Taskforceformand: Vi skal måle effekten af ligestillingsinitiativer

Af Liselotte Højgaard
Prof., klinikchef, Rigshospitalet, KU og DTU, formand for taskforcen

De forskertalenter, der kan bedst og vil mest, skal have muligheden, uanset køn. Det må ikke være som på Inge Lehmanns tid. Den danske seismolog Inge Lehmann, der i 1936 opdagede Jordens indre kerne, kunne forske på absolut verdensklasseniveau, men fik ikke muligheden i Danmark. Hun fik først sit gennembrud sent i livet og i USA. Sådan bør det ikke være.

Vi har brug for de bedste talenter, hvis Danmark skal fastholde den aktuelle position som førende forskningsnation også i fremtiden.  Aktuelt er der i Danmark færre kvindelige professorer sammenlignet med i de andre nordiske lande og i de øvrige lande i Europa: Kun cirka 18 procent af professorerne på de danske universiteter er kvinder; det er under gennemsnittene i Norden og i EU.  Det går fremad i Danmark, men langsomt sammenlignet med udviklingen andre steder. Den internationale konkurrencesituation bliver endnu mere markant i fremtiden, og det er vigtigt, at de bedste evner bliver udnyttet fremover.

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) har nedsat en hurtigt arbejdende taskforce, der har fået til opgave at komme med konkrete anbefalinger til, hvilke initiativer der kan sættes i værk, så de bedste talenter kan bringes i spil fremover.

Barrierer for kvinder i forskning
Manglen på kvindelige forskere på højeste niveau er ikke et nyt problem. Vi har diskuteret problemet i årevis og mange af kvindernes barrierer er velkendte. En åbenlys udfordring er, at det er kvinderne, som tager mest barsel og hyppigst tager den største tørn med de små børn. Kvinderne har derfor en højere risiko for at sakke bagud med forskningsresultater og publikationer. Det kan give et efterslæb på et tidspunkt, der ofte er kritisk for den videre karriere.    

Rekrutteringsprocessen kan også udgøre et problem. Vi ved, at der til en stor andel af de ledige forskerstillinger, der besættes på universiteterne, kun er kvalificerede ansøgere af det ene køn. Snævre stillingsopslag kan være et problem i den sammenhæng.

Aktuelt er der i Danmark færre kvindelige professorer sammenlignet med i de andre nordiske lande og i de øvrige lande i Europa: Kun cirka 18 procent af professorerne på de danske universiteter er kvinder. Det er under gennemsnittene i Norden og i EU.    

Liselotte Højgaard
Prof., klinikchef, Rigshospitalet, KU og DTU, formand for Taskforcen

Der kan også være forskellige mindre synlige mekanismer på spil, som kan gøre det lidt vanskeligere for kvinderne at finde fodfæste i forskerkarrieren. Forhold som ubevidst bias, netværk eller arbejds- og fagkultur kan spille en rolle.         

Løsninger skal implementeres
Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre for at overvinde barriererne. På baggrund af eksisterende viden vil vi pege på de vigtigste udfordringer og barrierer og samle gode idéer til løsninger, som kan afhjælpe nogle af de problemer, som på den ene eller anden vis står i vejen for at udvikle de kvindelige forskertalenter, der kan bringes til at kunne bedst. Talentudvikling for begge køn virker i industrien, hvor man kan se, at andelen af kvinder på topniveau inden for forskning og ledelse er vokset betydeligt efter dedikerede programmer. Erfaringerne er de samme fra universiteter nationalt og internationalt. Vi vil yderligere foreslå, at der introduceres feedback-mekanismer til at monitorere, om nye initiativer og løsninger bliver implementeret og har effekt. 

Ofte bliver debatten i Danmark meget polariseret, fordi den kommer til at dreje sig om særinitiativer med økonomiske incitamenter til at fremme flere kvinder i forskning. Nogle ser den type tiltag som ét redskab ud af mange mulige, der er nødvendige for at øge balancen mellem kønnene, mens andre derimod mener, at de er problematiske, blandt andet fordi de risikerer at rubricere kvinder i et B-hold. I taskforcen kan vi konstatere, at der i debatten hersker denne store uenighed. Derfor synes vi, at det er mere frugtbart at starte et andet sted, når vi skal formulere vores anbefalinger. De tiltag, alle er enige om, er mange, og så kan vi lige så godt starte der, i stedet for at starte med det sædvanlige ”slagsmål”. Vi vil foreslå, at Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd forsøger at kvalificere den eksisterende viden om effekten af særlige initiativer for kvinder herhjemme og i udlandet, og emnet kan så drøftes på et mere kvalificeret grundlag, når det er bedre belyst.      

Endnu er vi midt i processen, og dette er blot nogle af vores foreløbige overvejelser. Vi har fokus på en praktisk ”to-do-liste” med gode råd, og vi skal være færdige med vores rapport og anbefalinger til april.

Vi sætter pris på den interesse, vi allerede har mødt, og tak for de nyttige forslag, vi har modtaget.

Vores anbefalinger vil blive præsenteret og debatteret på en særlig konference her i foråret 2015.