Modstanderne sætter sig på kampfly-debatten

Lørdag skrev den venstreorienterede kommentator Lars Trier Mogensen et debatindlæg i Information og på information.dk. Et indlæg med langt færre faktuelle fejl og uden de mange udokumenterede påstande, som et tidligere indlæg fra Politikens chefredaktør Bo Lidegaard var spækket med. Men et indlæg der, ligesom Lidegaards, argumenterede hårdt for at vi slet ikke bør købe kampfly.

Her på nytkampfly.dk er vi som bekendt hverken for eller imod indkøbet. Vi vil på vegne af alle skatteydere bare sikre os, at vi foretager valget på et oplyst grundlag, nu hvor et massivt politisk flertal går ind for indkøbet.

Så derfor vil vi afholde os fra at gå i klinch med Trier Mogensen og komme med en replik i Informations spalter. I Lidegaards tilfælde kom vi kun med et modsvar for at rette op på den pejlerække af udokumenterede påstande og faktuelle fejl, som chefredaktøren i stor stil havde krydret sit indlæg med.

Login