Bliv abonnent
Annonce

Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer

Danmark har indkøbt et norsk-udviklet luftforsvarssystem i 2025. Men i fremtiden skal flere danske forskere formentlig beskæftige sig med militærteknologi - og det giver dilemmaer siger forsker og universitetsleder. 
Danmark har indkøbt et norsk-udviklet luftforsvarssystem i 2025. Men i fremtiden skal flere danske forskere formentlig beskæftige sig med militærteknologi - og det giver dilemmaer siger forsker og universitetsleder. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
13. maj 2026 kl. 05.00

Om få år forventer de fleste på danske universiteter, at forsvarsindustrien kommer med en syndflod af penge og tilbud om samarbejde om at løse en af tidens store udfordringer: At styrke Danmarks forsvar og sikkerhed i en mere og mere usikker verden.

Men tilbuddene og pengene vil også komme med svære dilemmaer. Blandt forskere og universitetsledelser er der enighed om, at den enkelte forsker selv skal beslutte, om de vil deltage i militærrelateret forskning, men det kan i praksis være umuligt for den enkelte forsker at sige nej til forskningsmidler.

Og på grund af forskeres meget frie arbejdsforhold på universiteterne, ender ansvaret for at vælge et tilbud fra forsvarsindustrien til eller fra på den enkelte forsker. Med alle de moralske og etiske dilemmaer, det kan indebære.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026