Dokumentation: Læs tillægsaftalen på forsvarsområdet her

DOKUMENTATION: Læs her teksten i den tillægsaftale til forsvarsforliget, som forsvarsforligskredsen indgik tirsdag. 

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Andreas Krog

TILLÆG TIL AFTALE PÅ FORSVARSOMRÅDET 2018-2023

Der blev 28. januar 2018 indgået en aftale på forsvarsområdet 2018-2023 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Partierne er enige om, at sikkerhedssituationen fortsat bliver mere ustabil. Den regelbaserede verdensorden er under pres, og det udfordrer Danmarks sikkerhed. Truslerne bliver stadig mere komplekse og uforudsigelige. Mod øst fortsætter Rusland sin aggressive adfærd og udfordrer dermed de normer og regler, som er fundamentet for vores sikkerhed, vækst og velfærd. Mod syd i Nordafrika og Mellemøsten er der fortsat ustabilitet og opbrud på grund af konflikter, militant ekstremisme og skrøbelige stater. Mod nord i Arktis åbner klimaforandringerne regionen, og Rusland udbygger den militære tilstedeværelse. Og i cyberspace udfordrer cyberangreb, hacking og digitale påvirkningskampagner vores åbne og højt digitaliserede samfund, hvilket stiller nye krav til hele samfundets teknologiske robusthed. Det er forligspartiernes forventning, at denne bekymrende udvikling vil fortsætte og dermed stille større krav til Danmark i den nuværende forligsperiode. 

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00