Bramsen: Amerikansk Nato-kritik afløst af ros

Der blæste nye vinde gennem lokalerne da Nato's forsvarsministre mødtes i sidste uge til det første møde med den nye amerikanske forsvarsminister Lloyd Austin som deltager. Ikke i bogstavelig forstand, da forsvarsministrene fra de 27 Nato-lande sad i hver deres lokale og talte sammen via krypteret videoforbindelse.

Men i overført betydning. Austin og den nye amerikanske præsident Joe Biden's administration ser nemlig på Nato på en helt anden måde, end Donald Trump-administrationen gjorde, forklarer Danmarks forsvarsminister Trine Bramsen (S).

”De ønsker samarbejdet i Nato. De prioriterer samarbejdet i Nato. Og de ser anderledes på samarbejdet end den tidligere administration har gjort,” fastslår Trine Bramsen.

Bruger for få penge
I sine fire år i Det Hvide Hus brugte Donald Trump en hel del energi på at kritisere mange af de andre Nato-lande, inklusiv Danmark, for at bruge for få penge på forsvar. Trump var meget fokuseret på det håndslag Nato-landene havde givet hinanden om at arbejde hen i mod at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar i 2024.

Med det nuværende forsvarsforlig vil Danmark ramme omkring 1,5 procent i 2023.

Til gengæld investerer vi massivt i nyt materiel og er blandt de forreste, når der skal løses opgaver ude omkring i verden. Eksempelvis Nato's træningsmission i Irak, som Danmark har ledet siden december sidste år.

Fra dansk side har man været irriteret over ikke at få kredit for at tage ansvar.

Hviler på europæiske skuldre
Trine Bramsen ser et tydeligt skifte i den amerikanske retorik. Til Danmarks fordel.

”Har vi fokus på at kritisere hvad vi ikke leverer, eller er det at rose de indsatser vi løfter i fællesskab? Her ser jeg i hvert fald et væsentligt skifte,” understreger Trine Bramsen.

De ønsker samarbejdet i Nato. De prioriterer samarbejdet i Nato. Og de ser anderledes på samarbejdet end den tidligere administration har gjort.

Trine Bramsen
Forsvarsminister, MF, S

Det er dog ikke ensbetydende med, at USA ikke længere har fokus på to-procentsmålet og at alliancens medlemmer løfter i flok. Det har USA haft siden alliancens dannelse for mere end 60 år siden. Under Trump var USA bare usædvanligt højlydt omkring det.

”Der var fra amerikansk side en klar tilkendegivelse af, at ansvaret for europæisk sikkerhed også hviler på europæiske skuldre. Og det tror jeg ikke, at der er nogle europæiske allierede, som er uenige i,” siger Trine Bramsen.

Større lydhørhed
På forsvarsministermødet fik Trine Bramsen også kommentarer med på vejen om den såkaldte arktiske kapacitetspakke til i alt 1,5 milliarder kroner, som partierne bag forsvarsforliget blev enige om i forrige uge. En pakke som blandt andet indebærer anskaffelse af langtrækkende droner og opsætning af en luftvarslingsradar på Færøerne.

”Der var en meget stor og bred anerkendelse af det ansvar vi løfter i Arktis,” forklarer Trine Bramsen, der på et forsvarsministermøde sidste år slog til lyd for, at Danmark skal have større kredit i Nato-systemet for at løfte sine opgaver i Arktis.

De øvrige Nato-lande og alliancens generalsekretær Jens Stoltenberg afviste dog dengang at regne Danmarks opgaveløsning i Arktis med i det såkaldte styrkemål. Det er et udtryk for det militære bidrag, som Danmark skal levere til Nato.

Heller ikke denne gang bed de øvrige forsvarsministre til bolle. Men Trine Bramsen er fortrøstningsfuld.

”Jeg oplever en større lydhørhed over for det. Og jo flere gange man siger tingene, så til sidst bliver det taget ned. Så det er det, som jeg bliver ved med,” understreger Trine Bramsen.

Indsættes andre steder
I efteråret 2020 fik Danmark hård kritik af Nato for ikke at leve op til tre af de styrkemål, som vi havde forpligtiget os til.

De nye droner til Arktis udstyres med signalindhentningsudstyr. På den måde kan de både patruljere i Arktis og indsættes i eksempelvis Nato-missioner andre steder i verden. På den måde vil Danmark kunne leve op til det ene af de tre styrkemål.