Danmark kan stå uden arktisk forskningsskib om fire år
SKIB: Manglende offentlig medfinansiering kan betyde, at Danmark i 2023 står uden et havforskningsskib, der kan sejle i Arktis. Regeringen ville ikke afsætte penge til et nyt skib i aftalen om udmøntningen af forskningsreserven.
Andreas Krog
RedaktørOm mindre end fire år kan danske havforskere risikere ikke at kunne tage på togter i Nordsøen, Nordatlanten og Arktis. Danmarks eneste oceangående og isforstærkede havforskningsskib, Dana IV, skal nemlig skrottes senest i 2023, og der er endnu ikke afsat offentlige penge til medfinansiering af et nyt skib.
For at kunne nå at have et nyt skib klar i 2023 skulle DTU, der driver Dana IV, gerne have haft bevilget 180 millioner kroner i medfinansiering senest ved årets udgang. Men i aftalen om den såkaldte forskningsreserve, som blev indgået i starten af november, står der, at forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen (S) senest medio 2020 skal komme med et beslutningsgrundlag. Hvis pengene bliver bevilget, så vil det ske mindst seks måneder senere end nødvendigt.
Og det vil få konsekvenser.
”Hver måneds forsinkelse i 2020 giver en måned uden skib i 2023,” forklarer institutdirektør Fritz Köster fra DTU Aqua.
Prisen for et nyt forskningsskib vil være i omegnen af 320 - 340 millioner kroner. Der er dog kun behov for omkring 180 millioner kroner i offentlig støtte, da DTU forventer at finansiere resten ved hjælp af egenfinansiering og fondsbidrag.
Det nye skib skal blandt andet kunne bruges i Arktis og skal derfor have en høj isklasse, så man kan komme til iskanten samt ind i løs- og førsteårsis.
Det nuværende havforskningsskib, Dana IV, sejler op til 230 dage om året og benyttes til havforskning for danske forskningsmiljøer, forskning og uddannelse i internationalt samarbejde, fiskeriforskning for Miljø- og Fødevareministeriet og miljømonitering for EU.
Der er ikke nogen, der vil tage ansvar for, om Danmark skal være en havforskningsnation i fremtiden.
Katherine Richardson
Formand for Dansk Center for Havforskning
Han vurderer, at DTU det første år godt kan låne sig frem til at kunne løse opgaver i de indre danske favande. Men egne og andre universiteters opgaver i Arktis bliver svære at løfte.
”Sandsynligheden, for at du kan chartre et skib til togt i Grønland, er meget begrænset,” pointerer Fritz Köster.
Jeg kan godt forstå, forskerne er bekymrede. For det er ikke en prioritet hos regeringen.
Ulla Tørnæs
MF, forskningsordfører for Venstre
Stopper med havforskning
Usikkerheden om et nyt Dana-skib har fået DTU til at kigge på design af et mindre skib, så universitetet er i stand til fortsat at løse de monitoreringsopgaver, som man udfører for EU-Kommissionen i de nordeuropæiske farvande og Nordatlanten. For man er nødt til at udvise rettidig omhu, så man fortsat kan løse den opgave.
Det kan dog få vidtrækkende konsekvenser, mener formanden for Dansk Center for Havforskning, professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet.
”Hvis DTU bliver presset ud i at købe et skib, der kun kan bruges til fiskemonitorering, så er det der, vi stopper med dansk havforskning. For jeg kan ikke se Danmark med både det skib og et fuldt udrustet havforskningsskib,” siger Katherine Richardson.
