Next Stop Tomcat Boulevard

Imorgen tidlig letter jeg med kurs mod USA. Formålet med rejsen er, til ære for jer kære læsere, at kigge nærmere på den ene af de tre kandidater til titlen som fremtidens danske kampfly.

Det er Boeings F-18 Super Hornet, der står på programmet i denne tour de force, der vil bringe mig til ét distrikt og fire stater i Guds eget land.

Jeg vil selvfølgelig - så vidt det er muligt - blogge undervejs.

Første stop er Naval Air Station Oceana på Tomcat Boulevard i Norfolk, Virginia. Her i Norfolk holder USA’ østkystflåde til (hangarskibe, ubåde og lign.) Og Oceana er stedet hvor F-18’erne slapper af når de har landlov fra tjenesten ombord på de amerikanske hangarskibe.

Andet stop er Boeings fabrikker i St. Louis, Missouri, hvor F-18’erne bliver til.

Endelig runder vi Washington D.C. for at tale med uafhængige eksperter m.fl.

Afgang søndag morgen og hjemkomst torsdag morgen efter knap 26 timer på vingerne. Flyverute: CPH-Stockholm-Chicago-Norfolk-Cincinnati-St. Louis-Washington-CPH. Så der vil også være mange oplevelser at dele ud af til det civile flypublikum her på bloggen.

Men er det ikke et totalt sell-out, hvor Boeing med business class-billetter, hoteller og middage køber sig til positiv omtale?

Nej, det mener jeg faktisk ikke. Vil stadig slå på at F-18’eren står helt suverænt skidt på det punkt i den militære anbefaling der hedder fremtidssikring m.m.

Men det skal du jo sige?

Næh, for i princippet kan jeg være ret ligeglad med hvad I synes, for det er min blog, og jeg er den der er rejst - Æv bæv buh... :-)

Min redaktør har skønnet at jeg har tilstrækelig kritisk sans og integritet til ikke at lade mig forføre. Derfor har muligheden for at kigge nærmere på et af de fly jeg nu har skrevet op og ned af bloggen om, været noget som vi straks har sagt ja til.

Da denne blog bryster sig af også at skrive om journalistik i ny og næ, så vil jeg benytte lejligheden til at komme med et par generelle betragtninger om luderture, som disse presseture kaldes på journalistslang.

Uanset om min egen kuffert står pakket her ved siden af mig eller ej, så kan jeg sagtens forsvare, at man som journalist eller blogger deltager i den slags. Man kan for pokker ikke skrive tilstrækkeligt fyldestgørende om et emne, hvis ikke man har bare en nogenlunde føling med emnet. En føling som man kun kan få ude i det de kalder virkeligheden.

Jeg ved godt at jeg i de næste fire døgn vil blive sovset ind i lækre salgstaler, spin og propaganda. Men heldigvis får man fra dag 1 på Journalisthøjskolen banket begreber som kildekritik og kritisk sans ind i hovedet. Og det er ganske enkelt at nedvurdere ens journalisters evne til at forholde sig kritisk til ting, når redaktører og medier generelt forbyder journalisters deltagelse i den slags rejser.

I mit tilfælde ville I, kære læsere, også flå mig rundt hvis jeg pludselig spillede en masse Boeing-sælgersnak på banen. Fra kommentarfelterne ved jeg jo at jeg har en yderst velvidende, kompentent og kritisk læserskare, der ikke går af vejen for at pille argumenter og påstande ned.

På de store medier får man sikkert flere af den slags tilbud end jeg gør her på bloggen. Men så må det komme an på et skøn fra sag til sag. Er det her en tur med tilstrækkeligt fagligt indhold? Er det noget, der ville kunne komme historier ud af? Er det noget der vil interessere vores læsere?

I dette konkrete tilfælde er det ja på alle tre felter. Programmet er så tæt pakket at jeg sandsynligvis ikke får set særlig meget af Norfolk, St. Louis eller Washington - desværre. Og historierne vil forhåbentlig komme rullende allerede mens jeg er på farten. Endelig tror jeg helt bestemt det vil interessere jer. Ellers var I nok blevet hængende på gennem de sidste mange måneders konstante kampfly-blogging :-)

Helt at forbyde deltagelse i den slags er udtryk for journalistisk nypuritanisme, der sender det signal at journalisterne ikke selv kan forholde sig kritisk til det de ser, høre, oplaver på en sådan tur.

I mit tidligere job som redaktør på en it-avis, fik vi mange tilbud om rejser til diverse produktlanceringer, konferencer, virksomhedsbesøg med mere. Og jeg har da også både været i Eilat, San Francisco, Seattle, Barcelona, Milano, Dublin, Shannon (Irland), Stockholm, Berlin, Paris, London, Frankfurt, Porto (portvin, uhm!), Hannover, Budapest, Boston, West Palm Beach, New York og Liege.

Men kriteriet for om vi sagde ja var altid først og fremmest om det var relevant. Vores praktikanter fik altid at vide, at hvis det alligevel ikke var interessant, så var de ikke forpligtiget til at skrive én eneste linje om det. Men blot nyde turen og snakke med de andre journalister.

Nå, nu må I have mig undskyldt. Jeg skal have min skønhedssøvn inden jeg sætter kursen vestover mod Tomcat Boulevard.

PS: Har West Wing 2. sæson afsnit 16-22, 3.sæson afsnit 1-8, og 6. sæson afsnit 16-22 med i håndbagagen. Ikke at jeg ikke har set afsnittene flere gange. Men en god ting kan ikke gøres for tit. Og de film der er "på plakaten" i flyveren siger mig ikke noget.

PPS: Medbringer også Søren Ellemoses nye bog om Maersk Air, "Luftens Helte". Så kan jeg både flyve i fly, se på fly og læse om fly. Og mon ikke også jeg på NAS Oceana kan lytte til fly. Og så kan de civile flylæsere få en anmeldelse med i købet.

Login

  • Anmeld

    Kasper

    Ja, ja - du snakker om integritet, gør du... vi kan så bare være misundelige. Især efter at have set dine billeder.<br /><br />Vil dog gerne have meget mere ud af din tur. Så bare se at komme i gang.