Beredskabsforbundet: Befolkningen skal være forberedt på det værst tænkelige

Det er ikke længere sandsynligt, at der kommer krig til Danmark.

Sådan lød parolen op igennem halvfemserne og nullerne. Forsvaret og beredskabet blev ”effektiviseret” – eller rettere reduceret kraftigt i både handle og slagkraft. Nu gjaldt det alene det fredsmæssige beredskab, som kunne være varslede eller uvarslede hændelser. Krigen var afskaffet.

Hvis man tænker krig, som den gang Den Kolde Krig ophørte, gælder det sikkert stadig. Der kommer næppe konventionel krig på dansk jord. Når man den gang tænkte på en sovjetisk invasion af Danmark med landsættelse af kampstyrker i tanks på jorden og fly i luften, er krigen i dag meget mere kompleks.

Rusland har opdaget, at ikke-militære midler kan være vigtigere end kampvogne og kommandosoldater. De har opdaget, at omkostningerne eller konsekvenserne ved at kaste sig ud i en egentlig krig med magter, der har bedre våben og en større kampkraft, er alt for store. Se bare på den russiske militære fiasko i Ukraine.

Rusland har opdaget, at det er meget mere sikkert at skabe uro igennem ikke-militære midler. En såkaldt hybridkrig, hvor der ikke rigtigt er krig, men der heller ikke helt er fred.

Gråzonen mellem krig og fred

Som altid i den hyper komplekse verden er der et dilemma. Dilemmaet er hybridkrig, gråzonen mellem krig og fred, hvor krigsførelsen bliver usynlig. Vi er derfor nødt til at forberede os på det utænkelige.

Vi skal til at tage samfundssikkerheden alvorligt

Carsten Iversen
Direktør, Beredskabsforbundet

Med andre ord, det kan blive en uoverskuelig situation, hvor stat og myndigheder bliver rendt over ende, og hvor befolkningen bliver en vigtig del af beredskabet.

Hvis samfundet og borgeren ikke er forberedt og klar til selv at handle, bliver borgeren en del af problemet i stedet for at være en del af løsningen.

I Altinget har man kunne læse bekymrede forskere og chefer i beredskabet fortælle, at det danske beredskab ikke er klar til at håndtere en hybridkrig.

Det begrundes med, at beredskaberne mangler ressourcer til at analyserer og skabe beslutningsgrundlag for en plan for den moderne krigsførelse, men det siger sig selv, at det er ikke noget, som vi får stablet på benene lige med det samme. Noget skal derfor sættes i værk i mellemtiden.

Det værst tænkelige

Befolkningen skal gøres klar til det værst tænkelige, hvilket i min optik er nedbrud af strømforsyningen. Hvis man forestiller sig, at strømmen slukker lige nu, og der ikke er udsigt til, at den kommer tilbage inden for få timer, så vil vand, varme, betalingsmidler, pumper til brændstof og al kommunikation øjeblikkeligt eller inden for få timer stoppe.

Man vil ikke kunne kommunikere med sine nærmeste, myndighederne bliver lammede, da mange planer og handlemuligheder ligger i IT-strukturen.

Butikkerne kan ikke få betaling eller leverancer af mad. I husholdningen bliver der koldt, og vandmanglen bliver øjeblikkelig. Dem som, vi forventer, skal hjælpe hele befolkningen tænker måske kun på dem selv og deres nærmeste, og ikke på den funktion de har. Kaos i en tid er derfor meget sandsynlig.