Debat

Ivan Krastev og Mark Leonard: Europa vil ikke automatisk støtte USA i ny kold krig

DEBAT: Et flertal af europæerne tror, at Kina vil overtage USA's plads som førende stormagt. Som et alternativ til afhængighed af USA drages europæere mod idéen om et mere suverænt og autonomt Europa, skriver Ivan Krastev og Mark Leonard.

Partnerskabet mellem USA og Europa er gået i stykker efter fire år med Trump i Det Hvide Hus, skriver Ivan Krastev og Mark Leonard.
Partnerskabet mellem USA og Europa er gået i stykker efter fire år med Trump i Det Hvide Hus, skriver Ivan Krastev og Mark Leonard.Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Donald Trump er ingen Evita Perón. Få i Europa vil være kede af at se ham smutte. Og selv når de fejrer indvielsen af den moderate Joe Biden, tvivler de fleste europæere på, at USA kan vende tilbage som global leder på internationale spørgsmål som klimaforandringer og truslen fra Kina.

Det er det vigtigste fund i vores meningsmåling af over 15.000 europæere i 11 EU-lande, der blev offentliggjort for nylig. Den viser en bred skepsis med hensyn til USA's fremtidige kurs og afslører, at selv om mange i Europa har sympati for den nye præsident i Det Hvide Hus, mener et flertal nu, at det amerikanske politiske system er i stykker.

USA vil i mange europæeres øjne være for distraheret af interne splittelser og stridigheder til at genvinde globalt lederskab. Seks ud af ti adspurgte i ECFR's meningsmåling tror, at Kina vil overhale USA og blive verdens førende supermagt i de næste ti år. Og et flertal tror ikke, at USA altid vil være der til at beskytte Europa.

Man kan ikke stole på amerikanerne
Trumps sats på, at det var i Washingtons interesse at fungere som forstyrrer og opdele verden gennem asymmetriske bilaterale forbindelser med andre magter, virker til at være mislykket. Alligevel virker Bidens håb om en amerikansk tilbagevenden til Obamas politik om at integrere amerikansk magt i et netværk af alliancer også urealistisk.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Næsten en tredjedel af alle europæere mener, at man ikke kan stole på amerikanerne, efter de har stemt på Trump i 2016. Det er slående, at mere end halvdelen af tyskerne (53 procent) er af denne opfattelse, når det kommer til Europas transatlantiske partner. Selvom de måske skiller sig ud på dette punkt, er det klart, at det beskadigede internationale omdømme i USA kan tage længere tid end en enkelt valgcyklus at helbrede.

Trumps indvirkning på de transatlantiske forhold betyder, at neutralitet i enhver potentiel amerikansk konflikt med Kina eller Rusland nu er den mest populære mulighed blandt europæere. Den nye amerikanske regering har muligvis antaget, at europæernes skift mod neutralitet alene lå i deres viscerale reaktion på Trump. Men det virker som om, det måske ikke er tilfældet.

Den vigtigste lektion fra disse data, nu hvor Biden tiltræder som Amerikas 46. præsident, er, at europæere ikke automatisk vil tage Washingtons side i en ny kold krig. Det betyder ikke, at de nødvendigvis er uenige med den amerikanske dagsorden, problemet er derimod, at de er i tvivl om USA’s evne til at vinde.

Ivan Krastev og Mark Leonard
Hhv. formand, Center for Liberale Strategier i Sofia, og direktør, Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR)

Vil Berlin erstatte Washington?
Som et alternativ til afhængighed af USA drages europæere mod idéen om et mere suverænt og autonomt Europa. Over to tredjedele af europæerne mener generelt, at regionen skal passe på sin egen sikkerhed - med særlig begejstring blandt franske (70 procent), svenske (71 procent), spanske (71 procent) - og endda britiske (74 procent) borgere.

Det fører til spørgsmålet om, hvorvidt Berlin vil erstatte Washington som hovedstaden, man henvender sig til for lederskab på udenrigspolitik. Mange i Europa har denne opfattelse - og de fleste af de adspurgte i Frankrig, Spanien, Danmark, Holland, Portugal og Ungarn vælger Tyskland over USA som det "vigtigste land at opbygge et godt forhold til".

Det frisk-brexiterede Storbritannien (55 procent) og Polen (45 procent), der traditionelt ser USA som en stærk garant for deres frihed, var de eneste lande, der rangerede USA betydeligt over Tyskland.

En vej ud af stormagternes spil
Det ville dog være let at læse for meget ind i disse data. Europæiske ledere som eksempelvis Emmanuel Macron har tendens til at fortolke folkelig støtte til europæisk suverænitet som et ønske om at spille en vigtigere rolle i global politik, men for et stort flertal af borgerne repræsenterer det derimod et ønske om neutralitet i den eskalerende konkurrence mellem USA og Kina.

For disse borgere er suverænitet ikke en stor indtræden af EU i international politik, men i stedet en nødudgang fra morgendagens bipolare verden. Det er en ansøgning om førtidspensionering fra konkurrencen mellem stormagter.

Den vigtigste lektion fra disse data, nu hvor Biden tiltræder som Amerikas 46. præsident, er, at europæere ikke automatisk vil tage Washingtons side i en ny kold krig. Det betyder ikke, at de nødvendigvis er uenige med den amerikanske dagsorden, problemet er derimod, at de er i tvivl om USA’s evne til at vinde. Og deres støtte skal tjenes med bevis for gensidige fordele snarere end tages for givet.

Efter fire år med Trump er partnerskabet mellem EU og USA i stykker og kræver reparation. I år med pandemier, som det amerikanske aktiemarkeds præstationer kan bevidne, er det følelser snarere end økonomiske og politiske realiteter, der styrer verden. Så den nye Biden-administration har rigelig grund til at frygte ikke kun de giftige splittelser derhjemme, men også stemningen hos europæere, når USA træder tilbage på verdensscenen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ivan Krastev

Leder, Center for Liberale Strategier, Sofia
Politologi (Sofia Uni.)

0:000:00