Bliv abonnent
Annonce
Debat

Djøf: Erhvervslivet står over for en reel udfordring med arbejdskraft, hvis ikke vi uddanner flere kandidater

Uddannelsespolitik bør handle om at sikre, at vi har de kompetencer, der skal til for at udvikle vores samfund og økonomi. Det må ikke blive et nulsumsspil, hvor man regulerer optaget uden skelen til virksomhedernes behov, skriver Sara Vergo og Astrid Gufler.
Uddannelsespolitik bør handle om at sikre, at vi har de kompetencer, der skal til for at udvikle vores samfund og økonomi. Det må ikke blive et nulsumsspil, hvor man regulerer optaget uden skelen til virksomhedernes behov, skriver Sara Vergo og Astrid Gufler.Foto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix
20. maj 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark mangler arbejdskraft med de rette kompetencer. Alligevel er vi i gang med at uddanne færre af dem, som erhvervslivet har brug for. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Sektordimensioneringen på universiteterne betyder, at antallet af pladser på samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser reduceres – også blandt dem, hvis kompetencer er i højeste kurs hos danske virksomheder. Effekten er allerede til at mærke, og manglen bliver kun større i de kommende år.  

Nye beregninger fra konsulenthuset MBC for Djøf peger på, at der vil mangle 24.000 samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske kandidater i 2040. Det er især business-profiler, økonomer og jurister. Det er bekymrende.

Læs også

Den nuværende politiske linje kan medføre en reel arbejdskraftudfordring, hvis kursen ikke justeres. Derfor er Djøfs budskaber til nye uddannelses- og forskningsordførere og en kommende minister helt klare:   

  • Drop sektordimensioneringen – uddan flere efterspurgte kandidater
  • Fjern loftet over internationale studerende – tiltræk og fasthold internationalt talent

Vi har ikke råd til at lade være

Samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske kandidater udgør 42 procent af medarbejdere med lang videregående uddannelse i danske virksomheder. De får hurtigt job, har lav ledighed og bidrager positivt til virksomhedernes vækst og udvikling.

Vi bør derfor uddanne flere – ikke færre – af de kandidater, som efterspørges af erhvervslivet.

Når vi reducerer optaget, reducerer vi samtidig udbuddet af arbejdskraft i en tid, hvor mange virksomheder allerede mangler kvalificerede medarbejdere.

Spørgsmålet er ikke, om vi har råd til at uddanne flere med business-kompetencer. Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være. 

Sara Vergo og Astrid Gufler
Hhv. formand og uddannelsespolitisk chef, Djøf

Sektordimensioneringen er tænkt som et redskab til at skabe bedre balance i de unges valg af uddannelser. Men i praksis risikerer den at skabe det modsatte: flaskehalse på arbejdsmarkedet og lavere produktivitet.

Når virksomheder ikke kan få relevante kompetencer, vil de gå glip af ordrer og aftaler, blive forsinket i leverancer eller være tvunget til at finde den fornødne arbejdskraft andre steder – måske endda flytte deres engagement til udlandet.

Det er svært at forklare, hvorfor vi politisk vælger at begrænse uddannelsen af en gruppe, der både har høj beskæftigelse og i høj grad skaber værdi for danske virksomheder og det danske samfund.

Spørgsmålet er ikke, om vi har råd til at uddanne flere med business-kompetencer. Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være. 

Læs også

Det nye folketing bør ændre forlig

Også de internationale studerende er en samfundsøkonomisk gevinst. Rekordmange internationale kandidatstuderende bliver i Danmark og arbejder efter endt uddannelse.

I 2025 bidrog international arbejdskraft med 386 milliarder kroner til Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Bidraget er rekordhøjt og næsten tredoblet siden 2010, viser en analyse fra Dansk Erhverv.

Det understreger, at internationale studerende, som bliver og arbejder, er en gevinst for både dansk erhvervsliv og økonomi. Derfor udgør den politiske aftale, der reducerer tilgangen til engelsksprogede uddannelser, en barriere for dansk økonomi såvel som erhvervslivets adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Der er behov for, at det nye folketing ændrer forliget. Vi bør åbne mere op for internationale studerende ved helt at fjerne loftet over det antal, universiteterne må optage.

Vi bør åbne mere op for internationale studerende ved helt at fjerne loftet over det antal, universiteterne må optage.

Sara Vergo og Astrid Gufler
Hhv. formand og uddannelsespolitisk chef, Djøf

Og så skal det følges af en indsats for at integrere og fastholde dem på det danske arbejdsmarked. For de tilfører eftertragtede kompetencer, styrker virksomhedernes internationale udsyn og er med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft.

Når vi begrænser adgangen, begrænser vi også vores egne muligheder. Vi siger nej til talent, som vi har brug for, og som andre lande aktivt konkurrerer om at tiltrække.

Juster kursen

Vi er ikke alene om at advare mod udviklingen. Sammen med Dansk Erhverv og CBS har vi dannet alliancen Brug for Business for at sætte fokus på behovet for business-profiler.

Uddannelsespolitik bør handle om at sikre, at vi har de kompetencer, der skal til for at udvikle vores samfund og økonomi. Det må ikke blive et nulsumsspil, hvor man regulerer optaget uden skelen til virksomhedernes behov.

Derfor er Djøfs opfordring til de nye ordførere og en kommende minister klar: Hav modet til at justere kursen. Drop en ensidig reduktion af optaget, og se i stedet på, hvor behovet reelt er. Og åben døren for flere internationale studerende, så vi kan tiltrække og fastholde de talenter, vi mangler – både fra Danmark og udlandet.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026