Forsvarets ønsker ude af sync med politiske prioriteringer

Mens Forsvaret går og savler over alle de nye jord-til-luft missiler, radarer og krydsermissiler, som de godt kunne tænke sig, så har politikerne i høj grad blikket rettet mod noget, der i Forsvarets øjne er ret usexet og ikke særlig potent.

For når man den senere tid har været til debatter om Danmarks fremtidige forsvarspolitik og ikke mindst om prioriteringerne i det kommende forsvarsforlig, så har det stået ret klart, at politikerne fra begge sider af Folketingssalen har stort fokus på cyber warfare. Meget naturligt, når man ser hvad der skete hos Maersk i denne uge og når man ser hvordan hackere helt åbenlyst påvirker valg rundt omkring. Politikerne spurgte ind til det under Center for Militære Studiers store konference den 7. juni og politikere fra både Venstre, Soc.dem. og SF bragte det op ved debatter på Folkemødet.

I Forsvaret? Not so much. Her taler Søværnet fortsat meget varmt for oprustning af fregatterne og kører den her salamimodel, hvor man godt kunne tænke sig hele baduljen. Områdeluftforsvar, ballistisk missilforsvar (radar og i bedste fald også missiler til nedskydning) samt krydsermissiler. Det ved man godt, at man ikke får. Men ved at lægge alle ønsker på bordet, så håber man, at man i det mindste får områdeluftforsvar. Desuden talte den nye chef for Marinestaben, Torben Mikkelsen, på Folkemødet meget varmt for, at man udstyrer Seahawk-helikopterne med evnen til at jagte ubåde, sådan som helikopterne oprindeligt er beregnet til.

Login

  • Anmeld

    Jacob Barfoed

    Ekstrablads overskrift.
    Cyber ligger i FE og dermed uden for Forsvarschefens ansvarsområde. Derfor ikke så mærkeligt at Forsvaret (VFK) ikke snakker om cyberforsvar af civilsamfundet. Der er til gengæld fokus på cyberforsvar af de militære styrker herunder eventuelle nye kapaciteter ifm. substantielt løft.

  • Anmeld

    Svend-Erik Hansen

    Arktisk på nr. 3?

    Man har jo allerede omrokeret så, der kommer et inspektionsskib mere til Grønland og dertil de nye helikoptere.

  • Anmeld

    Lars-Henrik Arvedsen

    Seneste forsvars minister møde i NATO for nylig kalder på øget dansk indsats i Østersøen inklusiv ASW indsats. D.v.s. SM2 og Seahawk med ASW. Bland andet.

  • Anmeld

    Cphmoose

    Nogen der har et realistisk bud på hvad hæren skal tilføres for at kunne opstille en brigade der kan kæmpe selvstændigt?

    Jeg tænker ikke så meget på luftværn, panserværn og felthospital som er mere eller mindre politisk kendte strukturelle mangler. Men hvad mangler der i runde tal af soldater og materiel vi allerede råder over?


    Cphmoose

  • Anmeld

    Svend-Erik Hansen

    @ Cphmoose

    Baseret på de første udmeldinger lader det til at være en papirtiger.

  • Anmeld

    Simon Petersen

    @SEH

    Gider du uddybe det? Det lyder interessant :-)

  • Anmeld

    Halken

    Områdeluftforsvar er billigt og en forudsætning for BMD. BMD er også højt på listen, da den giver bonus i DC. Dog er det kun sensordelen der er på tapetet, da der ikke er brug for shooter og det er meget dyrt, uden at vi får ret meget for pengene i kapabilitet eller goodwill, som vi ikke allerede får med en BMD sensor.

    Her er den seneste om test af SM3. Den gik ikke så godt.
    http://www.thedrive.com/the-war-zone/11794/navys-new-sm-3-block-iia-ballistic-missile-interceptor-fails-in-live-test

  • Anmeld

    Simon Petersen

    Man skal huske, at SM-3 Block IIA stadig er under udvikling og aftestning, så et misset intercept er ikke nødvendigvis et udtryk for meget andet end et skridt på vejen mod et færddigt missil.

    Havde det været et SM-3 block IA eller IB, der havde missiet, havde det været væsentligt mere interessant.

    I øvrigt et interessant link som Halken har delt, hvor man kan se arbejdsfordelingen mellem Japan og USA på Block IIA missilet. Læg mærke til, at japanerne primært laver komponenter, der ikke kræver dyb indsigt i US højt klassificerede data. De laver nose cones og motorerne, både second stage og third stage samt lidt andre "småting". Derimod laver amerikanerne kill vehicle, guidance section mm - altså alle de steder, hvor de hemmelige data og algortimer bor.
    Dermed ikke sagt, at det japanerne laver er let eller trivielt, eller ikke klassificeret. Det er udelukkende for at sige, at amerikanerne har en masse knowhow, som japanerne ikke får adgang til, selv om de laver et "joint" missil.

    Videoen af en anden test, der også ligger på linket, viser rigtig godt, hvordan sekvensen foregår, når de skal engagere et missil. Der foregår utrolig meget kommunikation mellem skib og interceptor i hovedparten af interceptet. Kun de sidste 30 sekunder flyver kill vehicle autonomt uden updates fra skibet.

  • Anmeld

    Halken

    @SP Det fik jeg ikke med, men det fremgår af artiklen. Der er også en fin grafik der viser at IIA vil kunne ramme flere typer af trusler end IB

  • Anmeld

    Simon Petersen

    De tre varianter af SM-3 er ikke bare nyere udgaver af det samme missil, hvor ældre udgaver bliver overflødige. Det er faktisk mere som tre forskellige missiler, med hvert deres formål. Hverken Block IA eller Block IB kommer til at udgå, da de har et formål mod andre hver deres trusselstyper.

    Indenfor hver Block version bliver de løbende opdaterede med nye data om trusler, guidance metoder, lethal aimpoint selection etc. Alt sammen med henblik på at optimere missilerne mod eksisterende og nye trusler, så de altid fungerer optimalt i de scenarier de er designet mod.

  • Anmeld

    kes

    Har vi folk nok til at operere med alle de her nye våbensystemer eller opstille de nye enheder?
    Måske skulle Forsvaret fokusere mere på at tiltrække og fastholde personel til, i første omgang, at fylde hullerne ud, inden man begynder at drømme om alt for meget nyt?

  • Anmeld

    Claus

    Ja - der er nok at bruge penge på, men det er fordi de seneste mange års uansvarlige forsvarsforlig kun har drejet sig om hvor mange penge man kunne tage fra forsvaret, uden skelen til Danmarks sikkerhed og NATO forpligtelser. Nu kommer regningen, og så sidder politikerne med våde øjne som i luksusfælden, og ved ikke hvor pengene skal komme fra. Tør øjenene og sæt i gang - udskriv en forsvarsskat om nødvendigt.

  • Anmeld

    Halken

    @SP I følge det slide fra Raytheon i linket, så kan hver blok noget mere, men også de de tidligere versioner kan, så der er ikke tale om at man skal have flere forskellige typer, som jeg forstår det, da blok !!A kan det hele?

    Det vil heller ikke give ret meget mening, når plads i en VLS er så efterspurgt.

  • Anmeld

    Simon Petersen

    @Halken

    Ja, de kan (principielt) det samme som de tidligere.

    Dog er der en massiv prisforskel på dem - Block IIA er næsten dobbelt så dyr som IA og 50% dyrere end Block IB. Så alene af den grund har man nok ikke lyst til at bruge Block IIA, hvis man kan klare den med Block IA!?!

    Derudover, så vil jeg gætte på, at Block IIA har en højere "minimum engagement altitude" end Block IA og IB. Jeg kender ikke de klassificerede tal på Block IIA, men jeg vil gætte på at den større second stage rocket motor betyder at den smider nose cone senere end de andre og dermed har et større rum, hvor den IKKE kan engagere i forhold til de to andre. Den kan altså måske "underflyves" af trusler med lavere flyveprofiler.

  • Anmeld

    Christian Beier

    Jeg tror mange glemmer at et SM3 missil slet ikke er på listen
    Og er det, er man totalt vanvittige.

    SM6 egner sig til dem.
    Og man kan sågår snildt få et tomahawk missil og et SM6 missil for prisen af et SM3 missil !

    Men mener reelt at meget er ligegyldigt hvis man ikke øger værnepligten massivt !
    Virkelig massivt, minimum 30-40.000 hvert år !

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Jeg synes vi skal opruste med hospitalsskibe, der kan samle de skader op, som de mest krigsgale forårsager. Det er hvad et lille land kan gøre nytte med. Skibene kan flyttes rundt, hvor der er behov for dem.
    SÅ JEG ØNSKER MIG EN BRIGADE AF HOSPITALSSKIBE...