Fodkoldt...?

Udgiftskontoen til udviklingen af Joint Strike Fighter-kampflyet bliver som bekendt større og større. For at lukke bare en lille del af det voksende hul lægger den amerikanske forsvarsminister Robert Gates tilsyneladende op til at udskyde leveriengen af 122 af de 2400 fly USA skal bruge og i stedet smide pengene i det store sorte udviklingshul. Det fremgår af et oplæg til det kommende forsvarsbudget, som præsenteres i starten af februar.

De 122 udskudte fly skal gerne skaffe USD 2,8 mia (15 mia. danske gysser) ekstra til udviklingen af det avancerede kampfly, der skal være fremtidens standardfly hos alle værn i det amerikanske forsvar, som Danmark formentlig også køber. Gates har ellers tidligere sagt, at han meget gerne ville fremskynde leveringen af flyene for på den måde at spare penge og undgå det "fighter gap", som stadig flere frygter vil opstå. Kort fortalt handler det om, at JSF-flyenes fortsatte forsinkenkelse og de nuværende flys ældelse vil skabe et hul mellem at de gamles pension og JSF’ernes ankomst. Det er især i US Navy at man frygter denne problematik.

Nogle af de eneste, der ikke er bekymret for udsigten til et "fighter gap", er Boeing. Det er nemlig især Boeings F-18 Hornet og Super Hornet som JSF’erne skal afløse som standardfly på de amerikanske hangarskibe. Jo længere tid JSF forsinkes og jo dårligere det går med testflyvningerne, jo større bliver sandsynligheden for at US Navy bestiller en større sending nye F-18’ere til at udfylde hullet. Som det ser ud nu skal der ikke fremstilles nye F-18’ere efter 2013, hvilket er en klods om benet for F-18 i flyets deltagelse i konkurrencer som den danske, indiske og brasilianske. For hvis Danmark vælger F-18 kan vi risikere at flyets produktionslinje er lukket inden vi skal bruge flyene sidst i dette årti. En ny "Multi Year Contract" på eksempelvis 150 nye Super Hornets til US Navy vil stille Boeing helt anderledes i de udenlandske konkurrencer.

Gates saltvandsindsprøjtning er langt fra nok til at redde et projekt, der blot bliver dyrere og dyrere og stadig mere og mere forsinket som dagene går. En nylig undersøgelse anslog at udviklingsfasen bliver forlænget 2,5 år ud over den oprindelige afslutningsdato i oktober 2014. Udvikling og anskaffelse forventes at blive fordyret med USD 16 mia. (83 mia. danske spir) oven i de oprindeligt planlagte USD 298 mia. (1500 mia. danske moneter).

JSF er med i den danske kampfly-konkurrence, hvor politikerne med stor sandsynlighed inden for få måneder vil pege på det fly, som forsvaret skal forhandle videre med, med henblik på i 2012 elller 2013 at kunne skrive under på en kontrakt om levring af mellem 30 og 40 fly i 2016 - 2020. En investering på DKK 15-20 mia. i anskaffelse og op til 100 mia. i levetidsomkostninger over 30 år.

JSF er storfavorit til at løbe med den danske sejr, men som skatteyder begynder jeg at få en anelse kolde fødder. Det er det mest avancerede fly, som også vil være state-of-the-art, når mine børnebørn om 40 eller 50 år sætter sig bare styrepinden og flyver ud for at bombe diverse diktaturstater. Men amerikansk militært isenkram må ikke sælges billigere overseas end hjemme. JSF’erens budgetoverskridelser har derfor i sidste ende også store konsekvenser for hvor meget du og jeg skal have op af lommerne.

Det store spørgsmål er så om det kun er mig, der har det lidt fodkoldt. Eller om kulden ved tæerne også har nået oppositionskontorerne på Christiansborg eller måske helt til ministerkontoret på Holmens Kanal 42.

Login

• Anmeld

Juul

Tja det er godt at JSF er det bedst fly man kan få for penge, for de fire fly til internationale missioner bliver da det eneste DK får råde til at sende ud i verdens brændpunkter.

• Anmeld

Anonymous

Jeg tør stadig ikke satse en flaske port.

Men jeg tror nu mere på generel fortrydelse og ikke tvivl om JSF.

For nu at gentage et tidligere argument i fald der skulle være journalister eller politikere der læser med.

Mellem 15 og 20 mia i anskaffelse, er hele materielbudgettet i mellem 6 og 8 år. Er det i øvrigt med eller uden ammunition og andet til behør?

Det vil sige 7 år hvor søværn og hær ikke kan anskaffe så meget som en lille bitte gummibåd eller en pansret lastbil der er gået tabt. Er det realistisk?

Det er en simpel relevant politisk overvejelse som kan klares på et enkelt møde i forsvarsudvalget - helt uden hjælp af en projektorganisation og militære anbefalinger.

Bid mærke i at det sidste forsvarsforlig ikke indeholder en materielskitse, men i stedet sendte materielprioriteringerne til hjørnspark i forsvaret.

Bevares Boeing, LM eller SAAB tilbyder sikkert gerne en handy lille afbetalingsordning. Men jeg kan ikke se hvordan man inden for det nuværrende budget kan omprioritere eller spare op til kampfly.

Norge har altid regnet med financiering "uden for rammen" og det er kulden fra det spøgelse du mærker nu.

Cphmoose

• Anmeld

Anker Steen Sørensen

Gates fyrer JSF chef.
Jeg anbefaler fortsat: Fly-before-buy