Alternativet: Brug den militære guldkrukke på reelle udfordringer

Af Rasmus Nordqvist (ALT)
Forsvarsordfører 

Det er lidt et paradoks, men jeg oplever, at når vi taler om at bruge penge på militær, så er guldkrukkerne uendeligt dybe. Når vi så taler om at skulle løse de reelle udfordringer, vi står over for, som for eksempel klimakrisen, den ekstreme ulighed samt manglen på demokrati og menneskerettigheder, så er perspektivet anderledes.

Her må det ofte ikke koste noget, eller i hvert fald kun ganske lidt, og vi har i hvert fald ikke nogen pengetræer at høste fra. Og så skal vi jo heller ikke ville for meget på én gang.

Tal fra 2018 viser, at de globale militærudgifter var 12,129 billioner kroner. Altså 12.129.000.000.000 kroner. Det er et svimlende tal. Tænk, at vi verden over prioriterer så mange penge til ikke blot den selvfølgelige sikkerhed som efterretninger og nødvendige militære tiltag, men også konflikt, død, konfrontationer og angreb. 

Kampen mod terror kan ikke vindes militært. Punktum.

Rasmus Nordqvist (ALT)
Forsvarsordfører

Drop rygklappende våbenkapløb
Derfor mener jeg, at det ikke er et argument, at fordi for eksempel USA hæver deres militære udgifter, så skal vi gøre det samme. Vi ender i en form for rygklappende våbenkapløb, mens vi negligerer områder, der reelt har brug for både opmærksomhed, forandringsvilje og finansiering.

Vi mener, at svaret på vores globale udfordringer – også sikkerhedsudfordringer – ikke er at investere i mere militært isenkram, men at skabe andre samt bedre og mere bæredygtige løsninger, der skaber reel sikkerhed og bidrager til konfliktløsning i verden.

Ideen om, at sikkerhed kan vindes gennem militære operationer, har vist sig uholdbar.

Derfor bør vi indsnævre de militære prioriteter og i stedet gennem civile, diplomatiske og ikkevoldelige metoder adressere mere grundlæggende årsager til ustabilitet, voldsspiraler, terror og konflikter.

Forebyggelse og politiske, ikke militære, løsninger skal prioriteres, også økonomisk. Generelt skal Danmarks forsvar fokuseres, så det effektivt understøtter arbejdet for en mere sikker verden.

Kampen mod terror
Selvfølgelig skal vi tale om forsvar, og sammen med partnere skal vi have et vist fokus på netop forsvar, men forsvar skal ikke opbygges som en angrebshær. Vi skal prioritere at understøtte fredsbevarende missioner, og vi skal investere i kapacitet til humanitære operationer og konfliktløsning og mægling.

For eksempel skal der arbejdes for at skabe opbakning til inkluderende forhandlinger, mægling og konfliktløsning i lande som Kashmir, Libyen, Yemen og i Sahel. Kampen mod terror kan ikke vindes militært. Punktum.

Naturligvis skal vi ikke være naive og vende ryggen til reelle udfordringer, men vi kan og skal ikke føre angrebskrige og installere massiv overvågning uden respekt for retssikkerhed og privatliv for at komme terror til livs. 

Kampen mod terror ude såvel som hjemme skal vindes gennem håndhævelse af internationale normer, uddannelse og en højere grad af social lighed, antidiskrimination og politisk ytringsfrihed.

Arktis og cybersikkerhed som vigtige områder
I 2020 skal forsvarsforligskredsen endnu engang fordele flere penge, ikke mindre end 1,5 milliarder. Og selvom det er en lille del af over 12 billioner, så er halvanden milliard bestemt et meget stort beløb i Danmarks regnskab.

En hovedprioritet i dansk sikkerhedspolitik er det arktiske område. Her ser vi desværre også en uhensigtsmæssig våben- og materieloptrapning fra mange af de involverede i området. Her skal vi fra dansk side arbejde for at bevare området uden konflikt, og vi skal gå i dialog i stedet for i militær konflikt.

Man kan ikke sige sikkerhed uden også at nævne cybersikkerhed. De trusler, der kan være mod os, er langtfra kun militære. Det er derfor nødvendigt at gentænke vores sikkerhedsindsats.

Vi er heldigvis begyndt at prioritere cybersikkerhed og at optimere forsvaret mod digitale angreb og overvågning fra eksterne aktørers side, men her kan og skal vi lægge en ekstra indsats.