Debat

Prodekan: Karakterloft kaster de unge ud i et forhindringsløb

Med forslaget vil de unge skulle til en individuel vurdering, der kræver betragtelige ressourcer. Ressourcer vi hellere ville bruge på bedre uddannelseskvalitet, skriver Sara Hagemann.

Høje karakterer fra gymnasiet har stærk sammenhæng med, hvor godt man klarer sig på en videregående uddannelse, skriver Sara Hagemann.
Høje karakterer fra gymnasiet har stærk sammenhæng med, hvor godt man klarer sig på en videregående uddannelse, skriver Sara Hagemann.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Sara Hagemann
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med regeringens udspil til nyt optagesystem på universiteterne er der kommet et konkret bud på at løse en debat, som har kørt længe.

Ambitionen er at modvirke stress og fremme et mere reflekteret studievalg. Den ambition deler jeg, men vi skal finde den rette løsning – og det er ikke at sløjfe topkarakterer i optagesystemet, som der er lagt op til med regeringens forslag til et karakterloft på 10 for alle uddannelser.

Det er ikke klart, at det er de høje adgangskrav, der skaber et psykisk pres.

Sara Hagemann
Prodekan, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

I diskussionen om optagesystemet er det nærmest blevet udråbt som et problem i sig selv at have et højt snit.

Ofte tales der om ”12-talspiger” og begrebet kobles til stress, usund performancekultur og fokus på karakterer snarere end faglig interesse. Den virkelighed er noget mere nuanceret set fra vores hverdag.

Man kan være studerende på mange måder, og vi har som uddannelsesinstitution en forpligtigelse til, at alle studerende skal udfordres og udvikles. Uanset deres eksamensbevis. Men det er ingen skam at få 12.

Høje karakterer fra gymnasiet har særdeles stærk sammenhæng med, hvor godt man klarer sig på en videregående uddannelse og på arbejdsmarkedet.

De af vores studerende, der er kommet ind på et højt snit, har knoklet hårdt for deres eksamensbevis. Ofte har de arbejdet målrettet for at kunne komme ind på en særlig uddannelse.

Sammenhæng mellem adgangskrav og psykisk pres er uklar

Der er ingen tvivl om, at unge oplever et stort psykisk pres. Det ser vi også blandt vores studerende, men det er ikke klart, at det er de høje adgangskrav, der skaber det pres.

Faktisk viser en analyse fra Evalueringsinstituttet EVA, at de gymnasieelever, der har det højeste snit, også er dem, der er mindst stressede over deres karakterer. Det billede kan vi genkende videre hen i de unges universitetsstudier.

Dårlig mental sundhed er et stort og komplekst problem, men set fra vores hverdag er et ændret optagesystem ikke løsningen alene.

Læs også

Derimod viser forskning blandt andet, at det er vigtigt at dyrke meningsfulde fællesskaber og at styrke den enkeltes mentale sundhed. Det arbejder vi på at hjælpe vores studerende med.

På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet optager vi knap 1.000 nye studerende og mere end fire ud af fem er optaget på deres førsteprioritet.

Til de knap 1.000 studiepladser modtog vi godt 7.000 ansøgninger fra dygtige unge mennesker. Ansøgerne kommer ofte med stærke eksamensbeviser og 659 af de nye studerende er optaget på de tre af vores i alt seks bacheloruddannelser, hvor adgangskravet i dag er over 10.

Populære uddannelser får flest ansøgere

Uanset optagesystem er psykologi, statskundskab, antropologi, økonomi og sociologi populære uddannelser i mange lande. Som vores ansøgertal viser, er det også tilfældet herhjemme.

Udfordringen er, at optagelsesprocessen bliver mindre gennemskuelig og mere uforudsigelig.

Sara Hagemann
Prodekan, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Jeg er måske farvet af at være ansvarlig for udbuddet af de uddannelser hos os, men jeg kan godt forstå de unges ambitioner, og dem skal vi fejre.

Vores uddannelser bygger på stærke fagmiljøer og giver adgang til en bred vifte af spændende job og brancher. At lønnen oftest er god og jobsikkerheden høj, gør nok ingen skade.

Mens karakterer har været et særligt fokusområde i den politiske debat om optagesystemet, så er vi på Københavns Universitets Samfundsvidenskabelige Fakultet optagede af at understøtte diversitet blandt vores studerende.

Der bliver givet høje karakterer til mange forskellige typer af elever på gymnasier i hele landet, og vi skal sikre, at vi kan række ud til dem alle og skabe et studiemiljø, der understøtter diversitet og inklusion.

Mindre gennemskuelig proces

Den centrale udfordring med forslaget til et nyt optagesystem er, at det gør optagelsesprocessen og kriterierne mindre gennemskuelig og mere uforudsigelig for dem, der vil søge ind på vores uddannelser i de kommende år.

Der skal stadig knokles for at få et snit på 10, men med forslaget vil studiesøgende også skulle til en individuel vurdering. Og søger man ind på flere uddannelser, bliver forhindringsløbet pludselig meget kompliceret med en national optagelsesprøve til kvote to og fagspecifikke udvælgelseskriterier.

Hvis de uddannelser, der har flere kvalificerede ansøgere end pladser, skal indføre et loft på 10 og en fagspecifik, individuel vurdering af kvalificerede ansøgere - herunder også kvote to - vil det betyde, at vi skal bruge betragtelige ressourcer på de individuelle vurderinger.

De ressourcer ville vi hellere bruge på bedre uddannelseskvalitet, så vi i endnu højere grad kan støtte og udvikle den enkelte studerende. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sara Hagemann

Prodekan for uddannelse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
MSc Comparative Politics, MSc Research Methods, PhD i Political Science

0:000:00