Certificeringskrav afskrækker sælgere af pansrede patruljekøretøjer

Ikke mindre end 18 køretøjsproducenter fra hele verden deltog i sidste uge i et informationsmøde hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse om det forestående indkøb af mindst 36 pansrede patruljekøretøjer. Senest på tirsdag skal producenterne tilkendegive, om de er interesseret i at deltage i konkurrencen, hvor man først vil prækvalificere fem producenter og siden reducere feltet til tre producenter, hvis køretøjer skal gennemgå en 2-3 måneder lang test.

Det er dog usikkert hvor mange af de 18 køretøjsproducenter, der ender med at ville deltage i konkurrencen. For flere af kravene i udbudsmaterialet giver bekymrede panderynker hos producenterne.

For det første kan producenterne risikere at skulle bruge hvad der svarer til 10 procent af anskaffelsesprisen på at lave de krævede certificeringer af køretøjerne, deltage i testen og udarbejde tilbudsmaterialet. Danskerne kræver nemlig den nyeste certificering af beskyttelsesniveauet - at køretøjet overholder de nyeste såkaldte STANAG-standarder. Problemet er blot, at de fleste producenter kun har certificeret køretøjerne til ældre STANAG-standarder. Så de kan blive tvunget til at bruge 10-20 mio. kroner på at få certificeret køretøjerne, da der blandt andet skal sprænges køretøjer i luften og enkeltkomponenter skal stresstestes og på andre måder afprøves.

Login

  • Anmeld

    Lars-Henrik Arvedsen

    Gad vide hvad ministeriet har gang i. Først beslutter forsvarsudvalget at skibsvedligehold skal holdes hjemme, og nu beslutter man alligevel at fortsætte EU-udbud.
    http://maritimedanmark.dk/?Id=28564

    Og nu dette certificerings haløj - Man gør det ikke nemt for sig selv. Men det er sikkert logik for ministeriets regnearksdrenge.

  • Anmeld

    Tom Petersen

    Mercedes Military vehichles har den nyligt LAPV GD 6X6 til Australien solgte i stort (over 100) stykantal. Og med det store reservedelslager og gode kendskab til den 30 årige GD succes, er det kanske et bud- ved ikke ?
    tom.p

  • Anmeld

    Simon Petersen

    Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår vinklen i artiklen.

    Som tidlgere officer i hæren oplever jeg det som positivt at 1) forsvaret stiller krav om at de nye køretøjer lever op til de nyeste standarder for beskyttelse og 2) stiller krav om at leverandørerne leverer dokumentation for at de lever op til kravene, så vi ikke riskerer at købe katten i sækken.

  • Anmeld

    Christian

    For producenterne må der da også ligge en fordel i at have et produkt der er certificeret efter de nyeste standarder.

  • Anmeld

    Gråskæg

    Prøv at se den australsk byggede Thales HAWKEI. Australien har bestilt et stort antal i forskellige konfigurationer.
    Hvis vi kan nære os for at ville have for mange fingeraftryk på dem, så kan vi måske få nogle nye køretøjer til en rimelig pris.
    Der skal naturligvis sæder i fra JANY i Frøstrup, så der er plads, både med og uden fragvest.

    Gråskæg

  • Anmeld

    Oliver

    Endnu et forsøg fra FMI på at styre en proces ved at stille krav som reelt ikke har nogen betydning. Den ældre version af kravene er de samme. FMI håber at der er mange producenter ikke vil lave en så voldsom investering for latterlige 36 køretøjer. Kunne det være at man prøvede igen at favorisere General Dynamics Mowag, således man igen køber et køretøj som ingen andre bruger?

  • Anmeld

    Halken

    Uden mere kendskab til området, er det svært at udtale sig sikkert om det. Er det kun småjusteringer der har været til standarderne, så vil de fleste producenter ikke lave destruktive tests for en ordre på 30-40 stykker, og slet ikke nede på 2-3 stykker, som jeg forstår at de forlanger for specialkøretøjerne. Ud fra et rent økonomisk perspektiv er producenten nød til at lægge prisen for det destruerede køretøj oven i prisen for de andre. Det er jo ikke nogen gavebod producenterne driver. Så medmindre at producenten allerede har planlagt at lave den model og teste den efter de nye standarder, så tyder det på at det ikke kommer til at ske.
    Man er altså nød til at skrive udbuddet sådan at man får en vis mængde af producenter med, for de danske styktal er simpelthen ikke store nok til at trække ret mange ekstraomkostninger. Så man skal sørge for at udbuddet er skrevet med krav så man får hyldevarerne med, og ikke en eller anden one-off.

    US har lige afholdt konkurrence på Joint Light Tactical Vehicle og det var det måske værd at kigge på, men der er sikkert også andre lande som er i markedet.

  • Anmeld

    Henrik Ø

    Det vil da være oplagt, at den slags krav og certifikater var en del af en NATO certificering. Så kunne det enkelte land blot ligge sig fast på hvilket niveau behov og penge række til og så ville man kunne se hvilke producenter der er kvalificerede. Det ville være en fordel for både producenter og lande.

  • Anmeld

    jan nielsen

    @Tom Petersen Mercedes opfylder ikke kravet på 4a/4b i mine beskyttelse. Og Mercedes er da et godt køretøj; men vi har haft mange problemer med dårlige gearkasser, ineffektive bremser, og meget hurtigt slidtage af stræberarmsbøsninger

  • Anmeld

    Oliver

    Der er et STANAG krav. Se 4569. Dog er der med 3-5 års mellemrum opdateringer af denne. Den beskriver også hvorledes man tester. Normalt lader Indkøbere de sidste to versioner være gældende. Det burde også være tilfældet her, da opdateringen lige er sket. Hvis man reelt vil have nogle at vælge mellem, så bør man lade de to sidste versioner være gyldige.

  • Anmeld

    Tumms

    Link til Mercedes nye LAPV 6.X and 7.X. Måske en af disse kunne være interessant for DK ? Umiddelbart nok ikke så meget 6.X, der er baseret på den gamle velkendte GD. Men 7.X - er derimod baseret på den større og mere robuste Unimog... Ulempe = Dog kun med Level 3 beskyttelse.

    http://www.fastcompany.com/1655035/mercedes-benzs-latest-protection-class-armored-vehicles