Regeringen vil sikre bæredygtigt landbrug gennem EU

Claus Iversen
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Spørger: Torben Hansen (S)
Fremsat 4/10-02, besvaret 9/10-02.
Spørgsmål: "Er det med baggrund i det meget omfattende iltsvind i de danske farvande ministerens opfattelse, at landbrugsproduktionen for nuværende er bæredygtig?"
Spørgsmål og debat begynder:
Torben Hansen (S):
Regeringen er kommet med en bæredygtighedsstrategi for
Danmark her i juni 2002, og den tager selvfølgelig
udgangspunkt i hele Brundtlandskommissionens opfattelse af,
hvad bæredygtighed er. Der står »bæredygtig« defineret som en
udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden
at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde
deres behov i fare.
På baggrund af det og på baggrund af det iltsvind, vi
har hørt lidt om de seneste fem kvarter, går mit spørgsmål
kort og godt på: Er det med baggrund i det meget omfattende
iltsvind i de danske farvande ministerens opfattelse, at
landbrugsproduktionen for nærværende er bæredygtig?
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Landbruget er i fortsat udvikling, og regeringen arbejder
løbende på forhold, der kan gøre vores landbrugsproduktion i
Danmark bæredygtig.
I regeringens nationale strategi for bæredygtig
udvikling indgår, at regeringen vil fortsætte bestræbelserne
på at opnå en bæredygtig landbrugsproduktion gennem mål og
indsatser for såvel en økonomisk, social og miljømæssig
bæredygtig udvikling.
Bl.a. arbejder regeringen for, at tilskudsordninger,
herunder ordninger under Landdistriktsprogrammet, tilpasses
til mere helhedsorienterede indsatser, der skal lette
generationsskifte og fremme natur- og miljøhensyn,
fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø, kulturmiljø, dyrevelfærd og
den regionale udvikling og beskæftigelse i Danmark.
Regeringen arbejder i EU for overførsel af budgetmidler
fra den direkte støtte til landbruget til initiativer i
landdistrikterne og herunder miljø- og naturformål for dermed
at skabe et bedre grundlag for en bedre landbrugsproduktion.
Endvidere kan nævnes, som det fremgår af besvarelser af
spørgsmålene S 117-119, at regeringen og forligspartierne
netop er blevet enige om at igangsætte forberedelsen af det
faglige grundlag, som skal være udgangspunktet for drøftelsen
om Vandmiljøplan III. Og Vandmiljøplan III skal være med til
at udstikke rammerne for en bæredygtig landbrugsproduktion i
balance med natur og miljø.
Regeringen er optaget af en bæredygtig udvikling af
landbruget, og f.eks. er initiativer til reduktion af
ammoniakfordampningen fra landbruget nu implementeret i
lovgivningen, og der er lempet på regler for gylleseparation,
som forhåbentlig vil betyde, at vi får en bedre håndtering af
næringsstoffer i husdyrgødning.
Lad mig minde om, at den danske regulering af
kvælstofudvaskning fra landbruget fortsat er absolut førende
i EU. Kommissionen godkendte faktisk allerede i 1998 den
danske implementering af EU's nitratdirektiv, hvilket i
øvrigt kun er sket for Sverige.
Vi følger løbende op på Vandmiljøplan II-aftalen. I 2001
gennemførte forligspartierne en midtvejsevaluering og vedtog
en række opstramninger af gødningsreglerne og gjorde
mulighederne for at indgå aftaler om nye vådområder mere
fleksible. De næste skridt er slutevalueringen af
Vandmiljøplan II ved udgangen af 2003, hvor vi også vil
indlede forhandlinger om en Vandmiljøplan III.
Torben Hansen (S):
Jeg takker for miljøministerens svar, og jeg hører svaret
sådan, at ministeren sådan lidt indpakket rent faktisk siger,
at landbruget for nærværende ikke er bæredygtigt. Det er
sådan set et udmærket udgangspunkt for de kommende debatter,
også her om hele iltsvindsproblematikken.
Nu tager ministeren selv fat i bæredygtighedsstrategien
fra juni 2002, og der står jo bl.a. noget om, at forureneren
betaler. Det princip har regeringen knæsat i
bæredygtighedsstrategien fra juni 2002. Så kort og godt på
baggrund af det svar, på baggrund af de fire tidligere
spørgsmål: Hvilke overvejelser gør ministeren sig over det
faktum, at det er knæsat i regeringens
bæredygtighedsstrategi, at forureneren betaler? Hvilke
overvejelser gør ministeren sig i den anledning, når der ses
på iltsvindet og den erkendelse af, at landbruget for
nærværende ikke er bæredygtigt? Hvilke overvejelser gør
ministeren sig om forureneren betaler-princippet?
Kl. 14.40
Den fg. formand (Grete Schødts):
Hr. Keld Albrechtsen som medspørger.
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg lyttede, ligesom hr. Torben Hansen, meget omhyggeligt
efter, om ministeren rent faktisk mener, at dansk landbrug i
dag er bæredygtigt eller ej. Det er muligt, det håber jeg da,
at hr. Torben Hansen har hørt rigtigt, og jeg håber, at
ministeren vil svare helt enkelt og konkret på det spørgsmål,
der er stillet, og som jo er ret afgørende for, hvordan vi
bedømmer situationen. Er dansk landbrug bæredygtigt?
Efter min opfattelse er svaret i dag et klart nej. Det
er også på baggrund af, at oven i alle de problemer, som vi
har været inde på med iltsvindet, så har det vist sig, at
forureningen med giftstoffer, sprøjtemiddelrester fra
landbruget, medfører stærkt stigende koncentrationer i vores
drikkevand med bl.a. det resultat, at en række private brønde
må lukke.
Samlet set må det føre til den bedømmelse, at det danske
landbrug er meget langt fra at være bæredygtigt, og jeg vil
gerne bede ministeren svare meget præcist på, om han er enig
i den bedømmelse.
Den fg. formand (Grete Schødts):
Fru Pernille Blach Hansen som medspørger.
Pernille Blach Hansen (S):
Nu har vi jo indtil videre haft en stor diskussion om
vandmiljø, iltsvind og landbrugets rolle. Derfor vil jeg
gerne spørge miljøministeren, som jo tidligere i dag har
oplyst, at landbruget står for 80 pct. af kvælstofudledningen
til fjorde, kyster og bælter: Mener ministeren set i lyset
heraf, at det er foreneligt med et bæredygtigt erhverv, at
man står for så stor en udledning af kvælstof til farvande,
som efterfølgende bliver meget hårdt ramt af iltsvind?
Jørn Jespersen (SF):
Det kræver jo ikke megen observationsevne, når man kigger på
iltsvind og på forurening af vores grundvand med pesticider,
at se, at dansk landbrug er meget langt fra at være
bæredygtigt. Det, der bliver interessant, er, om regeringen
har en politik for at komme i retning af et mere bæredygtigt
landbrug. Derfor to helt konkrete spørgsmål:
Hvor stor en reduktion af kvælstofudledningen til vores
kystnære områder mener regeringen, der er brug for? Hvor stor
en reduktion?
Og det andet spørgsmål: Hvor mange svin mener
regeringen, der er plads til at producere i Danmark om året,
hvis vi skal have et bæredygtigt landbrug?
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg skal gerne bruge lejligheden til at kommentere nogle af
de spørgsmål, der har været igen, selv om jeg vil sige, at
det jo er en gentagelse af de samme spørgsmål.
Man kan være uenig med miljøministeren eller ej, men han
siger, at han gerne vil kende en række faktuelle forhold, han
vil gerne regne på nogle modeller, se på, hvordan de virker,
hvordan prioriteringerne skal være osv. Alligevel får man
spørgsmålet: Hvor mange procent er det lige, det skal ende
med?
Dybest set synes jeg, det er stærkt bekymrende, hvis det
var sådan, at man fik den oplevelse udeomkring, at det var
den måde, vi gjorde de her ting på. Altså uden at vide de
ting, uden at vide, hvordan de virker, uden at vide, hvordan
alle de ting, vi har sat i gang, kommer til at virke, siger
vi, at procenttallet er lige det.
Jeg forstår godt, at hr. Jørn Jespersen selvfølgelig
gerne vil efterspørge det - det er fair nok, sådan skal det
jo være - men jeg vil bare sige, at uanset hvor længe man
spørger her, får man ikke et procenttal fra ministeren på et
fuldstændig blankt grundlag - på et fuldstændig blankt
grundlag! Det må være op til nogle folketingsmedlemmer at
komme med sådan nogle procentsatser, og så er det jo det.
Hvis jeg skal komme med det, og det skal jeg nok gøre,
når vi kommer til at forholde os til, hvad der skal ske
omkring kvælstofudledningen, så bliver det på baggrund af
faktuel viden. Det faglige grundlag skal være i orden. Det er
nu engang den måde, jeg ser det på, og andre kan jo være
uenige.
Så vil jeg bare sige til hr. Keld Albrechtsen, at man jo
er nødt til at høre hele svaret for ligesom at komme i den
rette stemning.
Hr. Keld Albrechtsen holdt et langt indlæg, som jeg som
altid lyttede til med fornøjelse, for hr. Keld Albrechtsen er
en god indlægsholder. Jeg har altid haft stor fornøjelse af
at diskutere med hr. Keld Albrechtsen, så den kvittering vil
jeg gerne sende.
Men jeg sagde faktisk, hvis jeg lige må læse det op
igen:
Regeringen arbejder i EU for overførsel af budgetmidler
fra den direkte støtte til landbruget til initiativer i
landdistrikterne og herunder miljø- og naturformål - og det
kan jo læses bagefter også - for dermed at skabe et bedre
grundlag for en bæredygtig landbrugsproduktion.
Jeg tror godt, hr. Keld Albrechtsen ved, hvad ministeren
har svaret her.
Kl. 14.45
Torben Hansen (S):
Der er jo kommet temmelig mange, på trods af at ministeren
måske har lidt svært ved det, faktuelle oplysninger på bordet
her i de seneste fem kvarter. Nogle af dem kan man jo, som
andre har sagt, forvisse sig om bare ved at gå en tur ud til
vandet.
Men mit spørgsmål gik i al sin korthed på: Nu har
regeringen knæsat princippet om, at forureneren betaler. Det
har man knæsat i bæredygtighedsstrategien fra 2002, som er
regeringens bæredygtighedsstrategi. Man har selv markeret, at
det er regeringens princip. Vil forureneren
betaler-princippet også komme til at gælde, både når vi taler
hele iltsvindsproblematikken, kvælstofudledningen i forhold
til landbruget, og når vi skal have landbruget gjort
bæredygtigt? Jeg har endnu ikke hørt ministeren gendrive min
opfattelse af ministerens svar, nemlig at ministerens svar
gik på, at landbruget for nærværende ikke er bæredygtigt.
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg takker ministeren for svaret og kan også kvittere med at
sige, at jeg skam også har meget fornøjelse af at diskutere
med ministeren.
Jeg må jo vælge at tolke svaret sådan, at vi er enige
om, at dansk landbrug i dag ikke er bæredygtigt, og det er
det, der skal gøres noget ved.
Så havde hr. Jørn Jespersen et spørgsmål, som jeg godt
vil følge op på. Nu siger ministeren, at vi ikke får en
procent i dag. O.k., men ministeren er vel enig i, at hvis vi
skal undgå en situation med iltsvind som den, vi havde her i
sommer og stadig væk har til næste år, må der sættes en
indsats ind øjeblikkelig. Det bliver så ikke den endelige
procent, men det bliver en procent så langt, som det
overhovedet kan nås her og nu.
Og så vil jeg godt spørge ministeren: Er ministeren enig
i det synspunkt, at vi tager fat her og nu med en så stor
en reduktion i efterårs- og forårssæsonen, som det
overhovedet kan lade sig gøre at gennemføre teknisk og
juridisk og økonomisk? Er ministeren enig i det, for hvis
ministeren er enig i det, så kan vi hurtigt holde et møde,
hvor vi kan regne procenter.
Jørn Jespersen (SF):
Der er noget karakteristisk ved at have miljøministeren i
spørgetid, og det er, at der kommer langt flere faktuelle
oplysninger på bordet via spørgsmålene, end der gør via
svarene.
Der er jo ingen her, der har nægtet, at vi skal have
faktuelle oplysninger og faglig viden som baggrund. Men det,
der er hele pointen, og som det på trods af halvanden times
diskussion ikke er gået op for miljøministeren, er, at vi er
en hel del, der mener, at der er tale om en
katastrofesituation i de danske farvande. I
katastrofesituationer plejer man at yde førstehjælp, og så
kan man lave resten af behandlingsplanen efterfølgende.
Men her, når det drejer sig om miljøet, vil den
borgerlige regering ingen førstehjælp lave, fordi der mangler
den store genopretningsplan, som skal finde sted om lang tid.
Det er godt, at det princip ikke finder anvendelse inden for
sundhedsvæsenet, fordi så ville der gå mange liv til spilde.
Konklusionen er ikke, som ministeren var inde på, at
befolkningen ikke får noget ud af denne debat. Miljøet får
desværre ikke noget ud af den, men befolkningen får det
udbytte af debatten, at når man har en borgerlig regering med
Venstre på miljøministerposten, så bliver der intet gjort i
forhold til landets største miljøkatastrofe.
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg hører, at hr. Jørn Jespersen gør sig store anstrengelser
for ligesom at se, om man da ikke kan placere denne regering
på et andet sted, end alle godt ved at den er, men det kan
hr. Jørn Jespersen ikke.
Hvis man går tilbage til det store iltsvind, virkelig
voldsomme iltsvind, vi havde - fru Pernille Blach Hansen var
måske ikke i Folketinget på det tidspunkt, men det vil
ministre fra de to daværende regeringspartier jo kunne
bekræfte - så var det præcis, hvad der skete i 1997. Det
tankevækkende for dem, der måske har en historisk interesse i
det her, er, at hvis man vil gå tilbage og læse på, hvad der
skete i 1997, vil man se, at i september 1997 fik man
nøjagtig den oplevelse, at det var et af de værste iltsvind,
vi havde set, og derefter kom så Vandmiljøplan II i 1998.
Kl. 14.50
Nu har vi været samlet, og jeg føler næsten, at nogle
herinde siger, at de ikke er så glade ved, at de har været
samlet og lavet det her, for nu kom det iltsvind lige. Hvis
vi går 4-5 måneder tilbage, så fik vi meldingerne om, at det
faktisk begyndte at gå bedre. Kan I huske det? Det er 4-5
måneder siden, at vi begyndte at få meldinger om, at det
ligesom begyndte at gå bedre. Og så kom iltsvindet her.
Jeg kan næsten ikke opleve det anderledes, end at der nu
sidder nogle politikere, der siger: Ih, hvor ærgerligt. Vi
skulle ikke have skibet os ind i det og begyndt at lægge en
plan. Men sådan er det jo med langsigtet planlægning. Det er
fyldt med seriøsitet. Og så er det ikke nemt bagefter at stå
nede i Folketingssalen og stille de billige og nemme
synspunkter.
Når jeg siger, de er billige, er det, fordi ingen kender
omkostningerne ved dem, og så kan man godt sige det, man
siger her. Men hvad er effekten? Hvad er økonomien i det? Vi
ved det ikke, og derfor synes jeg ikke, det er rimeligt at
sige, at ministeren da må foreslå nogle ting. Vi gør alt,
hvad vi kan. Vi har sat flere ting i gang, end der har været
før, og alligevel skal vi lytte til, at vi ikke rigtig vil
noget. Den holder altså ikke hjem.
Og så må jeg sige til hr. Torben Hansen, at man må gå
ind og kigge på, hvad det er for ting, vi netop har sat i
gang. Man får det til at lyde, som om det bare er en første
arbejdsgruppe. Men jeg har haft møde med de grønne
organisationer, og de var meget interesseret og ville gerne
med, fordi de følte, at her fik de da en mulighed for at
diskutere med os og komme med forslag.
Jeg kan nævne den første arbejdsgruppe om generelle
landsdækkende virkemidler til regulering af kvælstof- og
fosforbelastning - til regulering af kvælstof- og
fosforbelastning! - og så skal jeg alligevel få spørgsmålet:
Er det sådan, at man vil gå ind og regulere
kvælstofbelastningen?
Hvorfor skulle vi ellers nedsætte en gruppe sammen, der
netop arbejder med det? Arbejdsgruppen skal analysere og
præsentere modeller for en mere enkel og effektiv regulering
af landbrugets tab af næringsstoffer. Det er det, de skal
komme med. Og det skal være modeller, hvor landmanden i
større grad får incitamenter til at minimere tabet af
næringsstoffer for bedriften. Det er præcis det, vi alle
sammen gerne vil have, men man vil ikke gerne indrømme, at
det er den aftale, vi har lavet.
Torben Hansen (S):
Der er enkelte pædagoger, der en gang imellem siger - ganske
fejlagtigt, mener jeg for øvrigt - at gentagelse er al
lærdoms moder. Men jeg vil alligevel gøre forsøget denne ene
gang over for ministeren.
1. Iltsvindet i 1997 bliver nævnt. Det er blevet sagt
mange gange i løbet af i dag. Men i 1997 var der rent faktisk
også en debat om at skærpe målsætningerne i den daværende
Vandmiljøplan, men da var Venstre lodret imod.
2. Jeg vil gerne for tredje gang stille et spørgsmål
om forureneren betaler-princippet - forureneren
betaler-princippet, som er knæsat i regeringens
bæredygtighedsstrategi. Det er endda knæsat på side 45, hvis
ministeren vil finde det, eller også vil jeg gerne vise ham
det, og det er endda også fremhævet. Men kort og godt: Hvilke
overvejelser gør ministeren sig om landbruget og iltsvindet
i forhold til forureneren betaler-princippet? Er ministeren
parat til at lade landbruget betale deres del af regningen
for det her iltsvind?
Pernille Blach Hansen (S):
Jeg synes, det er meget tydeligt, at vi har en miljøminister,
der ikke lader sig påvirke af virkeligheden, på trods af at
vi hver eneste dag får nye beviser for et meget alvorligt,
katastrofalt iltsvind i de danske farvande med døde fisk og
masser af problemer til havs. Ministeren har ingen nye mål,
ingen nye midler, ingen undersøgelser, men en oftere
afrapportering. Vi må vel konkludere, at vi har en
miljøminister uden en miljøpolitik, men hvor det bare går ud
på at nedsætte nogle arbejdsgrupper.
Man får jo fornemmelsen af, at fordi det her handler om
landbruget, så lider miljøministeren og Venstre af
berøringsangst. Man vil ikke stille nye krav til landbruget,
fordi det jo er vennerne. Det ved vi godt. Vi ved godt, at
Venstre er bøndernes parti. Men derfor vil jeg alligevel
gerne spørge, om miljøministeren ikke på baggrund af de
seneste ugers alvorlige iltsvind har et mål om at nedsætte
landbrugets forurening med kvælstof? Så kan vi komme tilbage
til teknikken, men lad os nu bare holde os til politikken.
Vil regeringen stille øgede krav til landbruget? Ja eller
nej. Procenter vender vi tilbage til. Det behøver ministeren
slet ikke at gentage. Vil man stille øgede krav til
landbruget? Ja eller nej.
Margrete Auken (SF):
Det er blot et supplement til det fra en, der dengang sad
lidt mere udefra og kunne følge diskussionen.
Jeg mener virkelig, at man efter 1997, som det også blev
sagt af hr. Torben Hansen, i hvert fald fra SF's side
forlangte skærpede målsætninger, og at Venstre, da
Vandmiljøplan II i 1999 skulle evalueres, sagde, at det ville
de ikke.
Kl. 14.55
Så virker det da en anelse hyklerisk, at man nu siger,
at man ikke gjorde noget dengang, da det lige præcis var hr.
Hans Christian Schmidt, som han dengang gik under betegnelsen
for i salen, der modsatte sig, at man gjorde noget.
Jeg vil gerne spørge miljøministeren, om han kan huske
hr. Hans Christian Schmidts aktiviteter fra dengang?
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg er selvfølgelig ked af, at det ikke var muligt for fru
Margrete Auken at være i salen, mens jeg svarede på
spørgsmålet, så det vil jeg selvfølgelig gerne gøre igen.
Sådan er det jo, og det gør jeg gerne.
Jeg vil gerne sige igen: Ja, vi sad og forhandlede, og
jeg kan bekræfte, at fru Margrete Auken ikke var der, det var
hr. Hans Christian Schmidt i stedet for. I den diskussion, vi
havde dér, indgik mange elementer. Der indgik f.eks. også et
element om, at vi ikke kunne få våde enge nok, fordi den sum,
der var afsat til det, og som man kunne give pr. hektar, ikke
var god nok. Også det diskuterede vi. Der var mange ting, der
blev diskuteret ved den lejlighed, også det.
Man sagde så fra nogle partiers side og fra andre
partiers side, at det var en prioritering af forskellige
ting, som man ønskede at fremme. Og det var en af de ting,
hvor man sagde, at man gerne ville se, hvordan de ting kunne
få lov til at udvikle sig, inden man gik videre.
Jeg vil så bare sige til hr. Torben Hansen med hensyn
til, at gentagen er al lærdommens moder, at jeg fra min gamle
profession som lærer kender én ting, der virker, og det er at
høre efter første gang.
Jeg har svaret præcis på de her ting. Jeg har næsten på
fornemmelsen, at hr. Torben Hansen er en lille smule ærgerlig
over, at det var det, miljøministeren svarede. Det skulle
helst have været lidt andet, men det var det altså ikke. Og
jeg skal gerne sige citere fra det næste afsnit for hr.
Torben Hansen:
»Regeringen er optaget af en bæredygtig udvikling af
landbruget, og f.eks. er initiativer til reduktion af
amoniakfordampningen fra landbruget nu implementeret i
landbruget ...«.
Vi har lavet det! Men hr. Torben Hansen bliver ved med
at sige, at ministeren da må give flere oplysninger. Jamen
vi har implementeret det i lovgivningen. Jeg skal ikke sige,
hvem der ikke havde og hvordan og hvorledes, jeg siger bare,
at det har vi, og at regler for gylleseparation er lempet,
hvilket forhåbentlig betyder, at vi får en bedre håndtering
af næringsstoffer til husdyrgødning.
Jeg synes, vi skal lade være med at tale os væk fra
hinanden, det er heller ikke muligt. Og hvis det nu er et
enkelt godt svar, som hr. Torben Hansen er nødt til at
acceptere, går det så ikke an? Lad os nu få en god debat
om vandmiljøet, og den får vi, og det ved vi alle sammen
godt, for vi har aftalt tids- og handlingsplanen.
Torben Hansen (S):
Jamen jeg vil da endnu en gang gerne takke for ministerens
svar. Og så vil jeg spørge for fjerde gang, om det knæsatte
princip om, at forureneren betaler i regeringens
bæredygtighedsstrategi i forhold til det helt aktuelle emne,
vi nu har diskuteret i små to timer, betyder, at
miljøministeren er parat til at sende regningen derhen, hvor
den rettelig hører hjemme, nemlig ikke hos samfundet og
skatteborgeren, men hos landbruget.
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg synes også, vi har haft en god debat i den knap halvanden
time, vi har diskuteret det her, og det fortjener det fuldt
ud. Vi får også en forespørgselsdebat den 24. oktober, som
hr. Keld Albrechtsen har sørget for. Den ser jeg frem til.
Det synes jeg er fint.
Jeg vil bare sige til hr. Torben Hansen, at hr. Torben
Hansens parti har været med til at bestille et arbejde om
en gennemgang af virkemidler i en regionalbaseret beskyttelse
af vandmiljø mod kvælstof og fosfor.
Og nu kommer det:
Arbejdet i den her gruppe hænger bl.a. sammen med, at
regeringen forbereder en implementering af EU's
vandrammedirektiv.
Det kommer altså nu. Vi skal ind og kigge på det. Og
hvad går det ud på?
Ja, heri indgår, at vi skal se nærmere på målsætning for
det enkelte vandområde og på baggrund heraf vurdere den
maksimalt tilladelige tilførsel af kvælstof og fosfor, og der
skal udarbejdes indsatsplaner, der skal sikre, at man opnår
de fastsatte målsætninger på den økonomisk mest effektive
måde. I det arbejde indgår, at vi som et supplement til de
generelle modeller også skal have modeller for relevante
regionale virkemidler.
Alt er sat i gang. Jeg beder bare om, at hr. Torben
Hansen forstår, at det er meget mere spændende, for mig i
hvert fald, at vi handler på baggrund af faktuel viden end på
gætterier. Og den debat i dag har jo netop ikke handlet om,
om man vil gøre noget ved det iltsvind, der er derude. Det,
der er beskeden til alle, er, at alle vil gøre noget ved
iltsvindet. Det håber jeg i hvert fald vil vise sig.
Det, diskussionen kører på, er, om man kan gøre det
meget hurtigt med et fingerknips, eller om man på baggrund af
faktuel viden er nødt til at beslutte sig for, hvad der skal
gøres.
Kl. 15.00
Og jeg tror faktisk, at de fleste borgere godt ved, når
de kigger ud over iltsvindet, at det ikke er noget, man bare
lige kan løse sådan, for så ville der da forhåbentlig være
nogen, der havde gjort det før.
Nej, vi ved, det er det lange seje træk, og lad os nu
vise, at det kan vi godt, og det tror jeg på. Lad os få de
her ting på banen, lad os gøre alle de ting, vi har igangsat
her, og lad os så bagefter vurdere, hvilke prioriteringer,
hvilke virkemidler, hvilke virkninger det er, vi ønsker os.
Så tager vi en fælles beslutning, og jeg er sikker på, at så
når vi også et godt resultat sammen.
Hermed sluttede spørgsmålet.