Beredskabschef: Vi er ikke klædt på til det nye trusselsbillede

Der blev nærmest trukket lidt på smilebåndet af dem, der forsøgte at holde den civilforsvarsfaglige fane højt. Ressourcerne blev prioriteret anderledes, og beredskabsplanlægning fik en noget distanceret behandling.

Der skal startes forfra, hvis vi skal være klar til at kunne håndtere krig eller krigslignende tilstande i Danmark

Jakob Vedsted Andersen
Beredskabsdirektør, Hovedstadens Beredskab

Alligevel blev det lovmæssigt fastholdt, at redningsberedskabets opgave – både det statslige og det kommunale – er at ”forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor."

Så forpligtigelsen til at kunne agere ved krigshandlinger eller overhængende farer herfor består, men ressourcerne og rammerne er – som de tidligere citater viser – fjernet med åbne øjne og i bred politisk enighed.

Da beredskabsloven blev vedtaget i starten af 1990'erne, kunne man lidt karikeret sige, at enten så er der fred, eller også er der krig på dansk jord.

Det er som en kontakt, der enten er tændt eller slukket. Krigen i Ukraine har dog vist, at kontakten har mindst en position mere. Nemlig den midt imellem – hybridkrigen.

Trusselsbilledet har ændret sig

Mens der er truffet beslutning om substantielt at løfte forsvarets budgetter for blot at vedligeholde den nuværende forsvarskapacitet, så er det ikke der, vi er i redningsberedskabet/det civile forsvar. For der er ikke nogen civilforsvarskapacitet at reparere eller vedligeholde. Den er bortskaffet.

Der skal startes forfra, hvis vi skal være klar til at kunne håndtere krig eller krigslignende tilstande i Danmark.

Heller ikke, når vi taler om hændelser, der for alvor kan ramme vores kritiske infrastruktur som for eksempel langvarige strømsvigt, nedbrud i betalingssystemer eller lignende forsyningssvigt, er vi klar til at imødegå.

Og det starter som alt muligt andet med ressourcer. Men i dette tilfælde, også med behov for en klar definition af ansvar og kompetencer. For hvem har ansvaret for og kompetencerne til at sige, at det valgte beredskabsniveau er tilstrækkeligt. Er det Beredskabsstyrelsen eller en helt anden?

Når der fra centralt hold ikke er taget stilling til den civile beskyttelse og niveauet herfor, må det bero på, at det vurderes, at truslen mod samfundssikkerheden ikke er større nu end før krigens udbrud i Ukraine. For det beror forhåbentlig ikke på en forglemmelse eller manglende vilje til en stillingtagen?

Kejserens nye klæder

Og jeg kan ikke lade være med at tænke på H.C. Andersens eventyr Kejserens nye klæder, hvor nogen fik bildt kejseren ind, ”at ikke alene farverne og mønstret var noget usædvanligt smukt, men at de klæder, som blev syet af tøjet, havde den forunderlige egenskab, at de blev usynlige for ethvert menneske, som ikke duede i sit embede, eller også var utilladelig dum.”

Set fra min stol, har kommunerne fat i noget af det rigtige

Jakob Vedsted Andersen
Beredskabsdirektør, Hovedstadens Beredskab

For er der en risiko for, at den måde ansvaret for samfundssikkerheden, er opdelt på – det såkaldte sektoransvar – er som disse klæder, og at enhver, der ikke kan se dette, er den, der ikke har forstået noget?

Så lad mig være barnet fra eventyret, der råber; ”Men han har jo ikke noget på.”

For hvem har egentlig det entydige ansvar for og kompetencen til at fastlægge beredskabsniveauet på tværs af sektorerne? Eller sige til en sektor, at niveauet ikke er godt nok? 

Hvem har ansvaret for og kompetencen til at tilsikre horisontal og vertikal koordination af analyse- og planlægningsopgaven? Hvem har ansvaret for afdækning af kaskadeeffekter og så videre?

Sektoransvar

Såfremt vi skal have et samlet robust civilt beredskab, der skal kunne modstå morgendagens kriser og fremstå forberedt og koordineret, bør der på nationalt niveau måske skeles til, hvorledes kommunerne har organiseret deres beredskabsforpligtigelse.

Set fra min stol, har kommunerne fat i noget af det rigtige – en organisering og håndtering af kriser på tværs af det såkaldte sektoransvar.

Sektoransvaret havner for kommunernes vedkommende under én og samme hat – nemlig kommunalbestyrelsernes ansvar. Derfor virker den kommunale krisestyring. Fordi, der blandt andet er topforankring på både borgmester- og kommunaldirektørniveau.

Men det vil kræve en anderledes national tankegang og forankring, en afklaring af ansvar og kompetencer samt et setup, hvor analyse, planlægning og krisestyring indgår i et fælles greb imellem det nationale og lokale niveau.

Det er ikke min tanke, at Civilforsvaret skal genoplives i sin tidligere form, men jeg vil anbefale, at hele civilforsvarsidéen gentænkes fra centralt hold, og at der igen afsættes ressourcer til analyse og planlægning – både på nationalt og lokalt niveau. Alternativt – hvis ikke man centralt hold vurderer, at der er behov for dette, at det så meldes tydeligt ud.

Så ved os, der er beredskabet tæt på borgerne, hvor skabet skal stå, og hvad vi skal rette os efter.