Forskere: Egelunds finanslovsbesparelser rammer Tesfayes praksisnære ambitioner

Centre for Undervisningsmidler (CFU) er for mange grundskoler og ungdomsuddannelser en helt afgørende distributør af bøger, film og TV og nye fysiske materialekasser til eksempelvis seksualundervisning og digital dannelse.

CFU sikrer, at institutionerne altid har adgang til et varieret udvalg af analoge og digitale læremidler, som de frit kan låne og afprøve i praksis, før de beslutter, om det er noget, de vil investere i. Samtidig leverer CFUs medarbejdere pædagogisk vejledning og rådgivning til undervisere på grundskoler og ungdomsuddannelser i Danmark.

Vi undrer os over, at regeringen vil spare knap 20 procent på denne landsdækkende og effektive infrastruktur, der netop understøtter undervisningsminister Mattias Tesfayes ambitioner om mere vægt på praksisorienteret og varieret undervisning i det nye folkeskoleudspil. 

Forslaget er heller ikke groet i Tesfayes egen baghave, for CFU hører ikke under hans ressortområde, men derimod under Uddannelses- og forskningsministeriet (UFM), da centrene er forankret på de seks professionshøjskoler.

CFU er en stor del af den fødekæde, der kan få mere praksis ind i forskningen og forskning ud i praksis.

Thorkild Hanghøj, Rikke Magnussen, m.fl.
Se faktaboks

Ministeren overser betydningen

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund giver dog ikke indtryk af, at hverken CFU eller den specifikke besparelse står særlig klart for hverken hende eller hendes ministerium.

I samrådet 12. oktober, hvor både SF og Enhedslisten havde stillet spørgsmål til besparelsens grundlag, svarede Egelund: "Det (besparelsen red.) er, for at være helt ærlig, sket i forbindelse med nogle tværgående prioriteringer på de forskellige ministerområder, for at få den samlede finanslov til at gå op." 

Svaret giver indtryk af, at ministeren fejlagtigt antager, at CFU har et fedtlag, der bare kan trimmes uden de store konsekvenser for vidensgrundlaget på uddannelserne og de tilknyttede forskningsmiljøer.

Ministeren overser dermed, at CFU, i kraft af sin position i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, netop er en stor del af den fødekæde, der kan få mere praksis ind i forskningen og forskning ud i praksis.

Kobler forskningen til lokal praksis

Professionshøjskolernes forskningsforpligtelse er netop blevet evalueret efter 10 års indsats.

Nogle af analysens hovedkonklusioner er, at institutionerne har fokuseret mest på at udvikle og opnå forskningshøjde. Til gengæld mangler de ressourcer til at få viden ud og virke i praksis, og skolerne mangler kapaciteten til at optage denne viden.

Aktører som CFU, der opererer i krydsfeltet mellem forskning og praksis, er netop et oplagt forankringspunkt for at bedrive mere praksisnær forskning med konkret inddragelse af lærer- og elevperspektiver. Ligesom CFU også udgør en vigtig kanal for forskningsformidling til lærerne og herunder forankring af relevant forskning i praksis.

CFU befinder sig som en væsentlig aktør mellem forskning, udvikling og praksis på skoleområdet, idet centrene både bidrager med erfaringer fra praksis og udbreder ny forskning ud i praksis i samspil med forskningsmiljøerne.

Centrenes regionale forankring kobler forskningen tæt til den lokale praksis og sikrer, at nationale initiativer har blik for og når ud i den enkelte lærers hverdag både i Ishøj, Frederikshavn og Rønne.

Det er CFUs distribution af materialer ud i hele landet og vejledning til lærerne, der gør CFU værdifuld som partner for forskningsmiljøerne. Det er en kerneydelse, man ikke bare kan beskære.

Thorkild Hanghøj, Rikke Magnussen, m.fl.
Se faktaboks

Giver ikke mening at skære

I flere forskningsprojekter har CFU været afgørende for denne praksiskobling.

Eksempelvis GBL21-projektet (2019-2023) hvor der blev forsket i, hvordan arbejdet med innovation og design af spil styrker elevernes samarbejds- og problemløsningskompetencer. Her bidrog CFU med sparring og udvikling af konkrete undervisningsforløb, som kunne bruges direkte i praksis og samtidig bidrage til projektets empiriske datagrundlag.

Senest er CFU på Københavns Professionshøjskole blevet partner i Green EdTech-projektet, som handler om at udvikle nye tilgange til undervisning i grøn omstilling i grundskolen. CFU bidrager her til udviklingen af de digitale læremidler, der skal udvikles i projektet. Ligeledes er CFUs kerneydelser væsentlige for projektets udbredelse i grundskolen.  

Det er CFUs distribution af materialer ud i hele landet og vejledning til lærerne, der gør CFU værdifuld som partner for forskningsmiljøerne. Det er en kerneydelse, man ikke bare kan beskære, uden at det påvirker den kvalitet, CFU også tilfører de mange forsknings- og udviklingsindsatser.

Der er derfor ingen mening i at skære på den kerneydelse. Slet ikke fra et uddannelses- og forskningsmæssigt perspektiv. Tværtimod burde den styrkes med det mål at få endnu mere praksis ind i forskningen og forskning ind i praksissen.