Aktører: Danmark har potentialet til at gøre en forskel på Natos maritime område
Danmark har stærke maritime kompetencer at byde ind med til vores Nato-allierede. Men det kræver, at der søsættes politiske initiativer, skriver Lars Bo Larsen, Jenny Braat og Henrik Bindslev.
Lars Bo Larsen
Direktør, Nationalt Forsvarsteknologisk CenterJenny N. Braat
Adm. direktør, Danske Maritime, næstformand, Den Danske Maritime FondHenrik Bindslev
Dekan, Det Tekniske Fakultet, SDU, formand for SDU’s Forsknings- og Innovationsråd, bestyrelsesmedlemVerden er blevet et markant farligere sted de seneste 5-10 år. Det gælder i Europa, og det gælder globalt. For eksempel i Asien, hvor Kinas vækst har igangsat et oprustningskapløb, især inden for flåden.
Kina har sat deres enorme statsejede værftsindustri på arbejde og har i dag en større flåde end den amerikanske. Dette gælder også for Rusland og Nordkorea.
Den kommercielle udflytning af produktion til Asien viser nu sin bagside i en sikkerhedspolitisk kontekst. Under Anden Verdenskrig kaldte Roosevelt USA's evne til at ud-producere sin modpart for ”demokratiets arsenal”. Det fik afgørende betydning for krigens udfald.
Autokratiets arsenal
I Europa og USA er de produktionstekniske kompetencer – specielt inden for design og produktion af militærskibe – imidlertid blevet udhulet.
Der designes og bygges ganske enkelt med for lille frekvens. Det er et problem, når potentielle modstandere har etableret ”autokratiets arsenal” og opruster på flådesiden.
Danmark har stærke maritime kompetencer at byde ind med til vores Nato-allierede
Lars Bo Larsen, Jenny Braat og Henrik Bindslev
Hhv. direktør, NFC, CEO, Danske Maritime og dekan, SDU
Det kræver en indsats at genetablere "demokratiets arsenal" på flådeområdet. De danske fregatter blev en af de største eksportsucceser på forsvarsområdet, fordi designet var innovativt og langtidsholdbart.
Nu står den stærke danske maritime industri klar til at løfte opgaven igen – som man har gjort i over 100 år.
Vi har i Danmark både erfaringen og det teknologiske fundament på tværs af designhuse, værfter og udstyrsproducenter til at give Søværnet et tiltrængt løft. Der mangler alene det politiske startskud.
Dansk føreposition
En forudsætning for, at Danmark kan bevare en førerposition, er et solidt forskningsfundament. For at medvirke til denne vigtige rammebetingelse er der i dette forår lanceret et nyt dansk Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC).
Alle danske universiteter og fem Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS’er) har fundet sammen og rækker hånden ud til dansk forsvar og deres nære partnere.
NFC er sat i verden for at hjælpe med til at skabe verdensledende kompetencer til brug for forsvaret og for dansk sikkerhed i bredeste forstand. Udgangspunktet er ofte civile kompetencer – for eksempel inden for det maritime, it, cyber, rum eller kvantefysik, som kan få militær anvendelse.
NFC vil styrke danske virksomheder og lede til stærkere internationale partnerskaber. Både inden for Nato og i samarbejde med EU.
Maritim sandkasse
På det maritime område kan Danmark qua vores store havområder og verdensledende kompetencer blive en sandkasse for at integrere alle typer af teknologier i den maritime sektor.
Blandt andet vil styrket it-anvendelse, overvågning og integration af systemer blive en væsentlig faktor i fremtidens forsvar af kongeriget.
Danmark har stærke maritime kompetencer at byde ind med til vores Nato-allierede. Men kompetencer, teknologi og solid forskning gør det ikke alene.
Det fulde potentiale udfoldes kun, hvis der også søsættes politiske initiativer, som løses i samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og forskningsinstitutioner.
Flådefartøjer fra øverste hylde
Vi skal prioritere udvikling, som øger industriens konkurrenceevne og forsyningssikkerhed – for eksempel gennem øget automation og livscyklusmodeller. Og så er det nødvendigt med kontinuitet.
På det maritime område har Danmark potentialet til at gøre en forskel
Lars Bo Larsen, Jenny Braat og Henrik Bindslev
Hhv. direktør, NFC, CEO, Danske Maritime og dekan, SDU
Etablering af ”demokratiets arsenal” kræver langsigtede investeringer i forskning, produkt- og produktionsudvikling samt – ikke mindst – de rette kompetencer. Investeringer, som hos den maritime industris virksomheder kun kan retfærdiggøres, hvis man kan vide sig sikker på, at den nationale efterspørgsel er langsigtet og ambitiøs.
Desuden skaber den høje grad af innovation og teknologiudvikling ringe i vandet. Vi skal ikke producere til dansk forsvar alene, selv om styrkelsen af dansk sikkerhed er åbenlyst vigtig.
Mange løsninger kan bruges både civilt og militært, så styrkelsen af Søværnet samtidig åbner mulighed for eksport af banebrydende danske løsninger og design.
Vi har tidligere bevist, at vi kan levere flådefartøjer fra øverste hylde – og eksporten er beviset på, at danske virksomheder er skarpe i produkter og pris.
Fremtidssikring af dansk viden
Eksport af forsvarsindustrielle løsninger er dog en svær disciplin, der ofte kræver politisk opbakning.
Sikkerhedspolitik, udenrigspolitik, erhvervspolitik og forskningspolitik skal samtænkes, hvis Danmark skal udfolde sit fulde potentiale og bidrage til at genetablere "demokratiets arsenal" i Nato.
På det maritime område har Danmark potentialet til at gøre en forskel. Hvis vi sammen udvikler nye produktsystemer og kombinerer det med finansieringspakker og tilsætter den rette udenrigspolitiske indpakning, kan virksomhederne, universiteterne og politikerne sammen skabe de løsninger, der styrker "demokratiets arsenal" i Nato, og som samtidig fremtidssikrer dansk viden og arbejdspladser.