Universitetsaftale om alt det inden, imellem og efter studiet

AFTALE: Ambitionen om bedre universitetsuddannelser er blevet omformet til mere fleksible uddannelser i ny politisk aftale. En ny etårig overbygningsuddannelse dominerer aftalen, som også afskaffer karakterbonus og udvider retskravet for bachelorer. 

Foto: Toke Kristiansen/Altinget.dk
Toke Gade Crone Kristiansen

"Der skal gøres op med det stive system, hvor alle i dag går den samme vej gennem universitetet." 

Sådan lyder ambitionen i den aftale om fremtidens universitetsuddannelser, som alle Folketingets partier med uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) i spidsen kunne præsentere torsdag.

"Med den her aftale skaber vi mere fleksibilitet, fordi de studerende allerede fra næste sommer vil kunne gå ud og arbejde med en ret til at vende tilbage til kandidatuddannelsen," indledte Tommy Ahlers pressemødet torsdag. 

Og det er altså også det fleksibilitet som er blevet det dominerende tema i den politiske aftale, som alle Folketingets partier har indgået, og som nu udmønter udvalgsarbejdet om "bedre universitetsuddannelser".

Af de 27 punkter, Folketingets partier har kunnet enes om, handler kun et punkt om den tid, de studerende er på universitetet - det handler om studiemiljø.

En del af baggrunden for, at det er endt med "fleksible" uddannelser istedet for "bedre", er, at der kører et arbejde på bekendtgørelsesniveau.

En anden grund er, at partier som er modstandere af omprioriteringsbidraget, ikke kunne stå på mål for en aftale, der hedder noget med forbedringer i besparelsestider.

Kortere overbygning 
Et nyt forslag om at give universiteterne mulighed for at udbyde etårige overbygningsuddannelser dominerer aftaleteksten.

Den nye uddannelse er født med den implicitte finansministerielle ambition om et akademisk arbejdsmarked for bachelorer. Den dagsorden står ikke lige så højt på universiteternes ønskeliste, og idéen om den nye uddannelse er blevet modtaget med skepsis af universiteterne.

0:000:00