Mekaniker-brev har øget sandsynligheden for typevalg i år

Sidste uges meget omtalte brev fra F-16 mekanikerne til politikerne og den efterfølgende debat, har øget sandsynligheden for at partierne bag forsvarsforliget inden årets udgang har sat navn på det fly, som de mener skal være Danmarks nye kampfly.

Det har nemlig tydeliggjort, at der er behov her og nu for at få indkøbt nye fly. I hvert fald hvis Forsvaret skal kunne leve op til politikernes ønsker om internationale udsendelser af kampfly i årene fremover. Nødråbet viser sort på hvidt, at der er behov for at få indkøbt nye kampfly nu, hvis vi gerne vil opretholde den nuværende kapacitet. Vælger vi - hvilket jeg tror er meget lidt sandsynligt - at udskyde indkøbet igen, igen, så kan vi næsten ikke undgå at stå i en situation, hvor vi måske kun vil have 15 eller færre operative kampfly. Lidt afhængig af hvor længe vi udskyder indkøbet, så vil det nok ramme os omkring 2022 - 2026. Og så vil vi være begrænset til næsten kun at kunne lave air policing af eget luftrum. Og det er der i hvert fald i øjeblikket ikke den store politiske stemning for.

En seriøs politisk reaktion på brevet fra mekanikerne vil derfor være at få valgt det nye fly i år.

Login

  • Anmeld

    Esben

    Fra Jyllands-posten 05.aug: Minister: Valg af kampfly bliver afgjort i efteråret

    http://jyllands-posten.dk/politik/ECE7910534/Minister-Valg-af-kampfly-bliver-afgjort-i-efter%C3%A5ret/

  • Anmeld

    Lars-Henrik Arvedsen

    Claes Kastholm Hansen:

    Alle seriøse partier er enige med Politiforbundet i, at det nuværende terrorberedskab er kommet for at blive, og at der således er brug for mange flere politifolk. Med politiforliget fra 2011 vedtog SR-regeringen sammen med blå blok at spare 600 politifolk væk. Det tager mindst fire år at uddanne nye betjente. Alle seriøse partier er enige om, at der er et alvorligt trusselsbillede i Østersøregionen og Arktis. Ved forsvarsforliget i 2004 nedlagde man ubådsvåbenet. Derfor kan man i dag ikke udføre nødvendige rekognonsceringsopgaver. Det tager 10-15 år at opbygge et nyt ubådsvåben. Ved forsvarsforliget i 2010 reducerede man kraftigt antallet af kampvogne, skibe og operative kampfly. Ved forsvarsforliget i 2013 skar man forsvarsbudgettet ned med 2,7 mia. kr. Hverken ved politiforliget eller forsvarsforligene har det manglet på sagkyndige advarsler. Nu opdager politikerne, at vi mangler politifolk, og at Forsvaret hverken kan løse de internationale opgaver eller de territoriale. Man kan herefter fastslå, at det bærende langsigtede princip for Folketingets arbejde er: hov!

  • Anmeld

    Jesper Fischer

    Danmark har malet sig selv op i et hjørne ved at deltage I F-35 projektet fra starten. Det er nu svært at vælge et andet kampfly end F-35, selvom et mere fornuftigt valg på mange måder ville være at vælge Eurofighter eller måske halvt af hver??F-35 + Eurofighter?? Hvilket flytype egner sig bedst under de ekstreme vejforhold på Grønland??

  • Anmeld

    Band Bulle

    Til Arktis er det vel den tomotorede superhornet der står stærkest (selvom gripen og f16 på åbenbart næsten magisk vis flyver rundt i det nordlige Skandinavien), men er typevalget ikke for længst afgjort?

    Skulle vi gøre en positiv forskel for alliancepartnerne i den nuværende krig købte vi stort ind af de snart skrottede A10ere og tilbød CAS til alle de udsendte soldater. En 10-20 refurbede F16 til air-policing herhjemme.

  • Anmeld

    Lars-Henrik Arvedsen

    @ Jesper Fischer

    Du har helt ret med "hjørnet" - Det man ofte glemmer er at beslutninger bliver truffet ud fra det bedste skøn på den tid de blive taget - Og tilslutningen til F-35 i 1997 blev taget ud fra den viden man havde da.

    Men i dag kan man ind imellem godt tvivle. MEN vi har særdeles gode erfaringer fra EPAF samarbejdet med de nære allierede, og US som medspiller, og det kan vi også få i fremtiden (uden det samarbejde havde vi ikke haft relevante F-16 i dag) - Det eneste alternativ må være Typhoon, specielt med de seneste opdateringer, men det vil nok ikke være relevant i samme årrække, og koster næsten det samme.