De dårlige sager står i kø for Ellemann, når han vender tilbage efter sin sygemelding

En rigtig møgsag og svære forhandlinger

Ellemann starter lige på og hårdt med krisehåndteringen.

Hans første og mest konkrete opgave bliver at håndtere den såkaldte våbensag. Den har sit udgangspunkt i januar 2023, hvor Ellemann og Forsvarsministeriet havde overordentligt travlt med at købe et nyt våbensystem hos den kontroversielle israelske våbenproducent Elbit.

Siden har Altinget afdækket, hvordan ministeriet har begået en række åbenlyse fejl i processen. Først kom det frem, at Forsvarsministeriet gav forkerte oplysninger til Folketinget, hvad angår israelernes tidsfrist, der reelt var længere, end Folketinget fik oplyst af ministeriet.

Siden kom historien om, at ministeriet – i modstrid med, hvad der blev sagt til Folketinget – slet ikke havde indhentet tilbud fra en fransk våbenproducent.

Det er en dårlig sag, der giver noget kritik, men den får ingen politiske konsekvenser

Jacob Bruun
Tidligere rådgiver i Venstre

Det var på den baggrund, at hans vikar Troels Lund Poulsen bestilte en redegørelse af forløbet. Den ventes offentliggjort i løbet af august.

Selvom Ellemann har befundet sig på afstand af sagen, har Folketingets partier ikke afholdt sig fra at tale med store bogstaver. Ordførerne taler om misinformation, vildledning og en utilfredsstillende behandling af Folketinget. Både Finansudvalget og Forsvarsudvalget har krævet samråd og udførlige svar på de mange spørgsmål, som sagen har rejst.

"Sagen opstod i ugerne op til Ellemann sygemelding, og derfor er det ene og alene hans sag," siger Andreas Krog, der er forsvarsredaktør på Altinget.

Han fortsætter:

"Troels Lund Poulsen har også igen og igen understreget, at det altså ikke var ham, der stod med ansvaret tilbage i januar. Han har gjort meget for, at sagen ikke skulle klæbe til ham. Derfor skal Ellemann selv stå for at præsentere redegørelsen og svare på de byger af spørgsmål, der kommer fra medierne og Folketinget."

I sin substans indeholder sagen alle de ingredienser, der normalt skal til for at vælte en minister. Men SVM-regeringen har som bekendt et flertal i Folketinget, og derfor er det meget usandsynligt, at et flertal i Folketinget vil udtale mistillid og dermed støde ham af taburetten. 

Det vurderer i hvert fald Jacob Bruun, der har en fortid som toprådgiver i Venstre:

"Det er en dårlig sag, der giver noget kritik, men den får ingen politiske konsekvenser. Regeringen har sit eget flertal, og derfor begynder hans stol ikke at rokke, selvom det måske kunne have været tilfældet, hvis mandaterne var fordelt anderledes," siger Bruun, der også har været særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen (M).

Men selvom sagen måske går i sig selv, kan den få store konsekvenser for Ellemanns politiske handlerum på forsvarsområdet. Det vurderer Altingets forsvarsredaktør.

"Under alle omstændigheder skal Ellemann bruge en masse tid på at opbygge tillid blandt forsvarsordførerne. Der er flere af dem, der har sagt, at de stoler på Troels Lund Poulsen, der er nem at arbejde sammen med, men at de ikke er sikre på, hvor de har Ellemann," siger Andreas Krog. 

Hvis Ellemann klarer skærene i våbensagen, skal han straks i gang med andre og langt mere komplicerede opgaver. Det er nemlig planen, at han skal forhandle de næste etaper af det store forsvarsforlig, der blev landet af Troels Lund Poulsen kort før sommerferien.

Her handlede det om at finde fælles fodslag om økonomien og de lange linjer.

Den næste del, som Ellemann har ansvaret for, handler kort fortalt om, hvordan og på hvad de mange milliarder skal bruges.

"Der skal bruges rigtig mange penge, og derfor vil partierne gerne være helt sikre på, at det kommer til at gå ordentligt til. Og derfor kommer de også til at kræve nogle meget håndfaste svar fra Ellemann," siger Andreas Krog.

Løftebrud og en upopulær regering

Selvom Ellemann formentlig lykkedes med at dræbe våbensagen langsomt, betyder det ikke, at hans trængsler forsvinder. Tværtimod befinder hans parti, Venstre, i en "dyb krise."

Det mener Jacob Bruun, den tidligere Venstre-rådgiver.

Før valget understregede Ellemann igen og igen, at han aldrig ville gøre Mette Frederiksen til statsminister. Men det var som bekendt ikke et løfte, han endte med at holde, da tingende spidsede til i regeringsforhandlingerne på Marienborg.

Det er en analyse, der bliver bekræftet, hvis man skæver til målingerne over politikernes anseelse i befolkningen. 

I Altinget og DR’s seneste Epinion-måling svarer mere end halvdelen af danskerne, at de er "negativt stemt" overfor Jakob Ellemann-Jensen. Det er det højeste blandt alle Venstre-ministre.

Hans vikarer Troels Lund Poulsen og næstformand Stephanie Lose, der har fungeret som økonomiminister i mellemtiden, klarer sig væsentligt bedre i målingen. Kun 16 procent har et negativt syn på Lose. For Troels Lund Poulsen er tallet på 27 procent.

Billedet er det samme, hvis man kigger på grafikken, der viser, hvem danskerne foretrækker som statsminister.

I toppen ligger Mette Frederiksen med cirka 20 procent. I bunden ligger Ellemann, der har opbakningen fra fire procent af danskerne. Dermed overgås han af Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, der scorer 12 procent i målingen. 

Også meningsmålingerne taler et tydeligt sprog. I Altinget seneste snit af målinger står Venstre til 10,4 procent af stemmerne. Ved katastrofevalget i november fik partiet 13 procent af stemmerne.

Den samlede regering er heller ikke populær blandt vælgerne. Det meningsmålte flertal er væk for længst, og i skrivende stund er der ikke meget, der tyder på, at det billede kommer til at ændre sig lige foreløbigt.

Der skal bruges rigtig mange penge, og derfor vil partierne gerne være helt sikre på, at det kommer til at gå ordentligt til

Andreas Krog
Forsvarsredaktør på Altinget

Derfor skal der hives politiske stik hjem, hvis udviklingen skal vendes, lyder det fra Jacob Bruun:

"Venstre skal levere på de aftryk, man fik forhandlet ind i regeringsgrundlaget. Det handler især om reformer, skat og frisættelse af den offentlige sektor. Problemet er, at vælgerne sjældent kvitterer for fortidens resultater. De stemmer på dem, der har de bedste planer for fremtiden," siger han.

Uro i partiet og borgerlig krise

Selvom Venstres frontfigurer igen og igen har forsikret om, at målingerne vil vende, når vælgerne begynder at mærke goderne af de konkrete regeringsresultater, har musene ikke afholdt sig fra at danse på bordet, mens Ellemann har været på orlov.

I ugerne op til sommerferien bragte Berlingske, Politiken og Ekstra Bladet historier, hvor anonyme Venstre-kilder satte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet ville være gavnligt at få Ellemann tilbage på broen.

Til Ekstra Bladet sagde en kilde, at "ingen" vil have Ellemann tilbage.

"Men der er ikke nogen, som ønsker at få blod på hænderne. Ingen vil træde på en syg mand," lød det.

Tidligere har også Politiken beskrevet, at der ifølge en af Venstres folketingsmedlemmer desværre ikke er "ret mange", der er interesserede i at få Ellemann tilbage på alle de taburetter, han forlod.

Det skyldes formentlig, at der i store dele af partiet og baglandet har hersket udbredt tilfredshed med hans afløsere.

I et interview med Politiken i juli understregede Troels Lund Poulsen dog, at han ikke nærer drømme om at blive formand. På samme måde har Stephanie Lose åbent sagt, at hun glæder sig til at vende tilbage til posten som regionsformand i Region Syd.

"Der er ingen, der kommer til at føre kniven i et kongemord mod Ellemann," siger Jacob Bruun og uddyber:

"Men han er nødt til at bruge rigtig meget krudt på at overbevise partiet om, at han er den rigtige formand. Dernæst skal han overbevise vælgerne om, at SVM-regeringen er en god idé. Og på den helt lange bane skal han finde ud af, hvilken relevans Venstre har som parti."

Kort efter regeringsdannelsen sagde Ellemann til Berlingske, at Venstre ved det kommende folketingsvalg hverken vil binde sig til den nuværende regering eller blå blok.

"Vi kommer til at stå i egen ret," sagde han til Berlingske.

Ifølge Jacob Bruun kommer Ellemann ikke udenom de andre blå partier, hvis han skal have en realistisk chance for at blive statsminister. Men i hans øjne er der ikke meget, der tyder på, at det kan lykkes for ham.

"I så fald skal Venstre op i et helt andet gear. Men jeg har enormt svært ved at se det for mig. De andre blå partier bliver ved med at gå rigtig hårdt til Venstre, og derfor står han med en meget svær opgave," afslutter Jacob Bruun.