, at den optimale vej går gennem personer, som fysisk befinder sig i Bruxelles tæt på EU-systemet og samarbejdspartnerne fra andre EU-lande.

Vi er nødt til at tænke i eliten. Eliten er dem og de projekter, som reelt set har en chance for at opnå midler under Horizon 2020 eller de øvrige EU-programmer. Altså de, hvor projektet, vidensniveauet eller teknologien er i verdensklasse.

Lars Holte Nielsen
Direktør for Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles

Flere ressourcer i Bruxelles handler om flere personer, som kan dække det enorme faglige område, vi taler om, ved at indgå i netværk, skabe kontakter, fremføre argumenter, plante ideer og udvikle strategier. Men flere ressourcer handler også om, at de eksisterende ressourcer i Bruxelles arbejder bedre sammen. De danske regioner, kommuner og universiteter, som alle er repræsenteret i Bruxelles, har i de seneste 5 år stadig udbygget deres relationer og fælles aktiviteter i samarbejdsplatformen dacob. Vi har givet hinanden håndslag på, at vi ikke er konkurrenter, men samarbejdspartnere i Bruxelles-sammenhæng, og vi erkender samtidig, at Danmark er et meget lille land, så vi er nødt til stå sammen. Det er en opskrift, der virker!

Styrk samarbejdet

Men samarbejdet må ikke stoppe her, og vi skal have assistance fra statslige deltagere i EU’s beslutningssystem, Europa-parlamentarikere, danskere i EU-systemet og andre, som kan gøre en forskel. Dette samarbejde eksisterer langt hen ad vejen, men vi er nødt til at styrke det yderligere i de kommende år, så vi står lige så stærkt i konkurrencen om penge og opmærksomhed som vores ”konkurrenter” fra andre europæiske lande.

Retningen er sat, og jeg tror, at vi lykkedes med det, så kom bare an, Horizon 2020!