UCL: Fem barrierer blokerer for øget samspil mellem videregående uddannelse og erhvervsuddannede

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at søgningen er for lav til blandt andet erhvervsuddannelser og velfærdsuddannelser.

Det fremgår endvidere, at "regeringen vil fremtidssikre det danske uddannelsessystem med mere frihed, fleksibilitet og sammenhæng mellem alle uddannelsesniveauer, videreuddannelserne og arbejdsmarkedet i hele landet og gennem hele livet. Man skal kunne uddanne, omskole og opkvalificere sig gennem et helt arbejdsliv, så man ikke er låst fast af det uddannelsesvalg, man træffer som ung".

Det mener vi, er den helt rigtige ambition. Hvis en erhvervsuddannelse skal være mere attraktiv, skal vi eksempelvis skabe langt bedre muligheder for, at den kan være afsæt for en videregående uddannelse – på lige fod med en studentereksamen.

Eksempelvis skal en tømrer kunne videreuddanne sig til bygningskonstruktør, en industritekniker til ingeniør, og SOSU-assistenten skal have mulighed uddanne sig til sygeplejerske.

De muligheder er afgørende for, at flere søger mod erhvervsuddannelserne og siden efterspurgte korte eller mellemlange videregående uddannelser. Mulighederne er der til en vis grad i dag, men de er ukendte for de fleste og svære at gennemskue.

Når unge vælger det almene gymnasium, så handler det blandt andet om at holde mange døre åbne. Det skal erhvervsuddannelser også kunne

Bjarne Christensen og Poul Skov Dahl
Hhv. chefkonsulent og direktør, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Det videregående uddannelsessystem er i overvejende grad indrettet til studenter, der ønsker at studere på fuld tid og modtage SU imens. Derfor fremstår erhvervsuddannelser for mange unge som blindgyder, og det skal vi gøre op med.

Når unge vælger det almene gymnasium, så handler det blandt andet om at holde mange døre åbne. Det skal erhvervsuddannelser også kunne.

Dertil skal de videregående uddannelser kunne tilrettelægges fleksibelt, så man i højere grad kan passe sit – relevante – arbejde, mens man uddanner sig.

Videregående uddannelse skal dermed også tilrettelægges personer, hvis livssituation ikke muliggør flere år på SU. En erhvervsuddannelse skal derfor ikke bare være adgangsgivende til videregående uddannelser; der er også nødt til at være fleksible videregående deltidsuddannelser målrettet erhvervsuddannede.

Fem centrale barrierer

Nedenfor skitserer vi fem centrale barrierer, der skal ryddes af vejen for at skabe flere muligheder for videregående uddannelse til erhvervsuddannede. Vi anerkender, at nogle af barriererne er store. Vi anerkender også, at barriererne igennem tiden er opstået eller udviklet ud fra de bedste intentioner og af andre hensyn end behovet for livslang læring. Men det er netop pointen.

Vi må være klar til at se på, hvordan uddannelsessystemet kunne se ud i det lys, at livslang læring, arbejdsmarkedsrelevans og uddannelseskvalitet kan hænge fint sammen.

Fra EUD til videregående uddannelse

For det første er det vores oplevelse, at mange elever og studerende igennem deres skoletid, begyndende i grundskolen, bliver mødt med en fortælling om, at tre år på gymnasiet og siden en videregående (universitets)uddannelse er det bedste valg for de fleste.

Lad os slå fast, at der er brug for mange dygtige dimittender fra lange videregående uddannelser. Derudover er det vigtigt, at der er mange andre muligheder for et spændende arbejds- og uddannelsesliv ved at gå andre veje end den rent boglige vej.

Og det er vigtigt, at børn og unge informeres og vejledes herom. En erhvervsuddannelse er netop ikke en blindgyde, men kan også være en vej til en videregående uddannelse.

Optagelse på baggrund af relevant erhvervserfaring

Det er ligeledes en barriere, at de videregående uddannelser som udgangspunkt har en gymnasial baggrund som det primære adgangskrav.

En erhvervsuddannelse er netop ikke en blindgyde, men kan også være en vej til en videregående uddannelse

Bjarne Christensen og Poul Skov Dahl
Hhv. chefkonsulent og direktør, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

På korte og mellemlange erhvervs- eller professionsrettede uddannelser bør EUD kombineret med relevant praksiserfaring være et ligestillet adgangsgrundlag, netop fordi disse videregående uddannelser også er praksisrettede.

Der er ganske vist muligheder for at søge optagelse via kvote to, og på mange uddannelser kan man her søge ind på baggrund af en erhvervsuddannelse, men ofte kræves der en række gymnasiale fag som supplering.

Vi bør tillægge erhvervsuddannelsen og relevant praksiserfaring langt større værdi i videregående uddannelse. Vores erfaring er, at netop denne kombination kan være et rigtig godt afsæt for en videregående erhvervs- eller professionsrettet uddannelse.

Erhvervserfaring skal give merit

Mange erhvervsakademi- og professionsuddannelser indeholder store dele praktik. Der ligger vigtige læringselementer i praktikforløbene, og så er de vigtige i forhold til at opbygge de studerendes praksiskompetence.

Hvad angår det sidste, skal den mest af alt opbygges hos studerende, der ikke i forvejen har erfaring fra det pågældende praksisfelt. Hvis man har en praksisorienteret erhvervsuddannelse som for eksempel SOSU-assistent eller bankassistent og flere års erfaring som dette, så vil det i mange tilfælde være et rigtig godt afsæt for at blive optaget på en forkortet videregående uddannelse med forkortede praktikforløb.

Mere frihed til at tilrettelægge fleksible uddannelser

Mange uddannelser er i dag reguleret i bekendtgørelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Fordelen ved det er naturligvis, at det sikrer ensartet kvalitet i hele landet og en vis kontrol med, at uddannelsesinstitutionerne leverer den fornødne kvalitet.

EUD bør kombineret med relevant praksiserfaring være et ligestillet adgangsgrundlag

Bjarne Christensen og Poul Skov Dahl
Hhv. chefkonsulent og direktør, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Men den grad af regulering, som blandt andet ses på nogle uddannelser, gør det også tungt og besværligt for uddannelsesinstitutionerne at tilrettelægge uddannelser på en måde, hvor der eksempelvis kunne tages højde for lokale målgrupper og aftagerbehov.

Selv mindre justeringer i eksempelvis graden af merit for praktik (til for eksempel uddannelsessøgende med erfaring) eller fleksibel tilrettelæggelse af uddannelsen til personer på arbejdsmarkedet, betragtes ofte som en ny uddannelse, hvilket kræver et betydeligt arbejde for, at uddannelsesinstitutionerne kan få det godkendt i ministeriet.

Skab nye akademi- og diplomuddannelser

Det danske videregående efter- og videreuddannelsessystem (VVEU) indeholder en række akademi- og diplomuddannelser, der er tilrettelagt personer i arbejde, og hvor praksiserfaringen anerkendes ind i uddannelser, som dermed forkortes netop i kraft af de studerendes praksiskompetence.

Det giver mulighed for smidig og fleksibel opkvalificering af arbejdsstyrken.

Den eneste ulempe ved det system, i forhold til manglen på arbejdskraft, er, at man som udgangspunkt ikke kan opbygge grundkompetencer i VVEU-systemet.

Kun på nogle tekniske fagområder kan man opbygge denne grundkompetence i VVEU-systemet, idet der er faglig ækvivalens mellem fuldtidsuddannelser og efteruddannelser.