Løkkes nye udenrigsstrategi vidner om, at han er en realpolitisk mester

Skiftet fra den seneste udenrigspolitiske strategi kan næsten ikke blive større. Da tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod i januar 2022 præsenterede Danmarks dengang nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, hed det første kapitel ”Værdidiplomati”. En diplomatisk tilgang der blev præsenteret således:

Man fornærmer ikke nogen ved at sige, at Løkke aldrig har været en specielt ideologisk politiker

Benny Damsgaard

"Danmark skal kaste sig stærkere ind i kampen for fælles spilleregler, demokratiske værdier og respekt for menneskerettighederne. Med hurtigere hjælp til demokrati- og menneskerettighedsforkæmperne på frontlinjerne. Ved at sige fra over for lande, også i Europa, der ikke respekterer fælles spilleregler og principper."

"Og ved at stå sammen med andre demokratier verden over i et stærkere forsvar for den demokratiske samfundsmodel."

Det er ikke specielt overraskende, at det udenrigspolitiske skifte fra værdi- til realpolitik er sket under netop Lars Løkke Rasmussen som udenrigsminister. Man fornærmer ikke nogen ved at sige, at Løkke aldrig har været en specielt ideologisk politiker.

Han har i hans tid som især statsminister endda udvist ganske betydelig holdningsmæssig fleksibilitet, hvis det er det, der skulle til, for at kunne holde på magten.

For eksempel har Løkke aldrig været en specielt stor høg på det udlændingepolitiske område. Til forskel fra sundhedsområdet har det aldrig rigtigt interesseret ham. Det har først og fremmest været et område, der kunne bruges taktisk til at sætte pres på især Socialdemokratiet. En strategi der også virkede for borgerlige regeringer i mange år.

Derfor havde Løkke som statsminister heller ikke det store problem med at lade Inger Støjberg foretage over 100 stramninger på udlændingeområdet. Og forsvare linjen hårdnakket hele vejen igennem. Burkaforbuddet blev for eksempel forsvaret med, at burkaer var ”kvindeundertrykkende og også en sikkerhedsrisiko”.

Alt det ændrede sig, da Løkke startede midterpartiet Moderaterne. Her blev det til et farvel til burkaforbud, til krav om håndtryk ved statsborgerskab og smykkelov. Blandt meget andet.

Går man endnu længere tilbage, kan mange nok huske den semantiske diskussion fra 2013, hvor daværende TV2-jounalistik, Knud Brix, grillede Løkke om forskellen mellem at skifte ”holdning” og skifte ”standpunkt”, efter at Venstre af taktiske årsager havde ændret position på en lang række spørgsmål efter 2011-valget.

Den nye strategi giver Løkke maksimal udenrigspolitisk handlefrihed

Benny Damsgaard

Danmarks nye linje giver mindelser om den gamle amerikanske udenrigspolitiske nestor, Henry Kissinger.

Kissinger, som stadig er aktiv på trods af, at han bliver 100 i slutningen af denne måned, har igennem de seneste godt 70 år været en af de fremmeste fortalere for den realpolitikeskole.

I korte træk går realpolitik ud på at føre udenrigspolitik baseret på de givne omstændigheder og faktorer – frem for at følge eksplicitte ideologiske forestillinger eller moralske og etiske præmisser.

Kort sagt "pragmatisk idealisme", som Løkke har sammenfattet den nye strategi. Og meget langt fra den sidste strategis "værdidiplomati".

Kissingers realpolitiske linje var blandt andet baggrunden for, at USA genetablerede forholdet til Kina i 1972 under præsident Nixon, som ellers var kendt for at være en antikommunistisk høg. Resultatet blev et styrket USA og øgede spændinger internt i den kommunistiske blok.

Kissinger var for øvrigt i hans tidligere karriere kendt for personligt at være ganske fleksibel, hvis det kunne gavne. Efter at havde støttet Nelson Rockefeller ved primærvalgene i 1960, 1964 og 1968, skiftede han til Nixon-kampagnen, efter at Nixon havde vundet primærvalget det år.

Et klogt skift. Han blev senere belønnet med posten som national sikkerhedsrådgiver og senere også udenrigsminister.

I forhold til den nye danske strategi, er det værd at tage med, at den nye strategi også er en strategi, som giver Løkke maksimal udenrigspolitisk handlefrihed.

Fremover er linjen den, som Løkke mener gavner Danmark. Væk er snærende værdier og restriktioner. En tilgang vi senest så demonstreret under sagen om våbeneksport til Saudi-Arabien.

Om Løkke og hans rådgivere i udenrigsministeriet har haft gamle Kissinger i tankerne, da de skrev den nye strategi, kan man kun gisne om. Hævet over enhver tvivl er dog, at realpolitikken er tilbage for fuld kraft. Som det så ofte sker for småstater som Danmark.

Og i den realpolitiske verden er det svært at få øje på en mere kvalificeret udenrigsminister end Løkke.