Professionshøjskole: Den praksisnære forskning er underprioriteret – men vi kan kigge mod Holland for at løse problemet

For sandheden er, at den praksisnære forskning ikke får den understøttelse, der er brug for, for at skabe den nødvendige og ønskelige samfundsværdi, hvor professionshøjskolerne og erhvervsakademierne særligt har øje for at bidrage til udvikling af velfærdssektoren og små og mellemstore virksomheder.

Tildelingskriterier for konkurrenceudsatte midler gør desværre, at den praksisnære forskning er notorisk ringere stillet.

Kristina Kristoffersen
Rektor, professionshøjskolen UCN

Derfor er det glædeligt, at ministerens kommentar kommer i forlængelse af en aftale, hvor aftalepartierne netop har aftalt at belyse rammerne for den praksisnære og anvendelsesorienterede forskning i 2024. Sådan en undersøgelse hilser jeg varmt velkomment.

Holland har fundet en løsning

I dag allokeres blot tre procent af de basismidler, staten giver til forskning på de videregående uddannelsesinstitutioner til den praksisnære forskning på professionshøjskoler og erhvervsakademier.

En nylig udmøntning af 200 millioner kroner til patientnær forskning fra Danmarks Frie Forskningsfond, som udelukkende er givet til universiteter og universitetshospitaler viser samtidig, at vi står med et strukturelt problem. De nuværende kvalitets- og tildelingskriterier for konkurrenceudsatte midler gør desværre, at den praksisnære forskning er notorisk ringere stillet.

I et land, vi ofte sammenligner os med, har man fundet en model, hvor praksisnær forskning og udvikling har fået både en status og en understøttelse, som giver grobund for øget samfundsværdi. Det bedste af det hele: Det sker i tæt samarbejde med aktører i et innovativt økosystem, hvor der arbejdes målrettet med at skabe impact.

Som en politisk prioritet har man i Holland øremærket finansiering målrettet forskning og udvikling på de hollandske "hogescholens" (svarende til de danske professionshøjskoler og erhvervsakademier) og dermed opbygget en stærk infrastruktur for forskning, udvikling og innovation, som bidrager med værdiskabende løsninger til kritiske samfundsudfordringer.

Helt konkret har Holland oprettet en særlig afdeling, Innovation Alliance Foundation (forkortet SIA), under det nederlandske forskningsråd. Herigennem dedikeres finansiering til praksisnær og anvendelsesorienteret forskning og udvikling på hogescholens med fokus på indvirkning og blandt andet ud fra kriterier som praksisinvolvering og netværk af projektaktører. Det er således en betydelig prioritering i Holland med både politisk og finansiel støtte.

Brug for en national strategi

I maj påviste Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) et markant uopdyrket potentiale for praksisnær forskning og udvikling på de danske professionshøjskoler og erhvervsakademier.

De politiske ambitioner fordrer en massiv styrkelse af praksisnær og anvendelsesorienteret forskning, udvikling og innovation.

Kristina Kristoffersen
Rektor, professionshøjskolen UCN

For at indfri potentialet peger DFiR blandt andet på behovet for, at bevillingerne til praksisnær forskning på professionshøjskoler og erhvervsakademier bør værre større og mere langsigtede for i højere grad at understøtte en langsigtet kapacitetsopbygning.

Derudover efterlyser de også en national strategi for forskning og udvikling på landets professionshøjskoler og erhvervsakademier, hvor man blandt andet bør tydeliggøre, hvilken plads i det samlede forsknings- og innovationssystem, aktiviteterne ved professionshøjskolerne og erhvervsakademierne skal have.

Hæv ambitionerne

Tilbage i "virkeligheden" og det pressede sundhedsvæsen. Her kommer en sundhedsstrukturkommission i 2024 med anbefalinger til, hvordan det danske sundhedsvæsen bør indrettes i fremtiden. Og kommissionsformand, Jesper Fisker, understregede for nyligt i MandagMorgen behovet for massive investeringer i det nære sundhedsvæsen.

Inden da har en robusthedskommission fremlagt 20 anbefalinger til, hvordan der kan sikres mere personale med mere tid til kerneopgaven og anbefalinger til smartere opgaveløsning.

Fælles for de to kommissioner er, at de bagvedliggende politiske ambitioner fordrer en massiv styrkelse af praksisnær og anvendelsesorienteret forskning, udvikling og innovation med fokus på implementering og skalering, så eksempelvis digitale løsninger som telemonitorering og e-besøg for alvor kan frigøre værdifulde ressourcer til løsning af kerneopgaven.

I år er det 10 år siden, at professionshøjskoler og erhvervsakademier begyndte at bedrive praksisnær forskning, udvikling og innovation. Nu er det på tide, at vi hæver vores ambitioner netop her til gavn for samfundet.