Vicedirektør: Arbejdsgiverne glemmer at videreuddanne deres sygeplejersker

Kort før sommerferien landede en stor landsdækkende undersøgelse blandt sygeplejerskernes arbejdsgivere foretaget af Danske Professionshøjskoler.

Fokus var særligt på nyuddannede sygeplejerskers første år på arbejdsmarkedet, og her lød konklusionen fra de 120 medvirkende arbejdsgivere, at nyuddannede sygeplejersker selvfølgelig ikke er færdiguddannede.  

Arbejdsgiverne svarer i undersøgelsen, at de har forståelse for, at grunduddannelsen til sygeplejerske kun er begyndelsen på sygeplejerskernes læring.

Lederne forventer ikke, at nyuddannede er ‘færdiguddannede’, men efterspørger, at nyuddannede har en stærk sygeplejefaglighed og er klædt på til videre specialisering

Dorte Vangsø Rasmussen
Vicedirektør for videreuddannelsesområdet, Københavns Professionshøjskole

Det lyder måske ikke som den store overraskelse, men ikke desto mindre er det et vigtigt budskab fra arbejdsgiverne, fordi vi desværre fortsat oplever eksempler på, at nyuddannede sygeplejersker blot få uger efter dimissionen bliver kastet ud i at være ansvarshavende sygeplejerske.

Jakob Kjellbjerg, der har forsket i sundhedsvæsenet i mere end 15 år, mener, det er et kulturspørgsmål. Man kommer ind på arbejdspladsen og er autoriseret, og så forventes det, at man kan det, man skal, og at man udfylder sin plads.

Nyuddannede er ikke færdiguddannede
I selvsamme undersøgelse er arbejdsgiverne blevet bedt om at svare på, hvilken viden, hvilke kompetencer og hvilke færdigheder nyuddannede har mest brug for. 

Flest ledere har naturligvis peget på, at nyuddannede skal være i besiddelse af sygeplejefaglige kompetencer. Grundlæggende viden inden for anatomi, fundamentals of care, fysiologi med videre. De skal have styr på deres instrumentelle færdigheder, kunne inddrage pårørende og kommunikere og samarbejde med borgere og andre faggrupper.

En stor del af lederne nævner også behovet for personlige kompetencer som ansvar og mod samt evnen til at bede om hjælp. Nyuddannede skal også kunne tage lederskab, bevare overblikket og prioritere. Lederne forventer ikke, at nyuddannede er ‘færdiguddannede’, men derimod efterspørger de, at nyuddannede har en stærk, grundlæggende sygeplejefaglighed og er klædt på til videre specialisering.

Få deltager i formel efter- og videreuddannelse
Til gengæld kan vi som uddannelsesinstitution konstatere, at det halter gevaldigt med at videreuddanne sygeplejerskerne inden for det speciale, som de nu får ansvaret for.

Halvdelen af alle sygeplejersker i Danmark har ikke deltaget i formel kompetencegivende efter- og videreuddannelse udbudt af en anerkendt uddannelsesinstitution

Dorte Vangsø Rasmussen
Vicedirektør for videreuddannelsesområdet, Københavns Professionshøjskole

Der er i dag cirka 73.000 beskæftigede sygeplejersker, men ifølge de seneste tal fra Autorisationsregistret, så er det kun cirka 6.000 af sygeplejerskerne, der har taget en specialuddannelse. Hvis man ser på de sygeplejersker, der er uddannet i perioden 1971-2017, så er det samlet set 37 procent af sygeplejerskerne, der har haft aktivitet på efter- og videreuddannelse på videregående niveau.

Jeg er helt med på, at hovedparten med stor sandsynlighed har deltaget i kurser og kompetenceudvikling på den enkelte arbejdsplads. Det har uden tvivl værdi for både den enkelte og for den konkrete arbejdsplads. 

Men halvdelen af alle sygeplejersker i Danmark har altså ikke deltaget i formel kompetencegivende efter- og videreuddannelse udbudt af en statslig anerkendt uddannelsesinstitution, som lever op til lovkrav og internationale standarder for videreuddannelse.

Det er jo i hvert fald ikke nok for lægerne, som for manges vedkommende har både en har ret og pligt til efteruddannelsesdage årligt. En praktiserende læge skal afsted tre dage, mens special – og overlæger i regionen har ret til 10 dage. 

Ret og pligt til livslang specialisering
Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i en spørgetime i Folketinget tidligere på året, at vores syn på uddannelse i dag er ”gammeldags”. At vi i fremtiden har behov for at tænke uddannelser som noget, der foregår i hele vores liv og arbejdsliv. Jeg er meget enig – ikke mindst inden for sundhedsområdet, som bliver mere og mere komplekst.

Arbejdsgiverne og de politiske beslutningstagere skal huske, at efter- og videreuddannelse er et vigtigt greb i hele rekrutteringsdebatten

Dorte Vangsø Rasmussen
Vicedirektør for videreuddannelsesområdet, Københavns Professionshøjskole

Der er mere end 20 specialiseringer på tværs af det kommunale og regionale sundhedsvæsen. Stort set alle kommuner har ansat sygeplejersker med specialfunktioner inden for demens, sårbehandling, inkontinens, klinisk vejledning, palliation, diabetes, forebyggelse, akutområdet, borgernær sygepleje, sundhedspleje og rehabilitering.

På hospitalerne findes specialiseringer inden for anæstesi, intensivområdet, operation, akutsygepleje, kræft, hygiejne, psykiatri, lunge, hjerte, geriatri, kvalitetssikring, vejledning & undervisning osv.

Endelig skal arbejdsgiverne og de politiske beslutningstagere huske, at efter- og videreuddannelse også er et vigtigt greb i hele rekrutteringsdebatten. At man som arbejdsgiver er villig til at investere i sine medarbejdere – at man sætter pris på dem og gerne vil udvikle deres kompetencer, så de eksempelvis kan søge nye udfordringer inden for sundhedsområdet.

Så jeg håber meget, at robusthedskommissionen er modig nok til at komme med forslag til både ret og pligt til livslang specialisering for sygeplejerskerne. Det er der brug for, og det fortjener sundhedsvæsenet. Og vi står som uddannelsessektor klar til at løfte opgaven.