Debat: JP-tegning udstiller Kinas begrænsede evner til desinformation

Af Christiern S. Rasmussen
Researcher, Forsvarsakademiet

Selv om den kinesiske shitstorm i tirsdags nok ikke var en desinformationskampagne, gav den os alligevel et indblik i Kinas kapaciteter til at bedrive dem. 

Tirsdag i sidste uge så hele Danmark til, imens Jyllands-Posten røg i en shitstorm med hundredvis af forargede kinesiske profiler.

Forargelsen skyldtes avisens tegning af det kinesiske flag med coronavira, som i en kinesisk kontekst insinuerede, at det kinesiske folk er en virus.

Selv om der sikkert var mange oprigtigt forargede kinesiske brugere blandt de vrede twitterprofiler, udviste mange andre tegn på at være bots, tegn såsom uoverensstemmelser mellem brugerens navn og twitterhandle, oprettelsesdato på samme tirsdag og en tendens til at sprede identisk materiale med mere.

Der var således tale om en vis form for koordination, som man kender fra russiske troldefarme. Det ville imidlertid være forhastet at se shitstormen som en kinesisk desinformationskampagne, da den danske offentlige debat ikke blev skævvredet som i USA i 2016.

Derimod er der et kinesisk behov for at kontrollere omverdenens opfattelse af landet, så man bedre kan operere, handle og samarbejde inden for eksisterende internationale rammer.

Christiern S. Rasmussen
Researcher, Forsvarsakademiet

Ikke desto mindre giver begivenheden os et indblik i Kinas kapaciteter til at bedrive sådanne mod blandt andet lande som Danmark.

Forvirring og misforståelser
Når vi diskuterer desinformation, er det ofte svært at udelade sammenligninger med Ruslands undergravning af den offentlige debat i Vesten.

Men brugen af et magtredskab dikteres ikke kun af redskabets natur, men i større grad af den, der benytter det, og her er det vigtigt at huske på, at Kina ikke har samme mål som Rusland.

Ifølge desinformationseksperterne Jean-Baptiste J. Vilmer og Paul Charon nyder Kina godt af velfungerende handelspartnere i Vesten og har kun brug for at justere den eksisterende verdensorden. Derfor har Kina ikke samme behov som Rusland for at være lige så aggressivt eller destruktivt.

Derimod er der et kinesisk behov for at kontrollere omverdenens opfattelse af landet, så man bedre kan operere, handle og samarbejde inden for eksisterende internationale rammer.

Dette kan forklare kinesiske reaktioner både på kritisk mediedækning, satire, demonstrationerne i Hong Kong (som Kina anså for at være et domestisk anliggende) og nu begivenheden med Jyllands-Posten.

På Twitter udfoldede shitstormen sig, men endte hurtigt med at forvirre danske twitterbrugere mere end reelt forarge dem. Mange af dem var på kinesisk og dermed uforståelige for det brede danske publikum (hvilket taler imod, at dette var en desinformationskampagne – det er svært at vildlede eller skævvride en debat, hvis ingen forstår, hvad du siger).

Andre bemærkede sikkert også tilbøjeligheden til at oversætte kinesisk slang og fornærmende udtryk direkte, så som NMSL (Ni Ma Si Le, der betyder din mor er død), hvilket igen gik hen over hovedet på de danske brugere.

I forsøget på at gengælde Jyllands-Postens fornærmelse af en hel nation tyede de kinesiske profiler til mindre fine, men ikke desto mindre mærkværdige metoder.

Den mest gennemgående var at skrive fire timer, hvilket skulle referere til de fire timer, det tog Danmark at overgive sig til den tyske Wehrmacht i 1940. Imidlertid lå disse ”skamfulde fire timer” ikke øverst i danskernes nationale bevidsthed, og fornærmelsen måtte desværre forklares gentagne gange – hvilket tog lidt af broddens spids.

Kinas begrænsede kapaciteter
Accepterer man præmissen om tilstedeværelsen af statskontrollerede kinesiske bots og troldehære i shitstormen, vidner denne manglende forståelse for sproglige og kulturelle barrierer om de begrænsede kapaciteter, Kina har til at bedrive desinformationskampagner til udenlandske modtagere.

Samtidigt vidner begivenheden også om de fordele, et lille sprog og kulturområde giver, når det kommer til desinformationskampagner.

Et yderligere karakteristikika ved shitstormen var det begrænsede kendskab til Twitter som socialt medie og dets funktioner.

Det kunne eksempelvis ses i den manglende brug af hashtags, der er blevet til et uvurderligt redskab i digitale bevægelser og andre shitstorme. Denne utrænede brug af platformen kan skyldes kinesernes begrænsede adgang til Twitter, der er officielt forbudt i Kina, og populariteten af kinesiske platforme så som Weibo, hvor shitstormen også rasede.

Et godt kendskab til de sociale platforme er central for enhver digital desinformationskampagne, og manglen heraf vidner således også om Kinas desinformationskapaciteter.