Dansk opbakning til europæisk vaccinejagt
CORONAVIRUS: Kommissionen har lagt en plan for, hvordan EU hurtigst muligt får fingrene i en vaccine mod covid-19. Investeringer i de rigtige projekter og fleksibel godkendelsesproces er svaret, som bliver vel modtaget hos både politikere, eksperter og lægemiddelindustrien.
Simon Holst Jensen
RedaktionsassistentEuropa-Kommissionen lægger kræfter i at fremskynde en vaccine mod covid-19, som skal være tilgængelig for hele EU og endda også ud over Unionens grænser.
I et nyt udspil, der blev offentliggjort onsdag, ønsker Kommissionen at støtte nøje udvalgte vaccineprojekter økonomisk og opkøbe store mængder af produktionen – hvis et eller flere af de støttede projekter viser sig at bære frugt.
Vaccineopkøbet bliver ifølge en pressemeddelelse finansieret af ”en væsentlig del af de 2,7 milliarder euro”, som EU’s nødhjælpsinstrument indeholder.
Planerne får smilet frem hos formanden for Lægevidenskabelige Selskaber, Henrik Ullum.
”Jeg synes, det ser godt ud, og jeg tror, at Europa står bedre, når vi gør det på denne måde, end når de enkelte lande gør det hver for sig,” siger han.
Det samme gør sig gældende på Christiansborg, hvor både Radikale og Socialdemokratiet er positivt stemt.
”Vi har presset meget på for et europæisk samarbejde om et vaccineprogram, og det er godt, at Kommissionen nu kommer med et udspil til det,” siger forskningsordfører Kasper Sand Kjær (S).
Særlige situationer kræver særlige instrumenter
Det største element i udspillet er, at der skal bruges EU-penge til at købe vacciner, inden de overhovedet er færdigudviklet og godkendt. Det er en stor risiko, som Kommissionen er villig til at tage.
”Det er som at købe en lotteriseddel. Man ved ikke, om det, man går efter, er en vinder. Men hvis man har valgt rigtigt, så står Europa bredt set bedre, end hvis hvert land selv havde prøvet det samme, og det er vel også det, man har EU til,” siger Henrik Vestergaard, der er viceadministrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen.
EU-Kommissionens vaccineudspil:
Kommissionens vaccineudspil bygger på to søjler.
Den ene handler om at støtte lovende vaccinestudier økonomisk, samtidig med at man sikrer sig, at man kan købe store mængder, hvis vaccinen viser sig brugbar. Man kan kalde det at opkøbe vacciner på forhånd.
Vaccineprojekterne bliver udvalgt ud fra en række kriterier såsom deres videnskabelige tilgang, teknologi, mulighed for at få en produktion i gang i 2020 eller 2021, omkostninger, produktionskapacitet med flere.
Den anden handler om, at man vil lette på lovgivningen i forhold til at få godkendt en vaccine hos Det Europæiske Lægemiddelagentur. Det skal foregå på en måde, så man stadig er sikker på, at det er et sikkert produkt, men hvor man samtidig får den hurtigt igennem processen. Det kan eksempelvis være ved at slække på sprogkrav på emballagen.
Planerne bliver finansieret med ”en væsentlig del af de 2,7 milliarder euro”, som EU’s nødhjælpsinstrument indeholder.
Global solidaritet er blevet et element i udspillet. Det betyder, at EU-Kommissionen forpligter sig til at gøre en eventuel vaccine tilgængelige – både økonomisk og praktisk – for alle, også i lavindkomstregioner i verden.
Målet er at få en vaccine i omløb inden for 12-18 måneder.
Kilde: Europa-Kommissionen.
