Debat

Universitetsuddannelser der kan bruges – tak!

DEBAT: Danmark har behov for øget vækst. Forudsætningen herfor er, at den nødvendige arbejdskraft er til rådighed. Vanetænkning og ensidigt fokus på kandidatuddannelserne betyder, at udviklingen i Danmark går for langsomt, skriver dagens debattør.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Mariane Dissing
Underdirektør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Den presserende vækstdagsorden forudsætter, at uddannelsessystemet kan understøtte behovet for arbejdskraft. Med DEA's rapport Flexucation Denmark er der taget hul på en vigtig og uomgåelig debat om, hvordan vi sikrer tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft i fremtiden.

Den demografiske udvikling og fremtidens kompetencebehov fordrer, at vi gør op med vanetænkningen i uddannelsessystemet og ser muligheder frem for begrænsninger. Fremtidens arbejdsmarked vil efterspørge mere højtuddannet arbejdskraft, herunder flere kandidater og bachelorer.

Bachelorarbejdsmarkedet skal i gang
For at sikre en tilstrækkelig stor og velkvalificeret arbejdsstyrke i fremtiden skal flere uddannes på et højere niveau. Vanetænkning og ensidigt fokus på kandidatuddannelserne betyder, at udviklingen i Danmark går for langsomt.

For mange universitære bacheloruddannelser retter sig ikke i tilstrækkelig grad mod arbejdsmarkedet. Derfor skal der være uddannelser på universiteterne, der gør det attraktivt for virksomheder at ansætte bachelorer efter kun tre år på universitetet. Med erhvervsrettede bacheloruddannelser vil det være muligt at øge den veluddannede arbejdsstyrke hurtigere.

Med erhvervsrettede bacheloruddannelser vil det være muligt at øge den veluddannede arbejdsstyrke hurtigere.

Mariane Dissing
Underdirektør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Styrkelsen af de universitære bacheloruddannelser mindsker ikke behovet for professionsbachelorer. For det første har professionsbachelorerne et meget fastdefineret arbejdsmarked, som understøttes af praktikkravet. For det andet vil den akademiske tilgang og arbejdsmetode fortsat differentiere de erhvervsrettede universitetsbachelorer fra professionsbachelorer.

Mere fleksibilitet ved afslutningen af kandidatuddannelserne
Kandidatspecialet er traditionelt betragtet som den store akademiske prøve, der skiller fårene fra bukkene, men det efterlader fortsat for mange i specialesumpen. Samtidigt har specialets form udlevet sig selv i forhold til en lang række af de funktioner, uddannede akademikere varetager i dag på arbejdsmarkedet, og er derfor ikke relevant for alle. Langt de fleste akademikerjobs i dagens Danmark forudsætter ikke forskertilgang, men snarere indsigt og viden om praktiske og brancherelaterede forhold.

Foto:

De studerende skal derfor have mulighed for at vælge mellem at afslutte uddannelsen som Taught Master ved en række erhvervsrettede kurser og et mindre erhvervsrettet projekt. Eller de kan afslutte som Research Master og skrive et traditionelt speciale, der forbereder den studerende på en kommende Ph.d. og muligvis en forskerkarriere.

Det vil både målrette de studerende tidligere - og samtidig gøre indgangen til arbejdsmarkedet lettere, uanset om det er forskervejen eller en mere praktisk karriere, der venter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00