Nyt arktisk forskningsskib fanget i kamp mellem ministerier
BAG FACADEN: Kassetænkning og skepsis over for hinandens motiver og dagsordener præger et tværministerielt arbejde, der i sidste ende skal sikre, at Danmark også i fremtiden har et arktisk forskningsskib.
Andreas Krog
RedaktørForskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skal senest ved udgangen af juni fremlægge et beslutningsgrundlag, der kan sikre Danmarks arktiske forskere adgang til skibskapacitet i årene fremover. Danmarks eneste oceangående og isforstærkede havforskningsskib, Dana IV, skal nemlig skrottes senest i 2023.
For at kunne nå at have et nyt skib klar i 2023 skulle DTU, der driver Dana IV, gerne have haft bevilget 180 millioner kroner i medfinansiering ved udgangen af 2019. Det fik de ikke. Til gengæld blev det i november sidste år i aftalen om den såkaldte forskningsreserve aftalt, at forskningsministeren senest medio 2020 skulle komme med et beslutningsgrundlag.
Derfor har en arbejdsgruppe med deltagelse af en håndfuld ministerier diskuteret, hvordan man kunne skrue en model sammen, hvor staten er med til at betale for et nyt skib. På trods af skåltaler om vigtigheden af arktisk forskning for en stor arktisk nation som Danmark, så har det vist sig særdeles svært for arbejdsgruppen at nå til enighed, erfarer Altinget.
Tålmodighed ved at rinde ud
I Forsvarsministeriet føler man sig mest af alt trukket med ind i arbejdet, fordi de andre ministerier gerne vil have fingrene i ministeriets penge. Men det er en strid mellem Miljøministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, som især besværliggør arbejdet, forklarer flere kilder til Altinget.
DTU's nuværende Dana IV-skib bruges blandt andet til at monitorere den danske fiskebestand for Miljøministeriet. En myndighedsopgave, som det nye skib også skal løse. Men Uddannelses- og Forskningsministeriet har Miljøministeriet mistænkt for at ville spare på regningen for at få løst denne opgave ved at få Uddannelses- og Forskningsministeriet til at betale en uforholdsmæssig høj andel af regningen for statens andel i finansiering af det nye skib.
Hos Miljøministeriet er tålmodigheden tilsyneladende ved at rinde ud. For DTU kan sagtens udføre monitoreringsopgaverne med et langt mindre skib end det, som ministerierne forsøger at finde fælles fodslag om at finansiere.
Et mindre skib vil ikke kunne bruges som havforskningsskib og slet ikke i de arktiske farvande. Men det vil isoleret set kunne løse de opgaver, som Miljøministeriet har brug for at få løst. Og hvis ikke de andre ministerier er parat til at give deres bidrag til en fælles løsning, så ser Miljøministeriet ingen anden udvej end at gå solo og lade DTU bygge et mindre skib.
Slutningen af året
Kassetænkningen og uenighederne embedsmændene imellem er ikke den eneste forhindring, som mangler at blive overvundet, inden de danske arktiske forskere kan vide sig sikre på at kunne sejle ud i de arktiske have i fremtiden.
